Nej

Spørgsmål og svar

Her kan du finde svar på alle dine spørgsmål vedr. letbanen:

» Hvorfor skal vi have letbaner i Aarhus?
» Hvor sikkert er det, at der bliver etableret en letbane?
» Hvornår står 1. etape af letbanen færdig til anvendelse?
» Hvornår kommer de næste etaper?
» Hvem skal finansiere letbanen?
» Hvad er forskellen på driftsomkostninger på bus og letbanevogne?
» Hvad er miljøgevinsten?
» Hvorfor er en batteridrevet løsning ikke valgt frem for elektrificering af letbanen?
» Vil det være hurtigere at benytte letbanen end bybussen?
» Hvordan afvikles letbanevogne sammen med biltrafikken i byen?
» Vil der stadig være et spor mellem havnen og Risskov?
» Hvornår på dagen kan letbanen benyttes?
» Hvor ofte kører letbanen?
» Hvor langt vil der være imellem stoppestederne?
» Hvad vil prisen for en billet være?
» Hvor mange passagerer kan der være i et letbanetog?
» Kan barnevogne og cykler medtages?
» Hvor hurtigt kan letbanevogne køre (inden for byområde/uden for byområde)?
» Hvilke skinner bruges til letbaner?
» Hvor er der etableret letbanesystemer i dag?

Hvorfor skal vi have letbaner i Århus?

Det er blevet sværere at færdes på vejnettet i Aarhus, og i myldretiden er lange bilkøer på indfaldsvejene blevet et hverdagssyn. De mange pendlere og øvrige trafikanter i Aarhus har behov for et kollektivt trafiksystem, der kan fungere som et reelt alternativ til privatbilismen i både rejsetid og tilgængelighed.

Visionen er at få etableret et effektivt kollektivt trafiksystem, der sikrer gode og direkte forbindelser til de største rejsemål for både den interne og eksterne trafik i Aarhus. En letbane kan være med til at sikre dette, idet man ved kørsel i eget tracé kan opnå kortere rejsetider og større pålidelighed end busser og ved kørsel i gadeniveau kan opnå bedre tilgængelighed end tog.

Med en let tilgængelig letbane i gadeplan kommer passagererne tættere på deres rejsemål. Af- og påstigning foregår typisk i gadeplan i nærhed af et lyskryds, og ind- og udstigning i selve vognene foregår i samme niveau. Letbanen kan således nås problemfrit direkte fra gaden - også af blinde, gangbesværede, rullestolsbrugere og fodgængere med barnevogne, idet disse grupper ikke skal anvende trapper, elevatorer eller stejle ramper.

I byen tilbyder letbaner typisk en hyppig drift, hvor hver vogn kan rumme 150-350 passagerer. Et vognsæt kan således transportere flere mennesker end en bus, hvilket giver nogle driftsøkonomiske besparelser, hvor der er et stort passagergrundlag. Samtidig kan en letbane erfaringsmæssigt transportere passagererne op til ca. 30-40 procent hurtigere end busserne.

Letbaner kan indpasses i den eksisterende infrastruktur bedre end jernbane og metro. Grunden til dette er, at letbanevognene er i stand til at klare større hældninger (op til 10 procent) i forhold til jernbaner (2,5 procent) og kan køre i kurver, der svarer til skarpe sving i byen (radius 16-25 m). Dette betyder, at letbaner er billigere og hurtigere at anlægge end metro og jernbane.

Fra beslutningen er taget, kan en letbane bygges på 4-5 år. I Paris blev den seneste etape "T3", der har en længde på ca. 8 km, projekteret og bygget på 3 år, hvoraf selve byggeprocessen kun tog 13 måneder. Således kan en letbane løse trafikale problemer inden for en forholdsvis kort tidsperiode.

