Midttrafik - logo

Dårlig opførsel registreres

Personalet i Midttrafik og Busselskabet Århus Sporveje har en nultolerance politik, som ikke accepterer vold eller trusler. Alle episoder, hvor en billetkontrollør eller chauffør føler sig krænket af overfusning, skub, spyt, slag eller spark registreres. Alle voldsepisoder meldes til politiet.

Antallet af registrerede nultolerance episoder mod de godt 600 chauffører var:
202 i 2006 og 160 i 2007.

De 25 billetkontrollører var udsat for 10 hændelser i 2007 mod 12 i 2006.

Det udsættes chaufførerne blandt andet for:

 » Efter uro beder chauffør tre unge, vrede mænd forlade bussen. De slår ham

 » Chauffør overfaldet, gennembanket af to unge mænd og stukket med kniv

 » En ølflaske kastes mod bussen, uden at ramme

 » Chauffør spyttet i ansigtet af unge drenge

 » Sten kastet mod forruden, som revnede

 » En lighter smides ind i bussen. Den eksploderer få centimeter fra chaufføren

 » En passager hamrer sin sin stok gennem ruden i døren ved chaufføren

 » To fulde mænd truer med et gevær eller lign.

 » Nogle unge sprøjter tåregas ind i bussen

 » Tre unge piger spytter chaufføren i ansigtet

 » Unge fyre skyder mod bussen, uden at ramme

 » Chaufføren beder to unge, der ryger hash i bussen, om at gå ud.
 » De truer med at slå ham ihjel

 » Passager smider en paraply i ansigtet på chaufføren, som får sine briller ødelagt

 » En passager kommer ikke af ved det rigtige stoppested og truer chaufføren:
 » "Du skulle have smadret dine briller. Racistsvin"

(kilde: Registrering af konflikter, trusler om vold og vold. Busselskabet Århus Sporveje 2007).

Handleplan giver mere tryghed
Midttrafiks bestyrelse vedtog i december
”Handleplan til sikring af buschaufførers og billetkontrollørers sikkerhed og tryghed” (pdf).

Den betyder blandt andet, at chauffører og kontrollører får flere konflikthåndteringskurser, videokamera i flere busser, forbedret alarm- og telefonsystem, psykologhjælp og vagter i busserne ved specielle risikosituationer.