… støjen fra et letbanetog ligger væsentlig under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi ved beboelser og kontorer?
Beregninger viser, at der typisk vil være et støjniveau på mellem 40 og 50 dB (A) som døgnværdi ved boliger langs letbanen. Det er langt under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, som ved beboelser er 64 dB (A) og ved kontorer er 69 dB (A).

Ved Nørreport, hvor de kommende letbanetog bliver eldrevne, vil støjen fra letbanetogene fx ikke overstige 55 dB (A), se kortet nedenfor. De eldrevne letbanetogs støjpåvirkning af det omgivende miljø vil derfor være ubetydelig.


Støjbidrag fra letbanen ved Nørreport (Kilde: NIRAS)

På strækningerne Odder – Århus H og Århus H – Grenaa via Risskov bliver de nuværende dieseldrevne togsæt udskiftet med letbanetog, som dog også kører på diesel. Støjniveauet ved dieseldrift ligger 1 dB (A) højere end ved eldrift.

Beregninger viser, at støjbelastningen fra de dieseldrevne letbanetog ligger 11 dB (A) lavere end for de traditionelle dieseltog, som i dag kører på Odderbanen og Grenaabanen.

Du kan se mere om Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj her.


… letbanens elektriske del kan drives med en 1/3 3 MW havvindmølle?
Beregninger viser, at letbanen skal køre 1.039.584 km årligt på den elektriske del af etape 1. Da letbanens gennemsnitlige energiforbrug er 4,83 kWh/km, betyder det, at der skal bruges 5.021.1907 kWh/år (5.021 MWh/år).

Af Vestas’ livscyklusanalyser for havvindmøller fremgår det, at en 3 MW havvindmølle over 20 år med en god placering kan producere 14.230 MWh/år. Med andre ord er det ca. tre gange så meget, som letbanen skal bruge årligt.

Beregningerne er lavet på baggrund af inspiration fra en 6. klasse på Lisbjerg Skole, som har arbejdet med letbanen i et energiprojekt.


… du udleder ca. 3 gange så meget CO₂ per personkilometer, når du kører i bil frem for letbane?
Der er tydelige miljøfordele ved at anvende letbanen frem for andre motordrevne transportmidler. Det ses bl.a., når det beregnes, hvor stor CO₂-udledningen er per personkilometer på en rejse mellem Lystrup og Århus H.

Hvor CO₂-udledningen er knap dobbelt så stor med bus i forhold til letbane, er den mere end tre gange så stor med bil. Det skyldes i høj grad brændselstypen og kapaciteten i det enkelte køretøj.

Det formodes, at langt størstedelen af biler og busser stadig anvender fossile brændstoffer, når letbanen tages i brug i 2015. Derimod vil letbanetogene på strækningen mellem Århus H og Lystrup via Skejby Sygehus køre på el. Klimafordelen ved letbanen kan samtidig blive større i takt med, at elproduktionen i stigende omfang baseres på klimaneutral teknologi.