En stor andel af den kollektive trafik i Aarhusområdet er baseret på bustrafik. Kommunerne står over for en fortsat stor vækst i persontrafikken i området pga. den kraftige befolknings- og erhvervsudvikling. Samtidig står kommunerne med et helt overvejende busbaseret kollektivt trafiksystem, der vil blive negativt påvirket af udviklingen i individuel bil og varetransport. De østjyske kommuner har derfor gennem de seneste 10-15 år erkendt, at det nuværende kollektive transportsystem ikke har været i stand til at opfylde de lokale og landspolitiske målsætninger om større markedsandele i den kollektive trafik.
Letbanesamarbejdets kommuner har derfor arbejdet med følgende for at den kollektive trafik i fremtiden kan bidrage til en mere bæredygtig transport- og byudvikling i Østjylland:
Derudover gennemføres en sideløbende busprioritering og modernisering af busnettet.
Som følge af ovenstående har Letbanesekretariatet og Letbanesamarbejdets kommuner sideløbende med planlægningen af etape 1 igangsat et arbejde med planlægningen af udbygningsetaper i det østjyske letbanesystem. Der er udpeget 10 udbygningsetaper, hvoraf etaperne til Brabrand, Hasselager, Vejlby, Nordhavnen og Trige etableres inden for Aarhus Kommune, mens etaperne til Skanderborg, Harlev, Hinnerup, Hadsten og Randers etableres ud i omegnskommunerne. I visionen indgår endvidere etablering af en ny regionalbane mellem Aarhus og Silkeborg.
Visionen for udbygningsetaperne er at få etableret et effektivt kollektivt trafiknet, som sikrer direkte forbindelser til de største rejsemål både for den interne trafik i Aarhus og den eksterne pendlertrafik til og fra omegnskommunerne for at styrke infrastrukturen og byudviklingen i Østjylland. Kommunerne i Aarhusområdet har i forbindelse med den seneste revision af kommuneplanerne gennemført en omfattende tilpasning af byudviklingsplanerne. Byudviklingen er nu planlagt, så den i langt højere grad understøtter udbygningen af et fremtidigt letbanenet.
Kort over den samlede vision for et letbanenet i Østjylland. Etape 1 er vist med rødt, imens udbygningsetaperne er vist med blåt, grønt og gråt
» Se kortet som pdf-fil her
I marts 2011 besluttede parterne i Letbanesamarbejdet at igangsætte en fase 1- undersøgelse, som skal udgøre en del af bagrunden for et udspil til letbaneudbygningen i Østjylland og ses som et lokalt bidrag til den strategiske analyse af fremtidens transportbehov og udbygningsmuligheder på infrastrukturområdet i Østjylland. Undersøgelsen skal indgå i den lokale og statslige prioritering af efterfølgende letbaneetaper og beslutningen om, hvilke etaper der skal prioriteres og fortsætte til fase 2 i den endelige statslige anlægsbudgettering. Fase1-undersøgelsen laves i henhold til kravene fra Transportministeriets ”Ny anlægsbudgettering” og indeholder bl.a. samfundsøkonomiske beregninger og medfører, at undersøgelsen skal kunne fungere som sidste niveau inden igangsættelse af VVM-undersøgelser.
Fase1-undersøgelsen omfatter etaperne:
A: Lisbjerg – Hinnerup
B: Banegårdspladsen – Brabrand
C1: Banegårdspladsen – Hasselager / Kolt
C2: Banegårdspladsen – Hasselager/ Kolt – Skanderborg
Fase 1-undersøgelsen forventes at kunne offentliggøres med udgangen af 2011. Materiale fra tidligere arbejde med udbygningsetaperne kan ses under » Materiale.