Letbaner er i øjeblikket det kollektive trafiksystem, der tiltrækker flest bilister. Erfaringer fra Lyon og Strasbourg viser, at biltrafikken i områder med nye letbaner falder med ca. 20 procent. En trafikal tommelfingerregel siger, at en reduktion af trafikken med 10 procentvil reducere kødannelser med 50 procent. Disse erfaringer indikerer, at en letbane vil give en markant forbedring af fremkommeligheden på vejnettet omkring letbanen (www.letbaner.dk).

» Til toppen

Hvor sikkert er det, at der bliver etableret en letbane?

Folketinget vedtog i maj 2012 Lov om Aarhus Letbane I/S, en kombineret selskabs- og anlægslov. Med loven overgår etape 1 til anlægsfasen. Etape 1 er en 12 kilometer ny letbanestrækning igennem Aarhus, som sammenbinder de eksisterende lokalbaner, Grenaabanen og Odderbanen.

» Til toppen

Hvornår står 1. etape af letbanen færdig til anvendelse?

Folketinget vedtog i maj 2012 en kombineret selskabs- og anlægslov, Lov om Aarhus Letbane I/S. Med loven overgår etape 1 til anlægsfasen. Hvis alt går efter planen, vil det være muligt at benytte letbanen fra Odder via Aarhus til Grenaa i 2016.

» Til toppen

Hvornår kommer de næste etaper?

I 2009 blev der udarbejdet et forslag til prioriteringsrækkefølgen for udbygningsetaperne, som er til drøftelse i letbanesamarbejdets styregruppe. I 2011 er gennemført en fase 1-undersøgelse af følgende udvalgte udbygningsetaper:
  • A1: Lisbjerg Vest–Hinnerup st.
  • A2: Lisbjerg Vest–Hinnerup st.-Rylevej
  • B: Banegårdspladsen–Brabrand
  • C1: Banegårdspladsen–Hasselager/Kolt
  • C2: Banegårdspladssen–Hasselager/Kolt–Skanderborg

Fase 1-undersøgelsen er et udspil til, hvordan letbanen i Østjylland kan udbygges. Undersøgelsen skal indgå i den lokale og statslige prioritering af de næste etaper.

Den videre planlægning af 2. etape fortsætter.

» Til toppen
 

Hvem skal finansiere letbanen?

Etape 1 finansieres ifølge Lov om Aarhus Letbane af de tre interessenter: Aarhus Kommune, transportministeren og Region Midtjylland. Ejerandelene bliver beregnet ud fra parternes samlede bidrag til projektet og sådan, at:
  • Aarhus Kommune ejer 47,2 procent
  • Transportministeren ejer 47,0 procent
  • Region Midtjylland ejer 5,8 procent.

I kroner og ører betyder det, at:

  • Aarhus Kommune bidrager med 635 millioner kroner, hvoraf 135 millioner kroner allerede er finansieret i forbindelse med forberedelse af busbaner
  • Staten bidrager med 632 millioner kroner, hvoraf 32 millioner kroner allerede er finansieret i forbindelse med forberedelse af busbaner
  • Region Midtjylland bidrager med 78 millioner kroner

Parterne hæfter for uforudsete udgifter udover det, der er fastlagt i anlægsbudgettet, i forhold til deres respektive ejerandele i selskabet.

» Til toppen

Hvad er forskellen på driftsomkostninger på bus og letbanevogne?

Driftsomkostninger for forskellige kollektive trafiksystemer omfatter udgifter til energiforbrug, materiel, personale og chauffører samt vedligehold af materiel og skinner for skinnebåren trafik. Hertil kommer kapitalomkostninger på infrastruktur og materiel.

Letbanetog er væsentlig dyrere end busser per passagerplads. Til gengæld er levetiden også væsentlig højere end levetiden for busser. Samlet set har letbanevogne højere driftsomkostninger end busser opgjort pr. køretøj, når kapitalomkostningerne indregnes. Da en letbanevogn har en større kapacitet end en bus, skal der dog anvendes mindre materiel, hvilket betyder færre udgifter til mandskab.

» Til toppen

Hvad er miljøgevinsten?

