Midttrafik mener ...
Medier og læserbrevsskribenter skyder ofte med skarpt på organisationen Midttrafik og den kollektive trafik i almindelighed. Vi vil gerne udrydde eventuelle misforståelser og deciderede fejl og giver derfor svar på tiltale her.
Herunder et uddrag af de debatindlæg, Midttrafik har sendt til medier og deres debatredaktioner. Ikke alle har været bragt (i deres helhed) i aviser etc.:
| Debatindlæg fra Midttrafik |
Kommuner og regionen bestemmer serviceniveauet
Svar på læserbrev:
I » Århus Stiftstidende skriver Jørn Okbo 27. oktober, at ”Midttrafik er til for borgerne – ikke omvendt”.
Midttrafik er til for kunderne, men det skal ske inden for de rammer, som kommunerne og Region Midtjylland sætter for den kollektive trafik. Opgavefordelingen mellem Midttrafik og de offentlige bestillere bestemmes af Lov om trafikselskaber, som trådte i kraft 1. januar 2007 ved kommunalreformen.
Loven siger, at det er regionen og kommunerne, der betaler for den kollektive trafik og dermed fastlægger serviceniveauet, mens de regionale trafikselskaber (herunder Midttrafik) har ansvaret for blandt andet planlægning, udbud, prisfastsættelse, salg, information og markedsføring.
I Aarhus er det Aarhus Kommune, som fastlægger serviceniveauet for bybusserne. Kommunen bestemmer altså, hvor meget der skal køres, hvor der skal køres, hvor mange ruter der skal være, afstande til stoppesteder osv. Det er også Aarhus Kommune, der har ansvaret for den konkrete køreplanlægning for bybusserne.
Midttrafiks opgave i Aarhus er at sikre koordination mellem de blå regionale busser og de gule bybusser, markedsføring og information, herunder at opsamle henvendelser fra kunder, der har kommentarer til de nye køreplaner. Midttrafik svarer på de henvendelser, som vedrører servicen i bussen, mens henvendelser omkring serviceniveauet besvares af Aarhus Kommune.
Intentionen med Lov om trafikselskaber var, at det skulle blive lettere for kunderne at rejse; blandt andet gennem en tydeligere opgave- og ansvarsfordeling. Det er ikke lykkedes særlig godt, hvis vores kunder igen og igen er i tvivl om, hvortil de skal rette deres ris eller ros til en ny køreplan.
Når Midttrafik ønsker at tydeliggøre ansvarsdelingen, er det ingenlunde for at sende aben videre.
Kommunerne har ret og pligt til at prioritere skattekronerne. Men det er vigtigt, at Jørn Okbo forstår, at der er lovbestemte grænser for, hvad Midttrafik kan handle på.
På de områder hvor Midttrafik har ansvaret, er vi optaget af, at vores kunder er tilfredse. Vi sørger for at være til rådighed for kundernes ris og ros. Vi debatterer med kunderne gennem aviser, borgermøder og elektroniske medier. Vi sørger for information i busserne og på hjemmesider. Og vi er kundernes bindeled og talerør overfor kommunerne.
Midttrafik har modtaget ca. 1500 kundehenvendelser om det nye busnet i Aarhus. De fleste af dem handler om forsinkelser, overfyldte busser og om manglende eller for få busforbindelser. Disse henvendelser er alle sendt til Aarhus Kommune, som kvitterer med at justere køreplanerne til januar 2012.
» Mette Julbo
Vicedirektør, Midttrafik
Artikel 1. september 2011
I artiklen "Usædvanlig sag truer ledelsesretten" i Danske Kommuner udtaler Jens Erik Sørensen, direktør i Midttrafik:
Falder dommen i næste uge ikke ud til Midttrafiks fordel, vil det betyde helt nye tilstande på det danske arbejdsmarked.
– I så fald vil det blive indført ad bagdøren, at enhver afskedigelse skal prøves ved en retlig instans, inden den kan effektueres. Det vil være et angreb direkte mod vores ret til at lede og fordele arbejdet, fastslår han.
Bedre busskifte i Beder
(Horsens Folkeblad ønsker ikke at bringe Midttrafiks svar i avisen, med mindre vores medarbejder Frits Hedegaard opgiver sin private adresse som afsender. Det finder Midttrafik irrelevant. Hvis man har kommentarer, kan man skrive til Frits på fnh@midttrafik.dk eller til: Midttrafik, Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg).
» Horsens Folkeblad bragte 9. august et læserindlæg fra Jørn Olsen fra Århus. Han skrev om mulighederne for at bruge bus mellem Århus og Saxild Strand.
Midttrafik vil gerne med dette svar fortælle lidt om baggrunden for de ændrede køreplaner og de tiltag, der nu er gjort for at forbedre forholdene for kunder der skal skifte bus.
27. juni i år blev meget store dele af den regionale buskørsel omlagt for at forbedre servicen for mange af vores kunder og for at tiltrække helt nye kunder til den kollektive trafik. Forbedringerne betyder bl.a., at der er etableret en helt ny busrute (rute 100) mellem Hornslet og Odder, som kører igennem det centrale Århus ved Banegården/Park Allé og forbi Universitetet i det nordlige Århus.
Endvidere er der etableret en helt ny X-busrute på Oddervej (903X) mellem Århus-Odder og Hou. Vi har også øget sommerferiekørslen på rute 302 i forhold til den tidligere rute 102 (Kystrutedelen mellem Beder-Norsminde og Odder, som tidligere blev kørt af rute 102).
Alt i alt har vi gennemført mange forbedringer – samtidig med, at kørslen på de mindre ruter – herunder kørslen mellem Beder-Norsminde og Odder i højere grad nu er tilpasset til behovet – forstået på den måde, at vi har nedlagt rute 102, fordi den ikke havde kunder nok til at berettige kørsel som selvstændig rute helt til/fra Århus. I stedet henvises kunderne til at skifte bus i Beder.
En enkelt ting i denne omlægning har ikke fungeret optimalt – nemlig busskiftet mellem rute 100 og rute 302 i Beder i retning mod Norsminde/Odder. Problemet har været, at den nye rute 100 Odder-Århus-Hornslet ind i mellem har været forsinket i ankomsten til Beder, så kunderne ikke har nået rute 302 mod Norsminde-Odder. Det har desværre betydet, at disse kunder har skullet vente på den næste bus i ca. 40-50 minutter. Det er selvfølgelig uacceptabelt.
En række forhold og initiativer for at løse problemerne blev iværksat efter sommerferien fra mandag 9. august, hvor vi nu kører efter normalkøreplanen:
Rute 100 Odder – Århus - Odder får på en række ture mere køretid, som vil sikre større rettidighed og dermed bedre korrespondance til 302 i Beder.
Rute 101 Skanderborg - Århus N - Hornslet kører igen, og vil aflaste rute 100 så den vil kunne køre mere rettidig på Grenåvej og dermed mere rettidigt i retningen mod Beder til rute 302.
Rute 903X Århus – Beder – Malling – Hou vil i højere grad – med flere ture, støtte rute 100 i myldretiden morgen og eftermiddag. Mange kunder fra området omkring Rutebilstationen vil benytte rute 903X mod Odder, og dermed lette billetteringen og dermed fremkommeligheden for rute 100 ved Sønder Allé, hvilket også vil betyde mere rettidig afgang mod Beder til rute 302.
Busserne vil holde anderledes på Odder station, så chaufførskifte sker der. Busserne vil i højere grad kunne afgå rettidigt fra Odder Station.
Rute 100 og 302 vil i retningen mod Norsminde og Odder mødes lidt sydligere på Beder Landevej - hvilket vil forhindre de lidt kaotiske trafikforhold der er i dag.
Midttrafik har aftalt med busselskabet, at rute 302 afventer rute 100 i op til 10 minutter i Beder – og hvis det alligevel glipper, så henvises vores kunder til at benytte » Midttrafiks Rejsegaranti, som i sådanne tilfælde kan berettige kunden til at benytte taxi, og efterfølgende få refusion hos Midttrafik af den dokumenterede taxiudgift.
