Nej

Tilbud på trykning af køreplaner 2012/2013

(Udbudsrunde er slut - sidste frist var 7. februar 2012)

Opgave
Opsætning, trykning og distribution af 11 forskellige køreplaner.
Tilbuddet skal udarbejdes ud fra følgende forudsætninger:

Format:     
10,5 x 20 cm

Papir:         
Indhold: 80 g offset (FSC-mærket)
Omslag: 240 g offset (FSC-mærket)
Papiret skal være hvidt med høj opacitet og slidstyrke.

Farver:        
Indhold: 4+1/4+4
Omslag: 4+1

Opsætning:  
Trykklare pdf-filer samles efter indholdslister og sendes til korrektur hos Midttrafik. Vi ønsker en fast pris inkl. alle korrekturer.

Trykning:     
Se bilag for oplag og omfang.

Pakning:     
Foliepakning med 20-30 stk. i hver

Distribution:
Alle køreplaner leveres i uge 23 ud fra vedlagte distributionsliste.   
Endelig udgave fremsendes ved ordreafgivelse.

Krav til tilbudsgivere:

In house grafikere
Trykkeriet skal have ansat flere in house grafikere, der kan supplere hinanden på opgaven ved sygdom. Erfaring med opsætning af køreplaner er en fordel.

Fleksibilitet og service
Trykkeriet skal være fleksibelt i forhold til modtagelse af filer, gentagne rettelser og udskiftning af filer i sidste øjeblik. Midttrafik forbeholder sig ret til at indhente referencer ved andre kunder herom.

Levering
Trykkeriet forpligtiger sig til at overholde levering af alle køreplaner til aftalt tid.

Tekniske krav
Trykkeriet skal overholde de tekniske krav mht. format, farver og papirkvalitet i tilbuddet, så tilbuddene er direkte sammenlignelige.

Midttrafik er dog åben for et alternativt bud på en billigere papirkvalitet, hvis det opfylder kravene om hvidhed, slidstyrke og høj opacitet. I så fald skal dummy eller trykprøve fremsendes. Vi forbeholder os ret til at vælge det alternative tilbud, hvis de øvrige krav overholdes.

Kvalitet
Trykkeriet skal kunne levere en trykkvalitet, der som minimum svarer til de nuværende køreplaner. Midttrafik forbeholder sig ret til at rekvirere trykprøver i forbindelse med tilbudsgivning.

Tildelingskriterier:
Der lægges i udvælgelsen vægt på følgende kriterier:
-      Konkurrencedygtig pris (60%)
-      Kvalitet (20%)
-      Referencer vedr. fleksibilitet (10%) og erfaring (10%)

Kontakt:

Britta Charmig, tlf. 87 40 82 00 eller brc@midttrafik.dk

Tidsfrist:

Vi vil gerne have pristilbuddet senest 7. februar 2012 på mail brc@midttrafik.dk eller tilsendt med post til Midttrafik, Søren Nymarksvej 3, 8270  Højbjerg

Bilag:

Oversigt over køreplaner, omfang og oplag:
Endelige omfang og oplag fremsendes ved ordreafgivelse.

Tidsplan:
Der er udarbejdet en tidsplan, som SKAL overholdes mht. distribution. Midttrafik leverer de fleste pdf-filer korrekturlæste den 16/4, men der vil være køreplaner, der ikke er helt færdige til den tid.

Eksempel på indholdslister:
Listerne angiver, hvilken rækkefølge siderne skal samles i. Der er desuden oplysninger om sideantal, farvesider og s/h-sider. Kortsiderne skal være i 4 farver. Enkelte sider skal have en farve.

Eksempel på distributionsliste:
Listen indeholder alle modtagere. Endelig oplagsfordeling fremsendes senere.

Eksempel på filer:
Pdf-filer af køreplanen til opsætning.

Eksempel på nuværende køreplan kan rekvireres.