










Tag med bussen til Europas største computerstyrede modeljernbane i Hadsten. Ved indgangen kan man se en gammel billetluge og en "bomtelefon", som stammer fra det forlængst nedlagte ledvogterhus i Hadsten.
Til at underholde børnene er der bygget og opstillet en stor LEGO bane, som man selv kan starte og stoppe m.v. Der er også plads til børnenes egne opfindelser af både vogne biler og huse.
Ved siden af cafeen ligger den store modeljernbane. 150 kvm dækker den med sine mere end 1000 meter spor, svarende til over 90 km i rigtig størrelse. Computeren sørger for, at der køres med forskellige hastigheder, opstart, bremsning og det banefolk i fagsprog kalder HP2 fart, d.v.s. nedbremsning af hastighed ved indkørsel til banegårde eller til et af de mange sporskifte.
I et særskilt lokale ligger opstillingsbanegården, som har plads til de lokomotiver og vogne, som ikke kan være på banen lige nu. Der er ialt 150 lokomotiver og ca. 450 vogne af forskellig art.
Åbningstider
Modeljernbane Europa har åbent i de fleste ferier og weekender i tidsrummet kl. 10.00 - 17.00. Tjek åbningstider og alt om udstillingen på » modelbaneeuropa.hadsten.dk
» Se regionale og lokale busser Modelbane Europa, Hadsten
| 115 | Århus - Hinnerup til Grundfør - Hadsten -Randers (regional) |
| 117 | Århus - Hadsten - Langå (regional) |
| 314 | Hammel - Skjød - Hadsten (lokal) |