Sammen med disse tiltag og i takt med, at chaufførerne vænner sig til at køre på de nye strækninger, er det Midttrafiks vurdering, at problemerne løser sig. Det bemærkes da også, at langt hovedparten af busserne på rute 100 nu er rettidige.
» Frits Hedegaard
Køreplanlægning, Midttrafik
Alle skal betale, når de rejser med bussen
» Stiften.dk og JP Aarhus
Midttrafiks kommentar til læserbrevet:
Rejser man uden billet, får man en kontrolafgift. Sådan er reglen i Midttrafik og i alle andre trafikselskaber f.eks. DSB og Metroen.
Servicebilletten var et Århus fænomen
Det var kun i Århus Kommune, at billetkontrollørerne havde mulighed for at give en såkaldt servicebillet til kunder uden billet. I resten af Midttrafik og i de øvrige trafikselskaber har man aldrig haft en servicebillet, eller det der ligner. I Midttrafik vægter vi, at kunderne har samme rejsevilkår, uanset hvor i regionen man rejser. Så når servicebilletten afskaffes, er der alene tale om harmonisering.
FOA mener, at afskaffelsen af den såkaldte servicebillet kan føre til et farligere arbejdsmiljø for kontrollørerne. Men hverken konduite eller servicebillet kan stoppe kunder, der griber til trusler eller vold for at slippe for at betale busbilletten. I sådanne tilfælde er det kun politiet, som kan hjælpe. Midttrafik gør alt der er muligt for at undgå, at kontrollørerne havner i situationer, der kan ende med trusler eller vold. Vi har i den forbindelse et tæt samarbejde med politiet og de sociale myndigheder. Ligesom vi løbende efteruddanner kontrollørerne, så de bliver endnu bedre rustede til at forebygge, at en kontrol udvikler sig negativt.
Hvor går grænsen for konduite?
FOA synes, det er for firkantet, at alle skal betale, og problematisk at kontrollørerne ikke selv må bestemme, hvornår der skal gives en afgift. Alle erfaringer viser, at det er endog meget svært at sætte en konduitegrænse. Skal kontrolløren lade et grædende barn på 9, 12 eller 15 år slippe? Eller hvordan skal kontrolløren på stedet afgøre, om en kunde er ”glemsom”, eller der ligger demens, psykisk sygdom, alkohol problemer eller andet til grund for, at kunden har svært ved at billettere?
Og at det var svært for billetkontrollørerne, som betjener Århus Kommune, viser praksis. Kontrollørerne var langt fra enige om, hvornår en kunde kunne slippe for en kontrolafgift.
Fortsat god service og vejledning i Midttrafik
Både i Midttrafik og i andre trafikselskaber træffes afgørelser om kontrolafgifter altid i administrationen. Det har vi tid og mulighed for ikke blot at afgøre enkeltsager, men også at forebygge med råd og vejledning. Det kan være dialogen med de sociale myndigheder, som sikrer, at en psykisk syg kunde får et periodekort frem for kontanter, eller et råd til forældrene om at give barnet et klippekort i stedet for rede buspenge.
Kunder der mener, at de har fået en uberettiget kontrolafgift er altid velkomne hos Midttrafik. Vi lover en hurtig og professionel behandling af alle kundehenvendelser.
Mette Julbo
Vicedirektør, Midttrafik
NB!
Midttrafiks kommentar til læserbrevet er pr. 9. august kl. 9.15 endnu ikke offentliggjort på avisernes hjemmeside.
Konduiten findes stadig i Midttrafik
Kirsten Normann Andersen, FOA Århus, skriver 1. juli i » JP Århus om
» "Midttrafik, bøder og de svage kunder".
Det indlæg kalder på at få fakta på plads:
Tidligere havde kontrollørerne i de århusianske bybusser mulighed for at lave en såkaldt servicebillet, når de stod overfor f.eks. et barn eller en psykisk syg, som ikke havde en styr på billetten.
Servicebilletten er væk, men kontrollørerne har i stedet mulighed for at udlevere et visitkort, der virker på nøjagtig samme måde. Forskellen er bare, at det ikke længere er kontrollørerne, som beslutter, hvornår en kunde kan slippe for en kontrolafgift. Den beslutning er flyttet ind i Midttrafiks administration, hvor der er bedre tid og mulighed til at vurdere, om en kontrolafgift skal fastholdes eller eftergives.
Hver af kontrollørerne udleverede i øvrigt under to servicebilletter om måneden. I betragtning af, at der i Århus er over 3 mio. rejser om måneden i bybusserne, er problemet med konduiten nok slet ikke så stort, som Kirsten Normann Andersen vil gøre det til.
Det har intet med serviceniveauet at gøre, når Midttrafik præciserer overfor kontrollørerne, at alle uden billet skal have en kontrolafgift. Fakta er, at Midttrafik i 2009 konstaterede, at der blandt kontrollørerne var vidt forskellig praksis for, hvem de lod rejse gratis. Midttrafik har, som alle andre trafikselskaber, et sæt rejseregler der skal følges.
Reglerne kan ikke gradbøjes, og mon ikke alle de kunder som, måned efter måned, betaler for rejsen, synes det er helt i orden?
Mette Julbo
Vicedirektør, Midttrafik
Alle ansatte i Midttrafik kan sige deres mening til offentligheden
Alle ansatte i Midttrafik har ret til at udtale sig til offentligheden – også kritisk.
Fakta er, at ansatte aldrig er blevet forhindret i at gå til pressen eller til andre med deres meninger. Fakta er også, at det aldrig har haft konsekvenser for ledere eller medarbejdere i Midttrafik, at de er gået i offentligheden med deres vurderinger.
JP Århus (og resten af pressen) er altid velkomne hos Midttrafik, hvor ledelse og medarbejdere gerne fortæller, hvordan de oplever arbejdsmiljøet og mulighederne for at sige deres mening på arbejdspladsen.
En historie har altid to sider
- Vi vil gerne tilbyde, at JP Århus kommer med kontrollørerne på arbejde, så de kan få et mere nuanceret billede af kontrollørernes arbejdsdag. De fleste af kontrollørerne er glade for at arbejde i Midttrafik, er dygtige og meget servicemindede. Og hvis avisen starter arbejdsdagen i administrationen på Søren Nymarks Vej, så vil de hurtigt opleve, at en historie altid har to sider. JP Århus er hermed inviteret med på kontrol, siger Mette Julbo, vicedirektør i Midttrafik.
Den i artiklen omtalte billetkontrollør bliver ikke indkaldt til møde med ledelsen, fordi han er gået til pressen. Han blev, sammen med resten af sit hold, indkaldt til et opfølgningsmøde omkring målopfyldelse. Det gør alle kontrollørhold en gang om måneden.
Løbende opfølgning på mål er i øvrigt et fast punkt for alle medarbejdere i Midttrafik, siden Midttrafik i starten af 2009 indførte personlige mål som et led i kvalitetsarbejdet.
Høj medarbejdertrivsel i Midttrafik
Medarbejdertrivslen i Midttrafik er relativ høj, når der sammenlignes med lignende virksomheder. Trivslen undersøges løbende via tilfredshedsmålinger. Ligesom alle medarbejdere har mulighed for at drøfte deres oplevede problemer i Midttrafiks samarbejdsudvalg. Der har aldrig været rejst kritik af muligheden for at udtale sig internt eller eksternt.
Der er identificeret arbejdsmiljøproblemer i en enkelt afdeling i Midttrafik – billetkontrollen. Sidste år konstaterede Midttrafik, at kontrollørgruppen gennem længere tid havde tolket rejseregler og graden af service forskelligt. Der har for eksempel været forskellig praksis blandt kontrollørerne for hvornår og til hvem, der blev udstedt kontrolafgifter. Også arbejdsmetoderne har været forskellige.
Midttrafik har derfor genopfrisket spillereglerne for en fælles og ensartet arbejdsmetode, som skal sikre en retfærdig og ens behandling af kunderne.
