Her kan du finde svar på alle dine spørgsmål vedr. letbanen:

» Hvorfor skal vi have letbaner i Århus?
» Hvor sikkert er det, at der bliver etableret en letbane?
» Hvornår står 1. etape af letbanen færdig til anvendelse?
» Hvornår kommer de næste etaper?
» Hvem skal finansiere letbanen?
» Hvad er forskellen på driftsomkostninger på bus og letbanevogne?
» Hvad er miljøgevinsten?
» Hvorfor er en batteridrevet løsning ikke valgt frem for elektrificering af letbanen?
» Vil det være hurtigere at benytte letbanen end bybussen?
» Hvordan afvikles letbanevogne sammen med biltrafikken i byen?
» Vil der stadig være et spor mellem havnen og Risskov?
» Hvornår på dagen kan letbanen benyttes?
» Hvor ofte kører letbanen?
» Hvor langt vil der være imellem stoppestederne?
» Hvad vil prisen for en billet være?
» Hvor mange passagerer kan der være i et letbanetog?
» Kan barnevogne og cykler medtages?
» Hvor hurtigt kan letbanevogne køre (inden for byområde/uden for byområde)?
» Hvilke skinner bruges til letbaner?
» Hvor er der etableret letbanesystemer i dag?

Det er blevet sværere at færdes på vejnettet i Århus, og i myldretiden er lange bilkøer på indfaldsvejene blevet et hverdagssyn. De mange pendlere og øvrige trafikanter i Århus har behov for et kollektivt trafiksystem, der kan fungere som et reelt alternativ til privatbilismen i både rejsetid og tilgængelighed.

Visionen er at få etableret et effektivt kollektivt trafiksystem, der sikrer gode og direkte forbindelser til de største rejsemål for både den interne og eksterne trafik i Århus. En letbane kan være med til at sikre dette, idet man ved kørsel i eget tracé kan opnå kortere rejsetider og større pålidelighed end busser og ved kørsel i gadeniveau kan opnå bedre tilgængelighed end tog.

Med en let tilgængelig letbane i gadeplan kommer passagererne tættere på deres rejsemål. Af- og påstigning foregår typisk i gadeplan i nærhed af et lyskryds, og ind- og udstigning i selve vognene foregår i samme niveau. Letbanen kan således nås problemfrit direkte fra gaden - også af blinde, gangbesværede, rullestolsbrugere og fodgængere med barnevogne, idet disse grupper ikke skal anvende trapper, elevatorer eller stejle ramper.

I byen tilbyder letbaner typisk en hyppig drift, hvor hver vogn kan rumme 150-350 passagerer. Et vognsæt kan således transportere flere mennesker end en bus, hvilket giver nogle driftsøkonomiske besparelser, hvor der er et stort passagergrundlag. Samtidig kan en letbane erfaringsmæssigt transportere passagererne op til ca. 30-40 % hurtigere end busserne.

Letbaner kan indpasses i den eksisterende infrastruktur bedre end jernbane og metro. Grunden til dette er, at letbanevognene er i stand til at klare større hældninger (op til 10 %) i forhold til jernbaner (2,5 %) og kan køre i kurver, der svarer til skarpe sving i byen (radius 16-25 m). Dette betyder, at letbaner er billigere og hurtigere at anlægge end metro og jernbane.

Fra beslutningen er taget, kan en letbane bygges på 4-5 år. I Paris blev den seneste etape "T3", der har en længde på ca. 8 km, projekteret og bygget på 3 år, hvoraf selve byggeprocessen kun tog 13 måneder. Således kan en letbane løse trafikale problemer inden for en forholdsvis kort tidsperiode.

Letbaner er i øjeblikket det kollektive trafiksystem, der tiltrækker flest bilister. Erfaringer fra Lyon og Strasbourg viser, at biltrafikken i områder med nye letbaner falder med ca. 20 %. En trafikal tommelfingerregel siger, at en reduktion af trafikken med 10 % vil reducere kødannelser med 50 %. Disse erfaringer indikerer, at en letbane vil give en markant forbedring af fremkommeligheden på vejnettet omkring letbanen (www.letbaner.dk).

» Til toppen

Med den politiske beslutning, som fandt sted i Folketinget i januar 2009, om at give et statsligt bidrag på ½ mia. kr. til letbaneprojektet, og transportministerens tilsagn i oktober 2009 om, at staten vil deltage aktivt i letbanens etablering, er vi kommet et stort skridt nærmere virkeliggørelsen af letbanen. Dog skal kommuneplantillægget og den dertilhørende VVM-redegørelse, som gør det muligt at etablere letbanen, vedtages i Århus Byråd, før planlægningsgrundlaget er på plads. Det forventes, at der træffes en endelig beslutning i midten af 2010. Derefter starter arbejdet med lokalplanlægning og projektering af letbanen, som efterfølges af selve anlæggelsen af letbanen.

» Til toppen

Hvis alt går efter planen, vil det være muligt at benytte letbanens 1. etape i 2015.

» Til toppen

I 2009 blev der udarbejdet et forslag til prioriteringsrækkefølgen for udbygningsetaperne, som er til drøftelse i letbanesamarbejdets styregruppe. Det forventes, planlægningen af 2. etape påbegyndes i midten af 2010.

» Til toppen
 

I forbindelse med 1. etape er det primært staten og Århus Kommune, der skal finansiere letbanen.

» Til toppen

Med etableringen af en letbane følger miljøgevinster, der kan omfatte reduktioner af både energiforbrug, støj og luftforurening.