Med etableringen af en letbane følger miljøgevinster, der kan omfatte reduktioner af både energiforbrug, støj og luftforurening.

En af letbanens store fordele er, at materiellet ikke støjer så meget som busser og tog. Letbanevogne er typisk elektrisk drevet (som minimum inden for byområder), hvilket skåner lokalmiljøet. Derudover er energiforbruget per passagerkilometer på skinner lavere end for busser på dæk.

Letbanens større kapacitet i forhold til busser giver også flere miljøfordele. En letbanevogn kan fjerne 2-3 busser fra vejnettet og dermed også bussernes energiforbrug og udledning af forurenende partikler og NOx.

På de lokale strækninger langs med letbanen kan der således opnås en forbedring af udemiljøet. Dog kan omlægningen af biltrafikken give større miljøgener for andre områder af byen.

Læs mere om letbanens miljøfordele under » Vidste du

» Til toppen

Hvorfor er en batteridrevet løsning ikke valgt frem for elektrificering af letbanen?

Fordelen ved denne løsning er, at letbanen kan køre uden køreledninger på en kortere strækning (ca. 500 meter). Det betyder, at løsningen rent visuelt er attraktiv, for eksempel på havnestrækningen.

Årsagen til, at denne løsning alligevel ikke er valgt, er, at erfaringerne med dette alternativ er beskedne. Teknologien bag denne løsning er endnu ikke almindelig brugt, hvilket også betyder, at valg af en batteridrevet løsning kan give bindinger i forhold til leverandører. Det er dog værd at revurdere muligheden for at tage teknologien i anvendelse inden anlæg af 1. etape eller anskaffelse af materiel, idet udviklingen af teknologien er meget fremskridende. Derfor følges denne udvikling også nøje.

» Til toppen

Vil det være hurtigere at benytte letbanen end bybussen?

Som udgangspunkt vil det være hurtigere, ja, men det afhænger af, hvilken strækning der er tale om. Fra Lystrup st. til Skejby Sygehus tager det eksempelvis i dag mindst 23 minutter med kollektiv trafik inkl. skift. Med letbanen vil det tage 12 minutter, og det er uden skift.

En af de helt store fordele ved letbanen er, at rejsetiden er uafhængig af den øvrige trafik. Det vil sige, at man i myldretiden opnår de samme lave rejsetider og høj regularitet.

» Læs mere om køretider med letbanen

» Til toppen

Hvordan afvikles letbanevogne sammen med biltrafikken i byen?

Afviklingen af letbanevogne i eksisterende byområder kan ske på forskellige måder. Helt grundlæggende kan letbanevogne enten afvikles på veje i samfærdsel med biltrafikken eller i deres eget tracé. Letbanevogne er godkendt til gadekørsel og er udrustet med lys og spejle som på en bus. Dog giver det en bedre fremkommelighed, hvis letbanen kører i sit eget tracé.

Derudover kan det vælges at føre letbanen gennem kollektivgader, hvor kun ærindekørsel og evt. buskørsel er tilladt, eller i gågadelignende miljøer sammen med fodgængere og eventuelt cyklister.

Anlæggelsen af letbanen i sit eget tracé kan gøres på flere måder. Ud over at anlægge et nyt tracé i gadeplan kan eksisterende jernbanespor anvendes. Det kan også blive nødvendigt at anvende højbaner og tunneler. Da letbanevogne er bygget til at kunne følge kurverne og stigningerne på eksisterende veje og gade, er det dog meget sjældent nødvendigt at anvende højbaner eller tunneler. Derfor er letbaner også billigere at anlægge end jernbaner og metro.

I kryds afvikles letbanen typisk sammen med den øvrige trafik, enten ved at letbanen tildeles deres egen fase, eller ved at letbanen afvikles i samme fase som trafikken i samme retning.

» Til toppen

Vil der stadig være et spor mellem havnen og Risskov?