Servicen er ikke afskaffet i Midttrafik – heller ikke når man møder en billetkontrollør
Debatindlæg - Højbjerg 25. maj 2010
JP Århus har i sin leder 25. maj en række vurderinger af billetkontrollen for bybusserne i Århus. Det kræver en kommentar baseret på fakta.
Hvis man rejser uden billet, så får man en kontrolafgift. Det er der intet nyt i.
Nej, udfordringen er en helt anden. Sidste år konstaterede Midttrafik, at kontrollørgruppen gennem længere tid havde tolket rejseregler og graden af service meget forskelligt. Der har været forskellig praksis blandt kontrollørerne for hvornår og til hvem, der blev udstedt kontrolafgifter. Også arbejdsmetoderne har været forskellige.
Den manglende ensartethed resulterede i unødvendige håndgemæng mellem kunder og kontrollører, stress og et dårligt arbejdsmiljø. Det forsøger Midttrafik nu at rette op på.
Midttrafiks opgave er derfor at genetablere en fælles og ensartet arbejdsmetode, som på den ene side sikrer en retfærdig og god behandling af alle kunder, og som på den anden side sikrer kontrollørerne et ordentligt arbejdsmiljø. I den forbindelse er Midttrafik også i løbende dialog med politi og sociale myndigheder med henblik på at håndtere særligt vanskelige kunder.
Tilfredse kunder, som betaler for rejsen, er Midttrafiks eksistensgrundlag. Det står derfor helt fast, at servicen aldrig afskaffes i Midttrafik – heller ikke når man møder en billetkontrollør. De hjælper fortsat gerne kunder som, af en eller anden grund, har svært ved at billettere.
For at undgå konflikter i bussen har kontrollørerne mulighed for at udlevere et visitkort til kunder, som mener, at de er blevet uretfærdigt behandlet. Kortet kan også sendes med hjem til glemsomme skoleelevers forældre eller til den psykisk syges sagsbehandler.
Visitkortet henviser til Midttrafiks administration, hvor alle er velkomne, hvad enten de ønsker at klage eller har brug for råd og vejledning om rejsen.
Mette Julbo
Vicedirektør, Midttrafik
NB!
Avisens indlæg med titlen "Konduite" er pr. 25. maj kl. 16 endnu ikke offentliggjort på » JP Århus hjemmeside (ledere) , men kan formentlig læses her senere.
Ingen spareplan for de regionale busruter
Debatindlæg - Højbjerg 18. marts 2010
» Randers Amtsavis
Kunderne kan dog være trygge i forhold til køreplansskiftet i juni 2010.
Ja, der sker ændringer, men de er ikke store – og de er alle udtryk for de ændringer og justeringer, som hvert år sker på ture, hvor der ikke har været ret mange kunder. Den nye køreplan for regionale busser, der træder i kraft til juni, er altså ikke nogen spareplan.
Og nej, der forsvinder ikke busruter i Århus-området. Derimod lægges nogle ruter sammen og får et andet nummer. Alt sammen for at give et bedre tilbud til kunderne – og absolut ikke for at spare.
Henning Nielsen
Afdelingsleder
Køreplanlægning, udbud og kontrakter
Hedensteds handicapkørsel udføres som i de øvrige kommuner i Region Midtjylland
Debatindlæg - Højbjerg 4. marts 2010
I læserbrevet ”Kritik af den nye og dårlige handicapkørsel i kommunen” i Hedensted/Juelsminde Avis 24. februar roser Anne Kirstine Hansen Løsning-Hedensted Taxi, som hun hidtil har kørt handicapkørsel med.
Anne Kirstine Hansen udtrykker utryghed overfor Midttrafiks koordinerede handicapkørsel, der blev indført i Hedensted Kommune 1. januar 2010 som den sidste kommune i Region Midtjylland. Samtidig sætter hun spørgsmålstegn ved Midttrafiks kundeundersøgelse vedr. handicapkørsel.
Midttrafik vil slå fast, at kunderne ikke skal betale for ekstra service hos chaufførerne. Handicapkørslen er som udgangspunkt fra gadedør til gadedør, som det også var tilfældet før 1. januar. Chaufføren skal hjælpe kunden ind og ud af bilen og til gadedør.
Hedensted Kommune har mulighed for give kunderne yderligere service, fx så chaufføren hjælper kunden indenfor, låser døren op osv. Vognene bliver afregnet efter tidsforbrug, og kommunen betaler i givet fald hvad det koster.
Ved bestillinger af kørsel er det vigtigt, at kunden fortæller om vedkommende skal være fremme til et givet tidspunkt – og hvornår, så Midttrafik kan sørge for, at dette nås. Kunden må også gerne fortælle om åbningstider mv., således at vi kan tilpasse kørslen.
Når Midttrafik forskyder kørselstidspunkter i forhold til kunders ønsker er det for at koordinere handicapkørslen med anden offentligt betalt kørsel – fx teletaxakørsel og kørsel til sygehusene. Hensigten er at bruge vognene mest effektivt for at spare skattekroner.
Midttrafiks kundeundersøgelse blev gennemført af analysefirmaet DMA, som i april 2009 spurgte ca. 1300 kunder om deres tilfredshed med forskellige dele af handicapkørslen. DMA sørgede for tilfældig udvælgelse af kunder fordelt på kommunerne. Selv om vi har mange bus- og taxavognmænd, som udfører kørslen, var der stor tilfredshed med deres service.
De 92 % tilfredse kunder er et gennemsnit.
» Se kundetilfredshedsundersøgelsen her
Jens Erik Sørensen
Direktør, Midttrafik
Hedensteds handicapkørsel udføres som i de øvrige kommuner i regionen
Debatindlæg - Højbjerg 18. februar 2010
I læserbrevet ”Gå tilbage til den gamle kørselsordning” i Vejle Amts Folkeblad 12. februar 2010 udtrykker Ruth Ewers, at Midttrafik ikke giver ved dørene, og trafikselskabet omtales lidet smigrende som en ”ulv i fåreklæder”.
Midttrafik vil gerne slå fast, at Hedensted Kommunes handicapkørsel fra 1. januar 2010 udføres som koordineret kørsel på samme måde som for alle øvrige kommuner i Region Midtjylland.
Serviceniveauet er kørsel fra gadedør til gadedør. Kørslen skal bestilles 2 timer før ønsket afhentning. Det sikrer, at Midttrafik har mulighed for at koordinere handicapkørslen med anden offentligt betalt kørsel.
Det er der ikke ændret i 1. januar 2010, kun bestilles kørslen nu hos Midttrafik i stedet for hos den lokale vognmand. Kunden skal ikke vente udenfor, men et sted, hvor der kan holdes øje med, hvornår bilen kommer. I særlige tilfælde har kommunen mulighed for at beslutte, at kunden fx skal følges ind.
Det er således ikke reglerne for handicapkørsel, som er ændret pr. 1. januar 2010. Kun følges disse nu af Midttrafik – og det er ikke chaufføren og kunden som aftaler, om Hedensted Kommune ønsker et tilkøb af service til den enkelte kunde.
Det er kommunerne, som betaler for egne handicappede borgeres benyttelse af handicapkørsel. Midttrafik planlægger kørslen, som er udliciteret og pt. udføres af ca. 130 private taxa- og busvognmænd. Lige fra små firmaer med 1 vogn til fx Horsens Taxa og Methas Biler med mange vogne.
Midttrafik forventer, at Hedensted Kommune sparer ca. 1 mio. kr. pr. år ved, at handicapkørslen nu udføres koordineret med anden offentligt betalt kørsel som fx Region Midtjyllands patientkørsel.
Generelt set har vi meget tilfredse kunder – 92 % af kunderne i handicapkørslen er tilfredse eller meget tilfredse. De fremhæver især chaufførernes service og kørsel.
» Se kundetilfredshedsundersøgelsen her
Klager kunderne over rejserne indenfor det aftalte serviceniveau, følger vi altid op.
Jens Erik Sørensen
Direktør, Midttrafik
Skive Kommune fastlægger serviceniveauet for de lokale busruter
I Skive Folkeblad advarer Ældrerådet mod, at Midttrafik nedlægger busruter (16. februar).
