Gratis pensionistkort i Horsens Kommune

Hvis du er +67 år, førtids-, seniorpensionist eller på tidlig pension (Arne-pension) og bosiddende i Horsens Kommune, kan du rejse gratis med Midttrafiks busser i Horsens Kommune. 

Hvis du vil benytte tilbuddet, skal du bestille et pensionistkort til 0 kr. Du kan ikke køre gratis med bussen uden kortet.

Kortet gælder alle ugens dage, og det udstedes for et år ad gangen.

Pensionistkortet kan ikke bruges i Arriva og DSB tog. 

Hvis du rejser på tværs af flere kommuner, kan du få 25 % pensionistrabat på andre billetyper fx Rejsekort og klippekort i Midttrafik app.

headline here
Sådan bestiller eller fornyer du dit gratis pensionistkort

Hvis du vil benytte dig af tilbuddet om at køre gratis med busserne i Horsens Kommune, har du følgende muligheder:

  1. Bestil eller forny dit gratis pensionistkort her

  2. Du kan ringe til Midttrafik Kundecenter på tlf. 70 210 230 og få hjælp til bestilling.

Du modtager dit kort med posten inden for 10 dage. Kortet bliver sendt gratis hjem til dig.

headline here
Overgangsordning: Udløb dit pensionistkort i 2022?

Horsens Kommune og Midttrafik besluttede, at gratis pensionistkort, der udløb i 2022, automatisk blev forlænget i et år frem til samme udløbsdato i 2023.

Det betyder, at du skal huske at forny dit kort i 2023 i god tid inden udløbsdatoen.

Har du fx et kort, der har gyldighedsperiode 1. august 2021 - 31. juli 2022, kan du rejse videre med kortet helt frem til 31. juli 2023. (Tjek gyldighedsdato nederst på kortet).

Midttrafik har orienteret alle chauffører og kontrollører om forlængelsen af de gratis pensionistkort i Horsens Kommune. Så du kan roligt bruge kortet, som du plejer, i et år efter udløbsdatoen 2022.

Er du i tvivl, kan du kontakte Midttrafik Kundecenter på tlf. 70 210 230.

Forny dit kort her

headline here
Husk ID, når du rejser

Der er ikke billede på dit pensionistkort. Derfor skal du altid have dit sundhedskort, pas eller kørekort med, når du rejser.

Ellers kan du risikere at få en kontrolafgift, når der er billetkontrol.

headline here
Særligt krav, hvis du er førtids- eller seniorpensionist

Du skal medbringe dokumentation, når du rejser.

Dokumentationen må maks. være ét år gammel og kan være: 

  • Seneste udbetalingsbrev (udsendes årligt)
  • Seneste udbetalingsmeddelelse (udsendes årligt)
  • Udfyldt blanket fra kommunen, hvor dit navn, CPR-nummer og kommunens stempel fremgår

Ellers kan du risikere at få en kontrolafgift, når der er billetkontrol.

headline here
Hvis du skal rejse udenfor din kommune

Hvis du skal rejse udenfor din kommune, skal du bare betale for de zoner, som ligger udenfor kommunens grænse. Du kan fx købe de ekstra zoner i Midttrafik app eller hos chaufføren.

headline here
Refusion af dit pensionistkort

Du kan ikke få dit pensionistkort refunderet. 

Her kan du bruge pensionistkortet

Med et pensionistkort kan du rejse frit i hele Horsens Kommune.  

Klik på kortet for at åbne i stor størrelse.