Rejsepasset 2023

Igen i år kan der rejses med Rejsepas, der giver adgang til otte sammenhængende rejsedage på kryds og tværs af den kollektive transport i hele landet for 399 kr. Salget af de 75.000 Rejsepas begynder torsdag den 1. juni kl. 10, hvor man kan sikre sig adgang til frit at stige på busser, tog, metro, lokalbaner og letbaner.

  • Rejsepasset 2023 koster 399 kr. for en voksen, der kan tage to børn under 12 år med på billetten. Og 199 kr. for børn mellem 12 og 15 år, der kan tage et barn mellem 0 og 11 år gratis med.

  • Kan købes fra torsdag den 1. juni kl. 10.00 og frem til den 13. august på rejsepas.nu – eller til de 75.000 udbudte Rejsepas er udsolgt.

  • Gælder til otte dages sammenhængende rejse i perioderne fra den 24. juni til og med fredag den 21. juli – og igen fra mandag den 31. juli og til og med søndag den 20. august. Pausen skyldes sporarbejder med indsættelse af togbusser.

  • Er gyldig til rejser med den kollektive transport i hele Danmark på tværs af bus, tog, metro, letbane og lokalbaner.

  • Kan købes online. Kunder, der ikke har mulighed for at handle online, kan købe Rejsepas i betjent salg på Københavns Hovedbanegård samt på stationerne i Odense og i Aarhus. Husk at medbringe gyldigt ID.

  • Rejsepas er et samarbejde mellem Arriva, BAT (Bornholm), DOT, DSB, FynBus, Metro, Midttrafik, Movia, Nordjyllands Trafikselskab (NT), Sydtrafik samt Skånetrafiken på strækningen mellem Østerport og Kastrup Lufthavn.