Det er imidlertid Skive Kommune, der afgør serviceniveauet på de lokale busruter. Midttrafiks opgave er at omsætte kommunens ønsker i en konkret planlægning og gennemføre en høring af borgerne. Sådan er ansvarsfordelingen mellem kommuner og trafikselskab.
Skive Kommune har bedt Midttrafik om at udarbejde et forslag til ændret busbetjening. Forslaget har været i offentlig høring, hvor Midttrafik har modtaget en række bemærkninger og indsigelser.
Vi er ved at bearbejde disse bemærkninger og udarbejde et nyt forslag til busbetjening. Forslaget sendes til Skive Kommune, som i marts træffer den endelige afgørelse om det fremtidige serviceniveau.
Jens Erik Sørensen
Direktør, Midttrafik
Fra gadedør til gadedør
I lederen "Det kan vi ikke være bekendt" i Vejle Amts Folkeblad 1. februar 2010 udtrykker redaktionschef Mogens Gregers Madsen, at der er sket grelle forringelser efter Midttrafiks overtagelse af handicapkørslen i Hedensted Kommune.
Mogens Gregers Madsen udtrykker blandt andet, at en 86-årig dame har ventet en halv time udenfor et kirkecenter, før dørene åbnede. Ligeledes at kørslen nu er fra kantsten til kantsten, og at chaufføren ikke henter kunden hos lægen.
Midttrafik vil gerne slå fast, at Hedensted Kommunes handicapkørsel fra 1. januar 2010 udføres som koordineret kørsel på samme måde som i resten af Region Midtjylland.
Generelt set har vi meget tilfredse kunder - 92 procent af kunderne i handicapkørslen er tilfredse eller meget tilfredse.
» Se kundetilfredshedsundersøgelsen her
Serviceniveauet er kørsel fra gadedør til gadedør. Det fremgår af Midttrafiks pjece om handicapkørsel. Det er der ikke ændret i pr. 1. januar 2010, kun bestilles kørslen nu hos Midttrafik i stedet for hos den lokale vognmand.
Kunden skal ikke vente udenfor, men et sted, hvor der kan holdes øje med, hvornår bilen kommer. I særlige tilfælde har kommunen mulighed for at beslutte, at kunden for eksempel skal følges ind.
Endelig er handicapkørsel kun til fritidsformål og må ikke bruges til for eksempel læge. For lægebesøg findes særlige regler for kørsel, som kan oplyses hos kommunen.
Også i Nordjyllands Trafikselskab og i trafikselskabet Movia (Sjælland og øerne), udføres handicapkørslen på samme måde. Sydtrafik indgår i dette samarbejde 1. marts 2010.
Det kan ikke undgås, at der indimellem sker fejl. Kørslen udføres efter udbud af pt. ca. 130 private taxa- og busvognmænd, som omfatter fra små firmaer med én vogn op til for eksempel Horsens Taxa med mange vogne.
Det skal fremhæves, at det ikke er et valg, om offentlig kørsel skal udbydes. EU's direktiver foreskriver, at offentligt betalt kørsel skal udbydes - på linje med andre varekøb og tjenesteydelser. Gennem udbud er der konkurrence om kørslen - det sikrer, at kommunerne/skatteyderne får mest for pengene.
Det er forventningen, at Hedensted Kommune sparer ca. en million kroner ved overgang fra kupon-kørsel til koordineret handicapkørsel.
Det er vigtigt, at kunderne ved bestilling af rejsen får fortalt, hvad formålet er - for eksempel hvis der er lukkede døre på grund af aktiviteter som først starter eller lukker på et bestemt tidspunkt med videre. Midttrafiks medarbejdere søger at tilgodese sådanne behov ved bestillingerne.
Når de i alt ca. 600.000 årlige ture koordineres på tværs af kommunegrænser og kørselstyper er det for at spare ressourcer og for at tilbyde kunderne den service, som kommuner og region ønsker for den enkelte borger.
Det er kommunen, som fastlægger et eventuelt serviceniveau ud over lovens minimumskrav, som er så tæt på gadedøren som muligt for handicapkørsel.
Handicapkørsel er således ikke taxakørsel, men kollektiv trafik for handicappede borgere.
Jens Erik Sørensen
Direktør, Midttrafik
Lokale vognmænd kører taxaerne - ikke Midttrafik
I artikler i Herning Folkeblad samt på www.aoh.dk 11. november 2009 udtrykker formanden for Ikast Taxa, Ove Nielsen, samt taxavognmand Hanne Pedersen, Ejstrupholm, bekymring for taxabranchen.
Ove Hansen er bl.a. bekymret for at kommunen ”vælger” at udlicitere den offentligt betalte kørsel. Samtidigt udtrykkes, at Midttrafik er ”skurken”, idet vognmændene ser mere og mere af den offentlige kørsel gå til Midttrafik, herunder at trafikselskabet fra 1. oktober udfører al sygehuskørsel for Region Midtjylland.
Private vognmænd udfører kørslen for Midttrafik
Midttrafik vil slå fast, at trafikselskabet ikke udfører kørsel. Det gør ca. 130 private taxa- og busfirmaer. Midttrafik har efter udbud af kørsel kontrakt med disse vognmænd, som omfatter alt fra små firmaer med 1 vogn op til Århus Taxa med op til 70 vogne.
EU stiller krav om udbud
Det er ikke et valg, om offentlig kørsel skal udbydes.
EU's direktiver foreskriver, at offentligt betalt kørsel skal udbydes – på linje med andre varekøb og tjenesteydelser. Gennem udbud er der konkurrence om kørslen – det sikrer, at kommunerne/skatteyderne får mest for pengene, og at alle, som opfylder betingelserne, kan byde på og opnå kontrakt for kørsel.
Fra 1. oktober varetager Midttrafik den siddende patientkørsel for Region Midtjylland. Denne kørsel koordineres med handicapkørsel for personer, som ikke er i stand til at benytte de sædvanlige busser. Kørslen koordineres også med de kørselsopgaver, som en del af kommunerne i regionen har besluttet at få udført i samarbejde med Midttrafik.
Når de i alt ca. 600.000 årlige ture koordineres på tværs af kommunegrænser og kørselstyper er det for at spare ressourcer og for at tilbyde kunderne den service, som kommuner og region ønsker for den enkelte borger.
Midttrafik udbyder kørslen årligt. Det betyder, at de vognmænd, som ønsker mulighed for at udføre mere kørsel, kan justere priserne.
Kørslen kan udføres efter enten buslovgivningen eller taxalovgivningen. Både bus- og taxavognmænd har mulighed for at få en såkaldt EP-tilladelse fra Færdselsstyrelsen til at udføre kørsel for Midttrafik med små vogne. Men vognmændene kan også vælge at udføre kørsel for Midttrafik i de tidsrum, hvor de ikke er optaget af anden kørsel, fx privat taxakørsel.
Midttur er en del af den kollektive trafik
Med hensyn til Midttur, der nævnes som en konkurrent til taxa, kan oplyses, at der i Ikast-Brande kommune er kørt i alt 117 ture med Midttur i de første 9 måneder af 2009. Det kan næppe være den helt store konkurrence for taxa.
Når forbruget ikke er større, er det fordi Midttur er en form for kollektiv trafik, blot udført med de i forvejen offentligt betalte mindre vogne. Ligesom med de sædvanlige busser må kunderne tage med, når der er en tid - og der er omvejskørsel og samkørsel. Tilmed skal turene bestilles 2 timer før kunden ønsker at blive hentet.
Midttur er således et supplement til den kollektive trafik og ikke en konkurrence til taxakørsel. Midttur bruges fortrinsvis af kunder, som pga. personlige forhold ikke er i stand til at bruge en sædvanlig bus, eller fordi de bor i et område uden busbetjening.
