… at der ikke findes danske regelsæt for letbaner?
Søndag den 7. november 1971 var det slut med de sidste sporvogne i Århus, og siden da er der ikke udarbejdet danske regelsæt for brug af sporvogne eller letbaner herhjemme. Letbanen i Århus projekteres derfor efter det tyske regelsæt for letbaner, BOStrab (Verordnung über den Bau und Betrieb der Straßenbahnen). Det regnes for det mest gennemarbejdede og komplette regelsæt i Europa og er derfor standard i Europa – ikke mindst fordi Tyskland har det suverænt største antal letbaner i verden. Regelsættet anvendes således også i et stort antal europæiske lande ud over Tyskland og Danmark.

… at BOStrab-regelsættet omfatter både metroer, letbaner og sporvogne, og at den københavnske metro er projekteret efter BOStrab?
Det tyske BOStrab-regelsæt omfatter blandt andet krav om nødudgange i underjordiske anlæg. Ifølge reglerne må der maksimalt være 600 meter mellem nødudgangene, uanset om det er en skakt eller en station. På metroen i København er afstanden mellem stationerne på Trianglen og Poul Henningsens plads imidlertid 1.100 meter. Som alternativ angiver regelsættet dog, at der med f.eks. sprinkleranlæg, kan opnås samme sikkerhedsniveau.

… at der på Facebook er fangrupper med forkærlighed for BOStrab?
En Google-søgning på BOStrab giver hele 33.900 hits. Det er således ikke kun på Facebook, at BOStrab beskrives og er genstand for passioneret diskussion. Regelsættet florerer også i indlæg på Twitter, ligesom det bliver beskrevet i diverse internationale leksika og på Wikipedia. Vil du vide mere om BOStrab, er der på både Politikens og Ingeniørens hjemmesider artikler, hvor BOStrab kommenteres og diskuteres. Her stilles der bl.a. spørgsmål ved, om det BOStrab-nominerede sikkerhedsniveau for Københavns Metro er opnået i det lukkede metroringssystem. Metroselskabet afviser dog, at risikoen for brandfare er større med BOStrab-regelsættet.


Bostrabregelsættet har ikke lige så strenge regler for drift som jernbaneregelsættet. Det betyder eksempelvis, at der er mulighed for, at passagerer kan færdes frit omkring letbanetogene, og at de kan krydse skinnerne, uden at det er nødvendigt med fodgængerfelter. På billedet, som er taget i Strasbourg, ses en sådan situation.

Læs flere facts i 'Vidste du' om
» Tilgængelighed
» Aarhus H
» Sammenligning af transportmidler
» Desirotog
» Kundepotentiale og byudvikling
» BOStrab-regler
» Standsningssteder og køretider
» Sikkerhed
» Miljø
» Letbanetog