Tag bus, letbane eller tog til skole, arbejde, koncert, fest - og retur igen. Vi har forskellige billetter, du kan vælge imellem. Hvilken billet, der er billigst for dig, afhænger af hvor langt du rejser, og hvor ofte du rejser.
Så tjek vores billetguide - med den rigtige billet, er der penge at spare.
Med et Ungdomskort kan du rejse frit mellem dit hjem og uddannelsessted - og alle andre andre steder i dit prisområde - fra kun 15,10 kr. pr. dag. Det gælder hver evig eneste dag, også om aftenen og i weekenderne.
Hvis du går på en ungdomsuddannelse og skal med bus, letbane eller tog hver dag, så er Ungdomskort altid den billigste løsning for dig.