Jens Erik Sørensen
Direktør, Midttrafik
Midttrafik koordinerer offentligt betalt patientkørsel
I en artikel i Midtjyllands Avis 13. oktober 2009 udtrykker formanden for Silkeborg Taxa, Frank Pedersen, sin bekymring for, at Silkeborg Taxa må begrænse antallet af vogne, efter at Midttrafik 1. oktober har overtaget koordinering af kørsel af siddende patienter fra det tidligere Århus Amt.
Region Midtjylland har bedt Midttrafik om at løse opgaven med koordinering af patienttransport, og vi løfter den sammen med de ca. 130 private taxa- og busvognmænd, som – efter udbud på kontrakt – udfører kørslen. Ligesom vi tidligere har gjort med patienttransport i den øvrige del af regionen. Silkeborg Taxa er en af disse vognmænd.
Midttrafik har brug for både taxa- og busvognmænd for at kunne få udført de mange kørsler til kundernes tilfredshed.
Når Midttrafik, efter aftale med kommuner og region, koordinerer offentligt betalt kørsel, er det for at spare ressourcer og for at tilbyde kunderne den service, som kommuner og region ønsker for den enkelte borger.
Inkl. den nye store opgave, som startede torsdag 1. oktober, har vognmændene, der kører for Midttrafik, i første uge kørt i gennemsnit godt 1900 ture om dagen, hvoraf godt halvdelen er patientkørsel, og resten er handicapkørsel, Midttur og kommunal kørsel.
Alene de første 12 dage af oktober har Silkeborg Taxa kørt for Midttrafik for ca. samme beløb som i hele august. Så en del af den tidligere ”PBK-kørsel” (kørsel gennem Patientbefordringskontoret) tilfalder fortsat Silkeborg Taxa.
Uden at kunne sætte tal på endnu, må det forventes, at turantallet reduceres – det er formålet med at koordinere de offentligt betalte kørsler: Altså f.eks. at der på en tur fra Herning til Århus kommer en patient fra Silkeborg til Århus med i samme bil – frem for at der som før 1. oktober bliver sendt 2 biler af sted.
Det er i øvrigt godt at kunne konstatere, at den store opgaveudvidelse ikke har medført større problemer for patienterne.
Midttrafik sætter i nærmeste fremtid yderligere ressourcer ind på at oplære sygehuspersonalet i at bestille ture korrekt i vores fælles IT system, sådan at patienterne ikke oplever utilsigtet ventetid.
Yderligere har Midttrafik fortsat fokus på, i samarbejde med de mange vognmænd, at udføre kørslerne som ønsket af kunder, kommuner og region.
En stor kundeundersøgelse for handicapkørslen viser stor tilfredshed med kørslen. » Se undersøgelsen. Der udføres en kundetilfredshedsundersøgelse med patientkørslen først i det nye år.
Jens Erik Sørensen
Direktør, Midttrafik
Midttrafik har ikke nedlagt telekørsel i Vest
I JydskeVestkysten 1. oktober 2009 påpeger borgere i Sdr. Vium i artiklen ”Landsbyer afskåret fra at benytte kollektiv trafik”, at den kollektive trafik i de tyndt befolkede områder er forringet efter, at Midttrafik overtog kørslen.
Telekørslen i Ådum og Sdr. Vium området har kørt i flere år, og bestilling foregik indtil sommeren 2008 direkte til vognmanden. Derefter overtog Midttrafik bestillingen af turene efter ønske fra Ringkøbing-Skjern Kommune.
Baggrunden for at Midttrafik overtog af bestillingen af kørslen var, at planlægningen af kørslen kunne ske mere effektivt, og at kørslen gennem vognmænd derved også blev billigere at få udført.
Ringkøbing-Skjern Kommune har altid finansieret denne telekørsel, men kommunen besluttede i juni 2009, at den ikke længere ønskede at opretholde kørslen. Beslutningen blev truffet som et led i en række besparelser i den kollektive trafik.
Det er således ikke korrekt, at Midttrafik har besluttet at nedlægge telekørslen i området.
Endelig kan Midttrafik ikke genkende beskrivelsen af, at det varede op mod en halv time at få forbindelse med Midttrafiks bestilling af telekørsel. Den gennemsnitlige ventetid på bestilling af kørsel har været på 80 sekunder, men der har selvfølgelig været udsving i svartiden - både i op- og nedadgående retning.
Morten Christensen
Områdechef, Midttrafik
Regionen har bedt Midttrafik om at koordinere patienttransporten
Debatindlæg - Højbjerg 1. oktober 2009
I et » debatindlæg i JP Århus 1. oktober 2009 udtrykker byrådsmedlem Christian Boldsen (V), Randers, sin bekymring for, at Midttrafik har overtaget kørsel af siddende patienter fra det tidligere Århus Amt.
Midttrafik er ydmyg over for den store opgave, som startede torsdag 1. oktober. Den variable kørsel er udvidet med ca. en tredjedel fra 300.000 til 450.000 ture pr. år.
Region Midtjylland har bedt Midttrafik om at løse opgaven med koordinering af patienttransport, og vi løfter den sammen med de ca. 130 private taxa- og busvognmænd, som - efter udbud på kontrakt - udfører kørslen. Ligesom vi har gjort med patienttransport i den øvrige del af regionen.
Her – om eftermiddagen - på den første dag med udvidet kørsel er der travlt, men bilerne kører, og patienterne hentes. Vi har i tæt samarbejde med Region Midtjylland forberedt opgaven. Vi har uddannet vores personale og informeret personalet på sygehusene, vognmænd i Østjylland har været til dialogmøder og de store taxafirmaer har indført elektronisk kommunikation til vores IT-system. Fejl vil ikke kunne undgås, men vi følger op på evt. brist i kvaliteten i tæt samarbejde med chauffører og personale på sygehusene.
Med hensyn til skolekørsel i Randers har Midttrafik udbudt kørslen efter aftale med kommunen. Den har tidligere udbudt kørslen, men aflyste udbuddet. Midttrafik aflyste halvdelen af sit første udbud, også pga. manglende konkurrence. Den sidste halvdel er nu i genudbud på vilkår, som er ændret efter dialog med vognmændene. Efter startvanskeligheder – med nye vognmænd på ruter, som skulle tilpasses nye elever - så kører ordningen nu.
Når Midttrafik, efter aftale med kommuner og region, koordinerer offentligt betalt kørsel, er det for at spare ressourcer og for at tilbyde kunderne den service, som kommuner og region ønsker for den enkelte borger.
De mange forskellige offentligt betalte kørsler koordineres med Midttrafiks handicapkørsel, Midttur og teletaxa. Generelt er kunderne ganske tilfredse. En undersøgelse viser f.eks., at 92 % af kunderne i handicapkørslen er tilfredse eller meget tilfredse. » Se undersøgelsen
Midttrafik evaluerer naturligvis den store udvidelse af kørslen med patienter og gennemfører en kundeundersøgelse omkring årsskiftet. Vi er konstant optaget af at følge op på evt. kvalitetsbrist.
Jens Erik Sørensen
Direktør, Midttrafik
Midttrafik laver mest mulig kollektiv trafik for pengene
Buschauffør Carl Åge Jakobsen, Sorring, skriver i et læserbrev 19. februar i Viborg Stifts Folkeblad om Midttrafiks evne til at prioritere inden for den kollektive trafik.
Med loven om trafikselskaber følger en klar ansvarsdeling. Det er Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen, som bestemmer, hvor og hvor meget der skal køres, fordi det er dem som betaler. Midttrafiks opgave er alene faglig rådgivning. Det vil sige faktuel information om hvilke kunder og områder, der berøres af eventuelle ændringer og hvilke økonomiske konsekvenser det har.
Carl Åge Jakobsen har ret i, at det er blevet dyrere at drive bustrafik, bl.a. på grund af stigende oliepriser, renteudgifter og fordi for få bruger den kollektive trafik. Det er derfor, at flere af Midttrafiks bestillere i øjeblikket overvejer prioriteringer og effektiviseringer. Ud fra kommunernes og regionens ønsker vil Midttrafik lave løsninger, der giver mest mulig kollektiv trafik for pengene.
