Nej

Rejseplanen.dk finder din rejse – også på mobiltelefon og tablet


Rejseplanen.dk er et af Danmarks mest besøgte websites, hvor du nemt kan søge alle afgange og ankomster for landets busser, tog, metro og S-tog og finde information om din rejse fra A til B med kollektiv trafik.

Rejseplanen leverer også data til » Google Maps, hvor du kan se stoppesteder ved at zoome ind på de ønskede gader/veje (klik på de blå ikoner for at se hvilke ruter, der kører til og fra dem).

Du kan tage Rejseplanen med overalt, mens du er på farten. Med de mobile løsninger kan du slå rejsen op, og hvis du har GPS i din mobiltelefon/smartphone bliver det endnu nemmere, for du kan søge ud fra din aktuelle position.

Gratis mobile løsninger
Rejseplanen tilbyder følgende løsninger til din mobiltelefon/smartphone/tablet:

  • En Android applikation til f.eks. HTC mobiler -  » Læs mere
  • En iPhone applikation
  • En iPad applikation
  • En Windows Phone applikation
  • En JAVA applikation (til de fleste øvrige mobiler)
  • En mobil browser-version: » mobil.rejseplanen.dk

Rejseplanens tilbud er gratis. Du betaler kun for datatrafik til din teleudbyder. Et typisk rejseopslag på mobilen koster mindre end at sende en SMS.

» Sådan kommer du hurtigt i gang med at bruge Rejseplanen på din mobil


Vigtigt: Service med selvbetjening
Rejseplanen er en selvbetjeningstjeneste uden support funktion.

Derfor henviser vi evt. spørgsmål om brugen til » Hjælp sektionen hos Rejseplanen, hvor du finder svar på de mest almindelige spørgsmål.

Bonus info: » Se dit busstoppested i Google Maps

 

 Gode råd når du bruger Rejseplanen på mobil

At bruge Rejseplanen på mobilen er lige så nemt som på nettet. Bed en ven eller et familiemedlem hjælpe, hvis du ikke er så rutineret.

Øv dig evt. på Rejseplanen.dk (ved computeren) på rejser, du kender i forvejen, for at forstå hvordan det fungerer.


 Tjek at turen ser "fornuftig" ud

Rejseplanen vil altid som udgangspunkt foreslå dig den hurtigste rejse fra A til B. I nogle tilfælde vil den også foreslå dig en ”behagelig” rejse, dvs. en rejse med færre skift end den hurtigste rejse.

Du kan komme ud for at få et - ved første øjekast - underligt rejseforslag. Hvis du synes, at turen virker for lang eller kringlet, så prøv at tjekke den på et kortet (der er links i forslagene).


 Prøv dig frem

Nogle gange kan du med fordel søge på et andet stoppested i nærheden af dit bestemmelsessted (som måske betjenes af en anden busrute). Det kan være, du så skal spadsere i fem minutter.

Til gengæld kan du måske afkorte din samlede rejsetid, fordi du kan nå en bus en halv time tidligere - og undgå et ekstra skift. Bemærk også, at evt. gangtider nogle gange er inkluderet i søgeresultatet.


 Gemte destinationer

De fleste rejser typisk mellem 5-10 faste stoppesteder/stationer/ adresser. De destinationer, som du indtaster i din Rejseplanen gemmes i din mobiltelefon, så du nemt finder dem næste gang.


 Navne og adresser på stoppesteder

Det er vigtigt, at du kontrollerer, at dine fra- og til-stoppesteder/ adresser er de ønskede, inden du starter søgningen. Der er f.eks. en Park Allé både i Aarhus, Ikast og Brøndbyvester!

Til sammenligning kan en GPS i bilen også sende dig på lange omveje, hvis du indtaster adresser og byer forkert.


 Ingen linjekøreplaner endnu

Af tekniske årsager kan du endnu ikke søge på en bestemt rute og f.eks. se hele dagens køreplan for rute 28 mellem Holstebro og Viborg. Der arbejdes på at lave en løsning.


 Ikke 100 % fejlfri

Rejseplanen er naturligvis ikke fuldstændig fejlfri, da den er afhængig af de oplysninger, som køreplanlæggere over hele landet lægger ind i systemet. Vi beklager, hvis du får en forkert oplysning.

 

» Hjælp og information på Rejseplanen.dk

 

 Fakta

• Rejseplanen.dk rummer detaljerede data, så du får søgeresultater direkte fra din vej/gade og til bestemmelsesstedet
(fra ”A til B” eller ”fra dør til dør”).

Hent f.eks. din personlige afgangstavle for stoppestedet ved dit hjem, arbejde eller skole eller søg stoppesteder/afgange på et kort, lav din egen pendlerkøreplan eller beregn din CO2 udledning ...

• Midttrafik er medejer af Rejseplanen A/S, som driver Rejseplanen.dk, mobil.rejseplanen.dk samt en række tjenester hos ejerne, som er de øvrige regionale busselskaber i Danmark, DSB og Metro.

Tilsluttede selskaber som Arriva og Abildskou Busser leverer også data og indgår i søgningerne.



Logo for Rejseplanen.dk

Billede af mobiltelefon med Rejseplanen

Hængeskilt - Rejseplanen til mobil - kampagne 2010. Klik for at se større udgave i pdf


Forside Folder om Rejseplanen til mobil, Midttrafik 2010

Klik herover for folder
(pdf)