Der er med den første etape af letbanen tale om en langsigtet løsning, som tidligst kan påregnes gennemført i løbet af 10 år. Letbaneløsningen kan dog allerede nu forberedes på en måde, så den kollektive trafik har gavn af investeringerne. Ved at tilvejebringe det nødvendige areal kan der anlægges busbaner ad Nørrebrogade-Randersvej. Et
letbanetracé vil herefter kunne anlægges ved en ombygning og ændret indretning af vejarealet. Nedenfor er det vist, hvordan dette kan komme til at se ud på Randersvej, når letbanen er etableret. Som det fremgår, bliver vejnettet udvidet med 2 letbanespor, som i første omgang vil blive anvendt som kørespor, imens de yderste kørespor anvendes som busbaner.
Tværsnit af Randersvej, når letbanen er etableretPå Nørrebrogade - Randersvej er der allerede i dag trængselsproblemer især i myldretiden. Det må forudses, at disse problemer vil vokse betydeligt over de kommende år, når den nye Søften - Skødstrup-motorvej er færdiggjort og i forbindelse med den kommende store udbygning af Lisbjergområdet. Etablering af busbaner og dermed en adskillelse af den individuelle og den kollektive trafik vil forbedre forholdene for såvel den kollektive som den individuelle trafik.
I 2009 er der blevet etableret busbaner på dele af Randersvej. Du kan læse mere om dette
her.