Ingen kan være uenig i, at det er spild, hvis bussen kører til en skole, som er lukket, og bussen i øvrigt ikke har andre gøremål. Det er meget nyttigt, at Midttrafik får disse oplysninger. God kollektiv trafik kræver et godt samarbejde – herunder busselskabernes ret og pligt til at fortælle, hvis noget ikke virker. Og jeg skulle mene, at mulighederne for at komme med input er gode. Busselskaberne er altid velkomne hos Midttrafik – de kan bare ringe. Dertil kommer de formelle kanaler: årlige køreplanmøder med alle selskaber og kvartalsvise kvalitets- og entreprenørmøder.
Jeg er enig i, at noget af billetteringsudstyret i Midttrafiks område ikke er godt nok. Det gælder især i Viborg- og Skiveområdet. Men udstyret ikke er blevet slidt og forældet på de to år, som Midttrafik har eksisteret – Midttrafik har arvet udstyret fra de tidligere trafikselskaber og amter. Vi fremlægger i løbet af 1-2 måneder en udskiftningsplan for de berørte kommuner og regionen, som skal betale for nyt udstyr. Vi forventer, at udskiftningen af det ældste udstyr begynder i løbet af 2-3 måneder.
Mette Julbo
Vicedirektør, Midttrafik
Viborg-elever får sandsynligvis tidligere bus til sommer
Kommentar til indslag i TV/MIDT-VEST - "Urimelige ventetider på bussen" - 19. februar 2009:
TV/MIDT-VEST bragte torsdag 19. februar et indslag, som fortalte, at nogle uddannelsessøgende må vente halvanden time på at komme fra Viborg mod Thorning, når de har fri fra skole kl. 15.15. Indslaget fortalte også, at den kommende køreplan fra sommeren 2009 giver endnu længere ventetid.
Det er korrekt, at eleverne i den nuværende køreplan først kan komme med bussen mod Thorning kl. 16.45 mandag til torsdag (fredag dog allerede kl. 15.38).
Men faktum er, at Midttrafik i øjeblikket arbejder på at revidere den kommende køreplan for strækningen Viborg-Thorning-Engesvang, som skal imødekomme kritikken af den sene hjemtransport.
Vi planlægger en afgang mod Thorning kl. 15.40, som netop er rettet mod disse elever. Det forventes, at Region Midtjylland godkender den kommende køreplan endeligt omkring 1. marts 2009, hvorefter køreplanen træder i kraft fra sommeren 2009.
Midttrafik har i øvrigt tidligere oplyst TV/MIDT-VEST om, at vi arbejder på denne revision af køreplanen.
Baggrunden for den nuværende køreplan er, at der i 2008 blev nedlagt en afgang fra Viborg mod Thorning kl. 15.38 på grund af et lille passagertal. Der kom på daværende tidspunkt ingen bemærkninger til denne nedlæggelse.
Midttrafik har med baggrund i den eksisterende køreplan sendt en kommende køreplan til høring. Her har vi fået en række henvendelser, hvor problemet omkring hjemtransporten med eleverne kl. 15.15 er påtalt.
Med venlig hilsen
Morten Christensen
Områdechef, Midttrafik, Videbæk
Kommunerne og regionen afgør hvilke ruter der berøres
Debatindlæg - Højbjerg 28. november 2008
I » Århus Stiftstidende 27. november reagerer SF’s medlem af Norddjurs Kommunalbestyrelse, Mads Nikolajsen, på ”Midttrafiks forslag til at skære ned på såkaldt tyndt besatte busture på Djursland”.
Midttrafiks rolle er at planlægge og koordinere bustrafikken ud fra kommunernes og Region Midtjyllands ønsker. Det er kommunerne og Region Midtjylland, som finansierer og fastsætter serviceniveauet og betjeningsomfanget på busruterne.
I forhold til det regionale rutenet, har Region Midtjylland udskudt de varslede rutenedlæggelser til 2010. Regionen har efterfølgende bedt Midttrafik om at gennemgå det regionale rutenet for at få identificeret svagt benyttede busture til nedlæggelse fra køreplanskiftet i 2009.
Midttrafik har udpeget dobbeltture med 10 kunder eller derunder til nedlæggelse. Det er ture, som har været i høring hos vognmændene, der har bekræftet, at turene benyttes af ganske få kunder. Forslagene er i høring hos kommunerne – som har fået sin høringsfrist forlænget fra 5. december til den ordinære køreplanhøring, som afholdes i januar 2009. Herefter træffer Region Midtjylland endelig beslutning om nedlæggelse af tynde ture.
Med hensyn til de besparelser, som Region Midtjylland ønsker at gennemføre i 2010 – vil der på Midttrafiks initiativ, blive afholdt møder med Region Midtjylland og hver enkelt berørt kommune, hvor Midttrafik vil søge at finde løsninger sammen med bestillerne. Både i forhold til det fremtidige serviceniveau/betjeningsomfang på de regionalruter, som er i spil – men også i forhold til finansieringen af bustrafikken og ud fra de økonomiske rammer, de har. Midttrafik afholder disse møder fra nu og frem til medio januar 2009. Herefter skal regionen og kommunerne afgøre, hvilke ruter der berøres.
Om SFs konkrete forslag til køreplanændringer på Djursland, så vil de naturligvis indgå i de overvejelser, parterne har i forhold til betjeningen af Djursland.
I forhold til at kommunikere, vil Midttrafik gerne blive bedre. I forhold til de kommende besparelser og ændringer i rutenettet – som naturligvis kan give anledning til utryghed hos mange borgere - er det svært at kommunikere og være konkret, når der ikke er truffet nogen beslutninger. Midttrafik vil melde ud via vores hjemmeside og pressemeddelelser, når vi ved noget konkret. Endvidere vil alle væsentlige køreplanændringer blive sendt i høring hos borgere og kommuner, inden de vedtages endeligt.
Med venlig hilsen
Jens Erik Sørensen
Direktør, Midttrafik
6 timers transport – ikke 16 timer
Vedr. køretider Ringkøbing-Århus:
Dagbladet Ringkøbing-Skjern (avisens leder) skriver 22. november, at en patient har brugt 15-17 timer på transport mellem sit hjem i Ringkøbing og sygehuset i Århus, hvor han modtog strålebehandling. En tur som, ifølge avisen, kan gøres på 2 timer hver vej. Sagen beskrives i flere artikler samme dag.
Midttrafik vil gerne korrigere opfattelsen af den service, vi giver vores kunder. Avisens fremstilling er ganske misvisende, når den i sit transport-regnestykke indregner de timer, hvor patienten modtager behandling på sygehuset i Århus (formiddag og eftermiddag).
Midttrafik blev af avisen spurgt om patientens ture 12. og 19. september. Som vi oplyste, fulgte køretiderne hos Midttrafik de politisk besluttede servicemål (”100 procents omvejskørsel”), hvor en tur maksimalt må vare dobbelt så lang tid, som hvis man kørte den direkte vej. Patientens kørsel havde følgende varighed:
12. september
Køretid i alt, Ringkøbing-Århus-Ringkøbing: 6 timer, 4 min.
Turen er bestilt hos Region Midtjyllands kørselskontor i Holstebro 5. september. Patienten skal være i Århus på sygehuset kl. 8.05.
Afhentning Ringkøbing kl. 5.30, aflevering kl. 8.04.
Køretid: 2 t 34 min.
Hjemkørsel bestilt af sygehuset kl. 15.49.
Afhentning kl. 16.06, aflevering i Ringkøbing kl. 19.35.
Køretid 3 t 30 min.
19. september
Køretid i alt, Ringkøbing-Århus-Ringkøbing: 6 timer og 21 min.
Turen er bestilt af kørselskontoret 12. september. Patienten skal være i Århus på sygehuset kl. 7.50.
Afhentning Ringkøbing kl. 5.20, aflevering kl. 8.01.
Køretid 2 t 41 min.
Hjemkørsel bestilles af sygehuset kl.15.15.
Afhentning kl. 15.37, aflevering i Ringkøbing kl. 19.15.
