Nej
  • « Tilbage til oversigt

    6. januar 2012
    Vidste du ... ? Det er dokumentfalsk at rette i buskortet
    En ny kampagne fortæller, at du kan miste uddannelses- og jobmuligheder, hvis du snyder. Det er også strafbart at lyve, når du får en kontrolafgift.

    Midttrafiks aktuelle oplysningskampagne handler om dokumentfalsk og om, hvor meget det kan ødelægge, bl.a. for et ungt menneskes fremtidsplaner. En dom for dokumentfalsk medfører bøde- eller fængselsstraf og dermed en plettet straffeattest.

    Det kan betyde, at man f.eks. ikke kan komme ind på sin ønskeuddannelse eller arbejde i sit ønskejob.

    Ifølge Midttrafiks billetkontrol er der desværre stadig flere, som forsøger at snyde med deres buskort.


    Dreng med politiunifom på ser sig i spejlet. Kampagneplakat mod dokumentfalsk. Midttrafik 2011


    En dom kan få stor betydning for din fremtid
    Midttrafik fraråder stærkt, at man forsøger sig med at ændre i buskort eller billetter. Det gælder også SMS og Print Selv billetter. Det er dokumentfalsk og bliver anmeldt til politiet, når chaufføren eller kontrolløren opdager det.

    I 2011 har Midttrafik indtil nu anmeldt 30 personer til politiet for dokumentfalsk i regionale/lokale busser og bybusser.

    Plakaten for den nye kampagne kan ses i alle busser samt på alle ungdomsuddannelser i Midttrafiks område resten af året.


    Første person har fået dom for mere end 20 kontrolafgifter
    Det er ikke kun, hvis man forsøger at forfalske sit buskort, at lovens lange arm fanger. Hvis man konsekvent kører uden billet i busserne - eller f.eks. køber børnebillet frem for voksen eller køber for få zoner, falder der også dom i retten.

    For nylig blev en borger, som havde over 20 ubetalte kontrolafgifter, dømt til at betale ca. 15.000 kr. indenfor 14 dage.



    Fakta

    • En kontrolafgift koster 750 kr.

    • Hvis man får en kontrolafgift og opgiver en anden persons personlige oplysninger, f.eks. CPR nummer, anmeldes man også for dokumentfalsk.

    • I 2010 blev der i Midttrafik udskrevet 424 kontrolafgifter, som senere blev erklæret for falske, fordi en given persons data blev misbrugt af en anden. Tallet er dog faldet i 2011, fordi alle som får en kontrolafgift nu skal vise gyldig legitimation.

    » Læs mere om misbrug af billetter og buskort og dokumentfalsk


    Pige med politiunifom på ser sig i spejlet. Kampagneplakat mod dokumentfalsk. Midttrafik 2011


    [Publiceret 10/11-2011]



    « Tilbage til oversigt