Nej

Delstrækning E: Skejby Sygehus - Lisbjerg

Denne delstrækning forløber fra Skejby Sygehus til Lisbjerg og omfatter to forskellige forslag til linjeføring i Skejby.


Oversigt over delstrækning E, Skejby Sygehus - Lisbjerg (Kilde: Arkitektfirmaet C. F. Møller)

I hovedforslaget krydses Herredsvejs forlægning i et signalreguleret kryds vest for Skejby. Som alternativ hertil er belyst en løsning, Alternativ 1, hvor letbanen krydser over Herredsvejs forlægning på en bro.


Foto af Herredsvej før letbanens etablering (Kilde: Arkitektfirmaet C. F. Møller)


Visualisering af Herredsvej efter etablering af Hovedforslag (Kilde: Arkitektfirmaet C. F. Møller)


Visualisering af Herredsvej efter etablering af Alternativ 1 (Kilde: Arkitektfirmaet C. F. Møller)

Alternativ 1 følger hovedforslaget frem til Brandskolen nord for Skejby Sygehus, hvor den fortsætter mod nord, krydser eksisterende Herredsvej i niveau og føres vest om Skejby på en bro over Herredsvejs forlægning og videre på en dæmning og bro over Humlehusvej mod nord. Fra Søftenvej, hvor Egådalen krydses på en bro, følger alternativ 1 igen hovedforslaget.


Foto med illustration af Hovedforslag (sammenhængende linje) og Alternativ 1 (stiplet linje) (Kilde: Arkitektfirmaet C. F. Møller)

Letbanen krydser den eksisterende Herredsvej, Herredsvejs forlægning og Humlehusvej i signalregulerede kryds. Efter Humlehusvej krydser letbanen i hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, Egådalen (Søftenvej, Egåen, Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorvejen) på en ca. 550 m lang dalbro vest om Røde Mølle i en afstand af ca. 100 m. Den planlagte vej, Parallelvejen, krydses ligeledes på en bro.


Principopstalt for variant 1, fuld broløsning, over Egådalen (Kilde: Arkitektfirmaet C. F. Møller)


Principopstalt for variant 2, delvis dæmningløsning, over Egådalen (Kilde: Arkitektfirmaet C. F. Møller)

I hovedforslagets variant 2, delvis dæmningsløsning, er krydsningen ændret til to broer på henholdsvis ca. 370 m og ca. 70 m med en ca. 110 m lang dæmning imellem.


Foto af Gl. Søftenvej før letbanens etablering (Kilde: Arkitektfirmaet C. F. Møller)


Visualisering af Gl. Søftensvej efter etablering af variant 1 (Kilde: Arkitektfirmaet C. F. Møller)


Visualisering af Gl. Søftensvej efter etablering af variant 2 (Kilde: Arkitektfirmaet C. F. Møller)

På strækningen fra Brendstrupgårdsvej til Skejby forventes letbanesporet anlagt med græs, mens det fra Skejby til Lisbjerg Bygade forventes anlagt med skærver. På delstrækninger, hvor der efterfølgende etableres by, kan skærverne udskiftes med græs i takt med byudviklingen.

» Delstrækning A: Banegraven - Aarhus H
» Delstrækning B: Aarhus H - Nørreport
» Delstrækning C: Nørreport - Randersvej
» Delstrækning D: Nehrus Allé - Skejby Sygehus
» Delstrækning F1: Lisbjerg - Lystrup
» Delstrækning F2: Lisbjerg - Lisbjerg V

« Tilbage