Køretid 3 t 40 min.
Turene varede altså mellem 2 t 34 min og 3 t 40 min. Ifølge Krak kan turen mellem Ringkøbing og Århus køres på 2 t 13 min.
Midttrafik overholder således servicemålene. De pågældende chauffører har bekræftet, at de afleverede patienten i Ringkøbing på de pågældende tidspunkter, hvilket også bekræftes af vores logbøger.
Kørslerne er eksempler på, at Midttrafiks koordinering af offentligt betalt kørsel virker. Der er ganske vist andre patienter eller kunder i handicapkørslen med i bilen, men samkørslen sker inden for de vedtagne servicemål.
Venlig hilsen
Midttrafik
Grethe Hassing, områdechef variabel kørsel
Køreplaner i bogform kommer til sommer
I et læserbrev i Århus Stiftstidende 1/11 efterlyser Annette Jensen fra Hasle en buskøreplan i bogform.
Når den gamle amtskøreplan midlertidigt måtte udgå, var det ikke for at spare. Det er alene et spørgsmål om, at de gamle amtsgrænser faldt, og at Midttrafik derfor skulle finde en ny måde at samle køreplanerne for al kollektiv trafik i hele region Midtjylland, der dækker bybusser, regionale busser og lokale ruter.
Ideelt set skulle køreplanerne fra Århus Sporveje og rutebiler fra det tidligere Århus Amt samles i én bog fordi kunder, der rejser med de gule, ofte også rejser med de blå. Og hvad så med bybusser i Randers, Silkeborg og Horsens, for blot at nævne Østjylland? Men så ville køreplanen være på størrelse med en telefonbog – totalt uegnet til at tage med på rejsen.
Områdekøreplanerne for alle områder i Midttrafik er på vej tilbage. Vi håber, de er klar ved køreplanskiftet i sommeren 2009. Det bliver ikke nye amtskøreplaner, men noget der ligner, hvor flere køreplaner er samlet i bogform. I de nye områdekøreplaner har vi, så vidt det er muligt, taget udgangspunkt i, hvordan vores kunder rejser.
Indtil da kan kunderne få information via køreplanfoldere, via vores » hjemmeside, på vores informationssteder samt på Rejseplanen.dk osv.
Mette Julbo
Vicedirektør, Midttrafik
Busbetjening i Labing og Lyngby
I » Århus Stiftstidende kan man 4. november læse, at Lyngby og Labing mister deres eneste bus fra 11. januar 2009. Som køreplanerne ser ud nu, er det rigtigt. Som årsag skriver avisen, at hverken Midttrafik eller Århus kommune vil betale for ruten.
Midttrafiks rolle i forbindelse med kollektiv trafik er ikke at betale for busruter. Trafikselskabet er afhængig af, at enten Region Midtjylland eller en kommune vil betale for buskørsel. Det fremgår af lov om kollektiv trafik, at det er regionen eller kommuner, der skal finansiere al buskørsel i Danmark.
I forbindelse med ændringen omkring Lyngby og Labing har Region Midtjylland ønsket ændringer, der medfører at de to lokalsamfund ikke bliver betjent af busser – og Århus Kommune har ikke ønsket at overtage opgaven.
Vores opgave er at planlægge og koordinere den kørsel, som region og kommuner bestiller hos Midttrafik. Vi har forståelse for, at beboerne i Lyngby og Labing er kede af at miste bussen og deltager gerne i arbejdet med at finde en løsning sammen med Region Midtjylland og Århus Kommune.
Med venlig hilsen
Jens Erik Sørensen
Direktør, Midttrafik
Koordinering af den kollektive trafik i Århus er i gang
Debatindlæg - Højbjerg 25/9-2008
I et » læserindlæg 25. september efterlyser Frank Jensen (DF), Skødstrup, at Midttrafik får samordnet den kollektive trafik i Århus området.
Midttrafik er helt enig i, at der er behov for en bedre koordinering af den samlede bustrafik i Århus, hvor planlægningen tidligere har været delt mellem de blå regionale ruter og de gule bybusruter.
Derfor har vi igangsat et arbejde, hvor vi ser på den samlede trafik i Århus for at få den bedst mulige koordinering og udnyttelse af ressourcerne. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med Århus Kommune og Region Midtjylland, som finansierer de lokale og regionale ruter - og som bestemmer hvor og hvor meget, der skal køres.
For at fremskynde processen har Midttrafik netop lavet et udbud for at få ekstern rådgiverassistance, så der til juni 2009 kan ligge et forslag til fremtidig kollektiv trafikstruktur i Århus området.
En målsætning for arbejdet er, at de store rejsestrømme i kommunen skal betjenes med hurtige forbindelser med mange afgange. Det tror vi er forudsætningen for, at flere vil bruge de blå og gule busser.
En anden målsætning er, at der bliver en bedre koordinering og udnyttelse af ressourcerne for hele systemet under ét. Men i en by med en størrelse og en udbredelse som Århus, vil der altid være mindre rejsestrømme, som er meget vanskelige at betjene med kollektiv trafik på en god måde.
Frank Jensen skriver i øvrigt, at han skal bruge 3,2 timer for at komme fra Skødstrup til Mårslet og retur. Hvis han benytter Grenaabanen fra Skødstrup og skifter til Odderbanen på Århus H mod Mårslet vil rejsetiden være knap 50 minutter i hver retning - svarende til en time og 40 minutter tur retur.
Med venlig hilsen
Jens Erik Sørensen
Direktør, Midttrafik
Århus: Stadig trygt at køre med bussen
» Århus Stiftstidendes leder skriver 13. august, at ”Smilene er stivnet i Midttrafik”. Lederen – og flere artikler i avisen – fortæller, at busvolden i Århus stiger.
Det er rigtigt, at der i første halvår af 2008 var 144 såkaldte nul tolerance episoder mod chauffører, som blev truet eller forulempet på anden vis. For hele sidste år var tallet 160 - og i 2006 var det 202. Så vold og hærværk er fortsat et alvorligt problem for chaufførerne.
Ifølge chaufførernes sikkerhedsrepræsentant Chris Oxholm drejer det sig heldigvis sjældent om grov, korporlig vold direkte mod buschaufføren. 25 % af episoderne sker udenfor bussen, hvor nogle kaster sten, flasker o.a. mod bussen.
Når det er sagt, skal det naturligvis være trygt og sikkert for chaufføren at gå på arbejde. 144 episoder er for mange. Vi accepterer under ingen omstændigheder vold, trusler eller hærværk. Alle episoder, hvor en billetkontrollør eller chauffør føler sig krænket af overfusning, skub, spyt, slag eller spark registreres. Alle voldsepisoder meldes til politiet.
Midttrafik har i år iværksat forskellige tiltag: Fra oktober er der videoovervågning i alle busser (kameraerne løser ingen problemer, men virker præventivt og som dokumentation) og der er alarmknapper/ mobiltelefon i alle busser, så vagtcentral og politi alarmeres hurtigt. Chauffører og kontrollører får konflikthåndteringskurser og tilbud om psykologhjælp, ligesom der er vagter i busserne ved specielle risikosituationer.
Et langt sejt træk
”Den ubehagelige atmosfære i busserne skræmmer også passagerer væk”, skriver Stiftstidende.
Faktum er, at kunderne stadig trygt kan køre med bussen i Århus. Ud af 44 millioner årlige rejser med bybusserne køres 99,99 % uden problemer og 99,99 % af kunderne opfører sig ordentligt. Midttrafik modtager stort set ingen henvendelser fra kunder vedr. utryghed i busser og fra kundeundersøgelser ved vi, at langt de fleste er tilfredse.
Da vi startede smil kampagnen i slutningen af februar – som en del af flere forskellige initiativer - var det for at vise eksempler på god og dårlig adfærd i bussen. På sigt vil vi skabe kendskab til og forståelse for chaufførernes arbejdsvilkår. Vi bilder os ikke ind, at en kampagne alene kan genoprette ro og orden i de århusianske bybusser og stoppe vold og hærværk. Vi gør opmærksom på et samfundsproblem, som Midttrafik ikke kan løse alene, men som vi selvfølgelig forholder os til.
