Nej

Midttrafiks miljømål:


  • At nedbringe CO2 udslippet
  • At reducere brændstofforbruget
  • At nedsætte udledningerne af luftforurenende stoffer fra busdrift

 

Indsats på miljøområdet


Midttrafik vil gøre følgende for at opnå sine miljømål:

  • give incitamenter til busselskaberne til at reducere sine miljøpåvirkninger
  • undersøge mulighederne for at køre med mindre busser
  • fastlægge minimumskrav til bussernes miljøpræstation i hele Midttrafiks område og kontrollere bussernes udledninger med et årligt miljøsyn
  • opfordre kommunerne og Regionen til at anvende energieffektive busser, som f.eks. hybridbusser og letvægtsbusser i den kollektiv trafik
  • følge udviklingen i miljøteknologi og alternative brændstoffer og mulighederne for støtte
  • kommunikere Midttrafiks miljøstrategi både internt og eksternt


» Miljøkortlægning


Incitamenter

Ved de sidste tre udbud for bybuskørsel i Randers, Herning og Skive, er der indført incitamentsaftaler, der motiverer busselskaberne til at indsætte busser af højere euronorm og spare på brændstoffet. Det er frivilligt, om selskaberne vil gøre noget for at opnå bonus, og det er helt op til busselskaberne hvad de vil gøre for at reducere deres miljøpåvirkning.

Busselskaberne får et bonusbeløb for hver sparet liter brændstof, og for hver bus af højere euronorm der indsættes i kontrakten. Denne tilgang af ’gulerod’ i stedet for ’pisk’ har været populær blandt busselskaberne, der nu i højere grad er motiveret til at finde muligheder for at spare på brændstoffet, samt køre med nyere og renere busser. Og der er lovende resultater:

I alt blev 23 busser med EURO V eller EEV motorer indsat i Randers, Skive og Herning.

I Herning har busselskabet valgt at køre med minibusser på aften- og weekendture. Desuden er to letvægtsbusser indsat som servicebusser.

I Randers har busselskabet uddannet sine chauffører i miljøvenlig kørsel og for at fastholde dem er alle busser blevet udstyret med et system, der signalerer til chaufføren, hvis han ikke kører miljøvenligt. Chaufføren kan dermed regulere sin kørsel. Dette sparer brændstof og reducerer CO2 emissionerne. Desuden afprøver busselskabet en hybridbus der kan reducere brændstofforbruget med mere end 30%.

Mindre busser

Minibusser bruger 2-3 gange mindre brændstof end standardbusser. På tynde ruter, eller uden for myldretiden, kan betjening med mindre busser spare miljøet for større udledning af CO2 og luftforurenende stoffer.

Telekørsel er et andet alternativ til begrænsning af CO2 emissionerne fra den kollektive trafik på tynde ruter, hvor det er mindre miljøbelastende at køre med bil end i bus.

Nye krav sikrer mindre forurening fra busserne

Midttrafik har fastlagt særlige krav til hvor meget busserne må forurene. Dette skal sikre at udledningerne af luftforurenende stoffer fra buskørsel begrænses.
I de større byer er kravene skarpere, da især i byerne er luftforureningen et problem for borgernes sundhed.
De nye minimumskrav skal sikre, at alle busser i Midtjylland opfylder et vist miljøstandard og skal medføre en harmonisering af miljøkravene i hele Midtjylland.
De nye krav indføres i alle nye kontrakter for buskørsel (fra og med 2010).

Derudover skal alle busser i større konktrakter gennemgå et årligt miljøsyn, som skal sikre at busserne ikke udleder mere end den tilladte mængde luftforurenende stoffer.

Energieffektive busser

Hybridbusser og letvægtsbusser sparer på brændstoffet og udleder både mindre CO2 og luftforurenende stoffer. Midttrafik undersøger mulighederne for indsættelse af hybridbusser og evt. letvægtsbusser og opfordrer bestillerne til at indsætte energieffektive busser ved kommende udbud.

Udvikling og forsøg

Midttrafik deltager gerne i miljøvenlige forsøg. For at kunne rådgive sine bestillere skal Midttrafik kende til de forskellige miljøvenlige teknologier, der kan anvendes til at reducere miljøpåvirkningerne fra den kollektive trafik. Midttrafik vil derfor nøje følge udviklingen af miljøvenlige busteknologier og brændstoffer og fortsat søge at få kendskab til støttemulighederne på området.

Kommunikation

Miljøfordelene ved den kollektive trafik skal fremhæves og markedsføres. Alle skal ved, at det er bedre for klimaet at køre i bus end i bil. 
Midttrafik vil fortsat sætte fokus på den kollektive trafiks samfundsnytte gennem sin ”Verdensredder” kampagne.