Ja, den eksisterende bane, som strækker sig fra Aarhus H via havnen og Risskov og videre til Grenaa, vil fortsat blive benyttet. Derved undgår passagerer, som kommer fra Djursland, Hornslet og de nordlige forstæder til Aarhus, og som for eksempel skal ind til midtbyen eller til den sydlige del af Aarhus, at komme omkring Aarhus N, hvor der er foretages forholdsvis mange stop med letbanen.

» Læs mere om spor på etape 1

» Til toppen

Hvornår på dagen kan letbanen benyttes?

Planen er, at letbanens første afgang skal være omkring klokken fem om morgenen, imens sidste afgang vil blive ved midnatstid.

» Til toppen

Hvor ofte kører letbanen?

I myldretiden vil letbanen afgå hvert 5. minut mellem Aarhus H og Skejby, imens der forventes at være 10 minuttersdrift i de øvrige tidsrum. Uden for Aarhus vil frekvensen være lavere. Til og fra Grenaa vil der være timedrift, imens der vil være halvtimedrift til og fra Odder. Fra Lystrup forventes 15 minutters drift via Skejby i dagtimerne.

Den høje frekvens i Aarhus vil betyde, at den eventuelle skiftetid, der måtte være, mindskes. Sammen med den lavere køretid vil det betyde, at rejsetiden mindskes væsentligt på de strækninger, som er omfattet af letbanen.

» Til toppen

Hvor langt vil der være imellem standsningsstederne?

Afstanden imellem letbanens standsningssteder vil være lidt større end imellem bybussernes stoppesteder. Det skyldes, at der er lagt vægt på en så kort køretid som muligt, og derfor har man valgt at reducere antallet af stop.

» Til toppen

Hvad vil prisen for en billet være?

Prisen vil være den samme som i bybusserne, og billetten kan både anvendes i letbanen og bybusserne.

» Til toppen

Hvor mange passagerer kan der være i et letbanetog?

Normalt er der 90 siddepladser i et letbanetogsæt bestående af én vogn. Derudover er der 140 ståpladser.

» Til toppen

Kan barnevogne og cykler medtages?

Ja, men der vil muligvis komme restriktioner ift. at medtage cykel i letbanen i myldretiden.

» Til toppen

Hvor hurtigt kan letbanevogne køre (inden for byområde/uden for byområde)?

I byen styres hastigheden på letbanen af, hvorvidt letbanen er adskilt fra den øvrige trafik. Hvis letbanen afvikles i samfærdsel med biltrafikken, må hastigheden ikke overstige den aktuelle hastighed på vejen. Det vil sige, at hastigheden kan være mellem 15 km/t i gågader og 80 km/t på indfaldsveje. Typisk vil hastigheden være 50 km/t.

Hvis letbanen kører i eget tracé, skal hastigheden følge retningslinierne i jernbanereglerne. Der er principielt ingen forskel på den tilladte hastighed inden og uden for byområde. Selve materiellet har typisk en maskimal hastighed på mellem 90 km/t og 120 km/t.

» Til toppen

Hvilke skinner bruges til letbaner?

Letbanevogne kører typisk på den samme type skinne som tog. Letbaner kan dog anlægges med skarpere kurver og kraftigere stigninger. I gaderum anvendes rilleskinner, da der kan asfalteres op mod sådanne skinner.

Nye letbanestrækninger anlægges typisk med det europæiske standardspor for tog, som har en sporvidde på 1.435 mm.

Da letbanemateriel kan køre på eksisterende jernbanespor og godsspor, kan letbaner betjene visse lokal- og regionalbaner og transportere passagerer fra oplandsbyer forholdsvist ugeneret helt ind til bykernen uden skift.

» Til toppen

Hvor er der etableret letbanesystemer i dag?

Letbaner er efterhånden en ret udbredt trafikform i mange af de større europæiske byer. Også i USA har letbaner fået indpas i langt mange større byer. I gennemsnit åbnes der hver måned en ny letbane i verden, og i alt er der letbaner i ca. 500 byer. På hjemmesiden Light Rail Atlas er der en række eksempler på letbaner.

» Til toppen