Det er et langt sejt træk, og derfor kan ingen endnu konkludere på, om smil kampagnen er slået fejl eller ej. Vi kan ikke vide, hvordan situationen havde været, hvis kampagnen ikke havde været der. Målgruppen er bl.a. de helt unge buskunder mellem 9 og 16 år, og om de har fået mere respekt for bussen og chaufførens arbejde, vil først vise sig om nogle år.
Dialog i nærområdet
I samarbejde med Busselskabet Århus Sporveje, fagorganisationer, politi m.fl. arbejder Midttrafik løbende på at gøre bussen til en god og tryg arbejdsplads. Smil kampagnen fortsætter i øvrigt i efteråret og vinteren i f.eks. butikscentre, hvor chaufførerne vil møde kunderne i deres lokalmiljø.
Vi ved godt, at annoncer, hængeskilte eller events ikke kan ændre adfærd for den lille hårde kerne af ballademagere, der er til gene for byens øvrige 300.000 borgere. Men voldelige, apatiske unge, som begår overgreb mod sagesløse chauffører, der blot passer deres arbejde, er ikke alene Midttrafiks ansvar.
Vi appellerer til, at bl.a. forældre og sociale myndigheder tager problemet alvorligt, og hører gerne om forslag, som kan være med til at gøre busrejsen mere tryg for chauffører og kunder.
Mette Julbo
Vicedirektør, Midttrafik
Midttur – kollektiv trafik, hvor der ikke er brug for store busser
Taxavognmand Jesper Knudsen er ikke imponeret af Midttur-ordningen, der giver kommunens borgere ”billigere taxa-kørsel”. Han mener, at der er for mange restriktioner, hvorfor der kun er begrænset interesse for ordningen.
Midttrafik tilbyder ikke Midttur som billigere taxa-kørsel – men som et alternativ til kollektiv trafik. For at gøre det økonomisk fornuftigt for kommunerne at tilbyde borgerne Midttur til ca. halv takst, bliver kørslen koordineret med anden skatteyderbetalt kørsel – fx patientkørsel til sygehuse, handicapkørsel og lægekørsel. Derfor skal kørslen bestilles to timer i forvejen, og der kan forekomme samkørsel med andre og omvejskørsel. Det er faktisk lidt de samme vilkår, som hvis man vil benytte sædvanlig kollektiv trafik - busser eller tog. De kører også sjældent fra ens egen gadedør og lige dertil, hvor man skal hen. Har man brug for en sådan kørsel er det muligt med en sædvanlig taxa til fuld betaling.
Koordineringen betyder, at kommunens turpris bliver mindre, end hvis man sender en taxa. I den første halvdel af 2008 er der i Midttrafik kørt 3129 ture under Midttur ud af i alt knap 180.000 ture i den koordinerede kørsel. Kunderne har betalt i gennemsnit 67 kr. pr. tur, mens kommunerne har betalt 24 kr. pr. tur. I Lemvig kommune er der kørt 30 ture, kunderne har betalt i gennemsnit 63 kr. og kommunen 46 kr. Timeprisen for at lade en stor bus køre en ekstra time er ca. 400 kr. Midttur er derfor en for kommunerne økonomisk og miljømæssig fornuftig måde at tilbyde borgerne kollektiv trafik på de tidspunkter og i de områder, hvor det ikke er fornuftigt at lade de store busser køre.
30 ture i Lemvig kommune er ikke meget. Men i fx Skive og Viborg kommuner, som i flere år har haft en ordning svarende til Midttur, er turantallet i første halvår af 2008 godt 1200 i begge kommuner, svarende til 80 % af det samlede turantal i Midttur. Så tiden – og måske en ekstra indsats i form af bedre regler og information – kan formentlig give Midttur en større rolle i den kollektive trafik.
Trafikselskaberne Movia i København og NT i Nordjylland ser i øvrigt også ordninger som Midttur som en mulighed for alternativ kollektiv trafik – en mulighed der er aktualiseret af stigende omkostninger ved traditionel buskørsel.
Det fremgår i øvrigt af artiklen, at kommunen betaler et fast beløb til Midttrafik. Det gør den ikke. Kunden betaler 7 kr. pr. km, dog minimum 35 kr. Kommunen betaler resten af, hvad turen kommer til at koste. Som det fremgår af ovennævnte tal har kunderne betalt mere end halvdelen af udgifterne. Midttrafiks koordinerede kørsel er udbudt i licitation og udføres af ca. 100 bus- og taxavognmænd.
Endelig foreslår Jesper Knudsen, at kunderne kun skal kunne køres på de tidspunkter, hvor busserne i forvejen kører. Midttur kan bruges alle dage mellem kl. 06.00 og 24.00. Midttrafiks busser kører på forskellige tidspunkter, nogle med natbuskørsel. Midttur supplerer dermed busserne i de områder og på de tidspunkter, hvor der ikke er mulighed for at bruge de store busser.
Midttrafiks administration lægger i øvrigt op til, at bestyrelsen på næste møde senere på måneden drøfter, om kundernes mulighed for at bruge Midttur skal forbedres.
Grethe Hassing
Områdechef, Variabel Kørsel
Midttrafik
Midttrafik barberer ikke busser væk - men udfører regionens og kommunernes beslutninger
Højbjerg, 31. juli 2008
I artiklen ”Kommunen kan gøre det bedre selv” 31. juli foreslår byrådsmedlem Carsten Bech (R), Syddjurs, at kommunerne på Djursland overtager busdriften fra Midttrafik. I teksten er der enrække misforståelser. Bl.a. står der, at ”Midttrafik vil overlade de mindst profitable ruter til kommunerne, men beholde de ruter, der giver overskud”.
Vi beklager, hvis læserne får det indtryk, at trafikselskabet Midttrafik "vil barbere den kollektive bustrafik ned til det rene ingenting". Midttrafik som organisation har ikke lagt spareplaner frem. Vi skal udføre og administrere den bustrafik, som Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen bestiller hos os, da det er dem der betaler.
Det er blevet betydeligt dyrere at drive bustrafik, bl.a. på grund af stigende oliepriser, renteudgifter og fordi for få bruger den kollektive trafik. Derfor må bl.a. Region Midtjylland spare, og Midttrafiks opgave i processen er faglig rådgivning. Det vil sige faktuel information om hvilke kunder og områder, der berøres af effektiviseringer - hvilke økonomiske konsekvenser de har og evt. koordinering mellem lokale og regionale ruter.
Prognoserne siger, at den ekstra udgift for at drive kollektiv trafik i Region Midtjylland bliver 30 mio. kr. i 2008 og 106 mio. kr. i 2009 - udover den almindelige pris- og lønudvikling! Det er ikke et isoleret fænomen i vores del af landet, men et generelt problem for kollektiv trafik. Til eksempel er der udsigt til, at københavnerne mister hver tiende bus, og aalborgenserne mister hver femte bus.
Om kommunerne på Djursland får nok udbytte af deres administrationsbidrag til Midttrafik er jeg ikke den rette til at bedømme. Blot konstaterer jeg, at mine medarbejdere og jeg bestræber os på at levere god rådgivning, service og planlægning til alle kommuner og regionen.
I øvrigt sparede vi i Midttrafiks første leveår – 2007 - 10 procent i administrationen i forhold til tidligere myndigheder, som arbejdede med kollektiv trafik. Og ja, vi bruger ressourcer på møder og forhandlinger. Det er en del af spillereglerne for et regionalt trafikselskab, at vi skal agere efter de lokale, politiske beslutninger, men vi kan givetvis blive mere effektive.
Syddjurs Kommune – og de øvrige kommuner i regionen – er altid velkomne til at kontakte Midttrafik i dialog om at skabe bedre kollektiv trafik til gavn for kunderne.
» Fakta om Region Midtjyllands forslag til effektiviseringer i den kollektive trafik
Jens Erik Sørensen
Direktør, Midttrafik
