Nej

Perrontyper

Standsningsstederne udformes enten som ø-perroner, sideperroner eller forskudte sideperroner. En ø-perron er en fælles perron placeret mellem to spor. Sideperroner er placeret over for hinanden på siden af hvert spor, imens forskudte sideperroner anlægges som sidespor forskudt for hinanden fx på hver side af et signalreguleret kryds.


Perrontyper anvendt på etape 1

Hver perrontype har fordele og ulemper fx i forhold til æstetik, tilgængelighed og arealforhold. Sideperroner og forskudte sideperroner understøtter et kurvefrit tracé, hvilket giver et mere enkelt anlæg med optimal komfort samt mindre sporvedligeholdelse. Forskudte sideperroner har ligeledes den fordel, at de er mindre pladskrævende i gadetværsnittet end de to øvige perrontyper. Ø-perroner har den fordel, at der kun skal anlægges én perron pr. standsningssted, hvilket både gør standsningsstedet mere overskueligt og mere brugbart ved skift mellem tog. Ulempen ved ø-perroner er dog, at de er svære at forlænge, idet de er fastlåst i sporanlægget.

Der er foreløbigt planlagt 19 standsningssteder på strækningen mellem Århus H og Lystrup Station. Udformningen af det enkelte standsningssted kan ses i tabellen nedenfor. Ved en eventuel afgrening til Lisbjerg Vest vil der blive etableret yderligere to standsningssteder. I forbindelse med detailplanlægning af letbanen og byudviklingen i Lisbjerg og Elev kan det komme på tale at justere placeringen af standsningssteder her. Udover de nævnte standsningssteder er der mulighed for senere at etablere et standsningssted i nordsiden af baneterrænet ved Sonnesgade for at betjene et fremtidigt nyt byområde på det tidligere godsbaneareal.

Standsningssted   Perrontype og adgangsforhold
Århus HØ-perron
EuropapladsSideperroner ved/i kommende Multimediehus
SkolebakkenSideperroner i tilknytning til signalreguleret kryds
NørreportØ-perron i tilknytning til signalreguleret kryds
NørregadeØ-perron i tilknytning til signalreguleret kryds
UniversitetetØ-perron i tilknytning til stitunnel
RinggadenForskudte sideperroner på hver side af signalreguleret kryds
StjernepladsenØ-perron i tilknytning til signalreguleret kryds
StockholmsgadeForskudte sideperroner på hver side af signalreguleret kryds
RingvejenForskudte sideperroner på hver side af signalreguleret kryds
Danmarks RadioØ-perron i tilknytning til signalreguleret kryds
Olof Palmes AlléSideperroner placeret overfor hinanden
Skejby Sygehus2 ø-perroner på samlet pladsanlæg med adgang fra sti til sygehus, sti til Hedager og ny fællessti
SkejbySideperroner placeret overfor hinanden med adgang fra sti langs Herredsvejs forlægning og ny fællessti (endelig placering og udformning afventer byudviklingsplaner)
Lisbjerg SydØ-perron med adgang fra Parkér & Rejs anlæg og ny fællessti
LisbjergSideperroner placeret overfor hinanden med adgang fra ny fællessti
Lisbjerg ØstSideperroner placeret overfor hinanden med adgang fra Kirkestien (endelig placering og udformning afventer byudviklingsplaner)
ElevSideperroner placeret overfor hinanden
(endelig placering og udformning afventer byudviklingsplaner)
Lystrup2 ø-perroner og 1 sideperron på samlet pladsanlæg
Lisbjerg SkoleSideperroner placeret overfor hinanden i tilknytning til fodgængerfelt på Lisbjerg Bygade
Lisbjerg VestSideperroner placeret overfor hinanden i tilknytning til fodgængerfelt på Lisbjerg Bygade
Foreløbig placering og udformning af perroner

Standsningsstedet på Olof Palmes Allé er tiltænkt en funktion som et omstigningssted med mulighed for skift mellem busser og letbane. Standsningsstederne ved Tranbjerg Station, Århus H, Skejby Sygehus og Lystrup Station samt Lisbjerg Vest etableres som vendestationer. Stationerne kan så fungere som endestationer for linjer, der kun kører i den centrale bymæssige del af letbanenettet, hvor der er passagergrundlag for hyppige afgange.

» Placering af standsningssteder
» Letbanetracéer
» Anvendt materiel
» Antal spor på de forskellige strækninger

« Tilbage