Midttrafik - logo
Museumsbesøg for skoler :: Midttrafik.dk

Transportordning for skoler

- billig transport til museer og formidlingscentre
Midttrafik og Midtjyske Museers Udviklingsråd har indgået aftale om en transportordning for elever i folkeskoler og ungdomsuddannelser. Med i ordningen er en lang række museer og formidlingscentre med skoletjeneste.

Hvornår og hvor hen kan skolen rejse?
Ordningen giver mulighed for at rejse med Midttrafiks regionalbusser, bybusser og lokalruter samt Odderbanen og Lemvigbanen. X busser er ikke med i ordningen. Tilbuddet kan skoler bruge alle hverdage mellem kl. 9.00 og 14.00 og igen efter kl. 16.30.

Hvilke museer og formidlingscentre er med i ordningen?
Se liste

Planlægning af rejsen
Kontakt museet I ønsker at besøge og bed om en transportbillet. Museet sender billetten direkte til skolen. Inden rejsen udfylder skolen billetten med skolens adresse, antal rejsende etc. Husk at billetten skal vises til chaufføren på udrejsen. På hjemrejsen vises "slippen" - den nederste del af billetten. Skolen skal selv planlægge rejsen her på midttrafik.dk, hvor der er adgang til alle køreplaner. Alternativt kan museet hjælpe, eller I kan kontakte nærmeste salgssted.
Køreplaner
Salgssteder

Hvad koster rejsen?
Prisen er 25,- kr. pr. person for en returrejse uanset rejsens længde. Prisen dækker kun transport. Eventuel betaling for undervisning eller entré på museet afregnes direkte med museet.

Fakturering
Museet sender en faktura direkte til skolen.

Bestilling af transport
Er I 15 personer eller derover, som ønsker at rejse sammen, skal rejsen meldes på forhånd, så busselskabet kan forsøge at sikre plads i bussen. Gruppekørsel skal bestilles senest fem hverdage før den ønskede rejsedag.
Grupperejser

Spørgsmål?
Kontakt museet I ønsker at besøge, hvis I har spørgsmål til ordningen.

Midttrafik ønsker god rejse...

Folder om museumsordningen:

Klik for at se folder om museumsordning