Danskerne pendler mere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Der stilles derfor større og større krav til infrastrukturen.
I dag er store dele af vejsystemet overbelastet i myldretiden, og det går ud over livskvaliteten med øget luftforurening, større støjgener og forringelse af bustrafikken, som også sidder fast i bilkøerne.
Samtidig oplever Østjylland i disse år en meget kraftig byudvikling og en markant stigning i længere bolig- og arbejdsstedsrejser. Fra 1993-2006 steg pendlingen til Aarhus fra Randers, Silkeborg og Grenaa med henholdsvis 86 procent, 71 procent og 142 procent.
Pendling fra omegnskommunerne til AarhusOgså i Aarhusområdet sker der en kraftig byudvikling med er der de store planlagte byudviklingsområder i Aarhus som Nordhavnen, den nye bydel ved Lisbjerg/Trige samt udbygningen af Skejby Sygehus.
Ydermere rykker arbejdspladserne ud langs Ringvejen og indfaldsvejene i både Aarhus og nabokommuner, der ligger tæt på motorvejsnettet. Dette betyder bl.a., at der også er en kraftig vækst i pendlingen fra Aarhus Kommune til omegnskommunerne.
Når alle disse forhold tages i betragtning, tyder det meget på, at belastningen af trafiksystemet vil være stadigt stigende de næste år.
Der er i dag ca. 40.000 arbejdstagere og uddannelsessøgende, der dagligt pendler til Aarhus Kommune fra Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Odder, Norddjurs og Syddjurs Kommune. Dette tal må forventes at stige de kommende år.
Det er kun ca. 20 procent af de daglige pendlere, der arbejder i det centrale cityområde, som i dag har en god og direkte kollektiv trafikbetjening. Ca. hver fjerde pendler skal til de mange arbejdspladser i Aarhus N, og ca. hver syvende pendler skal til det sydvestlige Aarhus. Disse områder er i dag ikke direkte kollektiv trafikbetjent for pendlere fra alle omegnskommuner og for pendlere internt i Aarhus. For at nå områderne skal en stor del af pendlerne foretage skift mellem busruter, der kører i blandet trafik med relativ lav frekvens, og det giver lange rejsetider.
|
| Aarhus C | Aarhus N | Aarhus SV | Pendlere til Aarhus i alt |
|
| Randers Kommune | 22 % | 27 % | 10 % | 5.401 |
|
| Favrskov Kommune | 19 % | 27 % | 10 % | 8.292 |
|
| Silkeborg Kommune | 18 % | 25 % | 14 % | 3.520 |
|
| Skanderborg Kommune | 19 % | 19 % | 25 % | 11.078 |
|
| Odder Kommune | 19 % | 19 % | 19 % | 3.678 |
|
| Syddjurs Kommune | 19 % | 24 % | 8 % | 6.351 |
|
| Norddjurs Kommune | 17 % | 27 % | 8 % | 1.797 |
|
| Alle kommuner | 19 % | 24 % | 15 % | 40.117 |
|
Fordelingen af pendlerne fra omegnskommunerne til de tre største arbejdspladsområder i Aarhus. Tallene er fra 2004.
Det kollektive trafiknet i Østjylland og Aarhusområdet er således ikke robust over for udviklingen i pendlingen, og kun et fåtal af rejserne kan med den nuværende banebetjening foretages hensigtsmæssigt med tog. I 1999 blev det beregnet, at kun 2 procent af personturene i Aarhusområdet foregik i tog
(Infrastrukturudvalgets rapport, Bane og vejforhold i Århus, 1999).