Midttrafik - logo
Igangværende opgaver :: Midttrafik.dk

Igangværende opgaver

Der er i øjeblikket offentlig høring af planforslaget med tilhørende VVM-redegørelse af letbanens etape 1. Høringen varer frem til d. 7. april 2010. Derefter skal indkomne bemærkninger behandles, hvorefter planforslaget og VVM-redegørelsen skal behandles politisk. Det forventes, at de vedtages i Århus Byråd i sommeren 2010.

Udover den offentlige høring er arbejdet med prioritering af udbygningsetaperne igangsat. Dette indebærer bl.a. økonomiske og tekniske beregninger og vurderinger af de enkelte etaper. Arbejdet ender bl.a. ud med et valg af den næste etape, hvis planlægning forventes påbegyndt i 2010.

Sideløbende med disse opgaver arbejdes der på at finde løsninger på den fremtidige organisatoriske struktur for letbanesamarbejdet, herunder muligheden for at etablere et fælles infrastrukturselskab, som skal stå for drift og vedligeholdelse af letbanen.