En af letbanens store fordele er, at materiellet ikke støjer så meget som busser og tog. Letbanevogne er typisk elektrisk drevet (som minimum inden for byområder), hvilket skåner lokalmiljøet. Derudover er energiforbruget per passagerkilometer på skinner lavere end for busser på dæk.

Letbanens større kapacitet i forhold til busser giver også flere miljøfordele. En letbanevogn kan fjerne 2-3 busser fra vejnettet og dermed også bussernes energiforbrug og udledning af forurenende partikler og NOx.

På de lokale strækninger langs med letbanen kan der således opnås en forbedring af udemiljøet. Dog kan omlægningen af biltrafikken give større miljøgener for andre områder af byen.

Læs mere om letbanens miljøfordele under » Vidste du

» Til toppen

Fordelen ved denne løsning er, at letbanen kan køre uden køreledninger på en kortere strækning (ca. 500m). Det betyder, at løsningen rent visuelt er attraktiv, fx på havnestrækningen.

Årsagen til, at denne løsning alligevel ikke er valgt, er, at erfaringerne med dette alternativ er beskedne. Teknologien bag denne løsning er endnu ikke almindelig brugt, hvilket også betyder, at valg af en batteridrevet løsning kan give bindinger i forhold til leverandører. Det er dog værd at revurdere muligheden for at tage teknologien i anvendelse inden anlæg af 1. etape eller anskaffelse af materiel, idet udviklingen af teknologien er meget fremskridende. Derfor følges denne udvikling også nøje.

» Til toppen

Afviklingen af letbanevogne i eksisterende byområder kan ske på forskellige måder. Helt grundlæggende kan letbanevogne enten afvikles på veje i samfærdsel med biltrafikken eller i deres eget tracé. Letbanevogne er godkendt til gadekørsel og er udrustet med lys og spejle som på en bus. Dog giver det en bedre fremkommelighed, hvis letbanen kører i sit eget tracé.

Derudover kan det vælges at føre letbanen gennem kollektivgader, hvor kun ærindekørsel og evt. buskørsel er tilladt, eller i gågadelignende miljøer sammen med fodgængere og evt. cyklister.

Anlæggelsen af letbanen i sit eget tracé kan gøres på flere måder. Ud over at anlægge et nyt tracé i gadeplan kan eksisterende jernbanespor anvendes. Det kan også blive nødvendigt at anvende højbaner og tunneler. Da letbanevogne er bygget til at kunne følge kurverne og stigningerne på eksisterende veje og gade, er det dog meget sjældent nødvendigt at anvende højbaner eller tunneler. Derfor er letbaner også billigere at anlægge end jernbaner og metro.

I kryds afvikles letbanen typisk sammen med den øvrige trafik, enten ved at letbanen tildeles deres egen fase, eller ved at letbanen afvikles i samme fase som trafikken i samme retning.

» Til toppen

Ja, den eksisterende bane, som strækker sig fra Århus H via havnen og Risskov og videre til Grenaa, vil fortsat blive benyttet. Derved undgår passagerer, som kommer fra Djursland, Hornslet og de nordlige forstæder til Århus, og som fx skal ind til midtbyen eller til den sydlige del af Århus, at komme omkring Århus N, hvor der er foretages forholdsvis mange stop med letbanen.

» Læs mere om spor på etape 1

» Til toppen

Planen er, at letbanens første afgang skal være omkring kl5 om morgenen, imens sidste afgang vil blive ved midnatstid.

» Til toppen

Afstanden imellem letbanens standsningssteder vil være lidt større end imellem bybussernes stoppesteder. Det skyldes, at der er lagt vægt på en så kort køretid som muligt, og derfor har man valgt at reducere antallet af stop.

» Til toppen

Prisen vil være den samme som i bybusserne, og billetten kan både anvendes i letbanen og bybusserne.

» Til toppen

Normalt er der 90 siddepladser i et letbanetogsæt bestående af én vogn. Derudover er der 140 ståpladser.

» Til toppen

Ja, men der vil muligvis komme restriktioner ift. at medtage cykel i letbanen i myldretiden.

» Til toppen

I byen styres hastigheden på letbanen af, hvorvidt letbanen er adskilt fra den øvrige trafik. Hvis letbanen afvikles i samfærdsel med biltrafikken, må hastigheden ikke overstige den aktuelle hastighed på vejen. Det vil sige, at hastigheden kan være mellem 15 km/t i gågader og 80 km/t på indfaldsveje. Typisk vil hastigheden være 50 km/t.

Hvis letbanen kører i eget tracé, skal hastigheden følge retningslinierne i jernbanereglerne. Der er principielt ingen forskel på den tilladte hastighed inden og uden for byområde. Selve materiellet har typisk en maskimal hastighed på mellem 90 km/t og 120 km/t.

» Til toppen

Letbanevogne kører typisk på den samme type skinne som tog. Letbaner kan dog anlægges med skarpere kurver og kraftigere stigninger. I gaderum anvendes rilleskinner, da der kan asfalteres op mod sådanne skinner.

Nye letbanestrækninger anlægges typisk med det europæiske standardspor for tog, som har en sporvidde på 1.435 mm.

Da letbanemateriel kan køre på eksisterende jernbanespor og godsspor, kan letbaner betjene visse lokal- og regionalbaner og transportere passagerer fra oplandsbyer forholdsvist ugeneret helt ind til bykernen uden skift.

» Til toppen

Letbaner er efterhånden en ret udbredt trafikform i mange af de større europæiske byer. Også i USA har letbaner fået indpas i langt mange større byer. I gennemsnit åbnes der hver måned en ny letbane i verden, og i alt er der letbaner i ca. 500 byer. På hjemmesiden www.lightrail.nl er der en række eksempler på letbaner.

» Til toppen