Enkeltbilletter og klippekort købt i app'en, kan du ikke bruge i DSB og GoCollective tog.
Der er to sæt regler for tidsgyldighed:
- Rejser inden for Aarhus Kommune
Tidsgyldigheden er 2 timer og 15 min. (2 timer som normale billetter + 15 min., fordi billetter i app’en skal købes, inden du stiger på). Du skal have afsluttet din rejse, før tidsgyldigheden udløber. Udløber din billet kl. 10.00, skal du være steget af senest kl. 10.00.
- Øvrige rejser
Tidsgyldigheden afhænger af antallet af zoner:
2 zoner: 75 min. (1 time og 15 min.)
3 zoner: 90 min. (1 time og 30 min.)
4 zoner: 105 min. (1 time og 45 min.)
5 zoner: 120 min. (2 timer)
6 zoner: 130 min. (2 timer og 10 min.)
Herefter stiger tidsgyldigheden med 10 min. for hver ekstra zone.
Du skal stige på sidste gang inden for tidsgyldigheden. Udløber din tidsgyldighed kl. 10.00, skal du være steget på senest kl. 10.00. Du kan se på billetten, hvornår du senest skal stige på.
Midttrafik app beregner selv, hvilken tidsgyldighed der er gældende.
Bemærk, at du ikke kan udvide klippekortets zonegyldighed ved at klippe flere gange, da flere klip ikke udvider tidsgyldighed.