Midttrafik - logo
Folkeskolen :: Midttrafik.dk

I folkeskolen, friskole og privatskole


Folkeskoleelever

Der udstedes skolekort til befordringsberettigede elever i folkeskolen. Det består af et etui, stamkort med billede og stamkortnummer, og et kort påtrykt gyldighedsperiode og antallet af zoner.

Med et skolekort kan du køre i rutebil, tog og i bybus i de zoner, der er trykt på kortet. Kortet gælder alle hverdage, fredag skal seneste påstigning dog finde sted kl. 18.00. Kortet gælder ikke lørdage, søndage og helligdage. Kortet gælder normalt til et helt skoleår.

Kortet er personligt og må ikke overdrages til eller benyttes af andre end den, det er udstedt til.

Det er kommunen eller skolekontorerne, som vurderer om du er berettiget til rutebil eller anden kørsel og bestiller skolekortet hos Midttrafik.

Hvis dit skolekort bliver væk
Hvis dit skolekort bliver væk, er det din skole, der skal bestille et erstatningskort hos Midttrafik.

Der skal medsendes et pasfoto, og stamkortnummeret på det gamle kort skal oplyses.

Indtil du har modtaget dit erstatningskort, skal du købe almindelige billetter eller klippekort til bussen. Denne udgift refunderes ikke.

Friskole- og privatskoleelever


For elever i friskoler og privatskoler gælder særlige regler. Du vil normalt skulle købe et almindeligt buskort på et salgssted, og ansøge om tilskud via skolen. Du skal kontakte skolen for yderligere oplysninger.