Pensionistkort i Randers Kommune

Hvis du er +67 år, førtids-, seniorpensionist eller på tidlig pension (Arne-pension), kan du købe et pensionistkort til Midttrafiks busser og Letbanen i Aarhus Kommune. Kortet kan ikke bruges i Arriva og DSB tog.

Hvis du ikke rejser så ofte med bussen, eller hvis du rejser på tværs af flere kommuner, kan du også få 25 % pensionistrabat på andre billetyper fx Rejsekort og klippekort i Midttrafik app.

Du kan bruge pensionistkortet alle ugens dage.

Pris: 385 kr. for et år. 

headline here
Her kan du købe og forny dit pensionistkort

Pensionistkort skal købes og fornys online på Midttrafik webshop. 

Køb dit pensionistkort her

Du modtager dit kort med posten inden for 10 dage. Kortet bliver sendt gratis hjem til dig.

Har du ikke mulighed for at købe dit pensionistkort online, kan du ringe til Midttrafik Kundeservice på tlf. 70 210 230. Personalet indtaster dine oplysninger i webshoppen og du betaler med MobilePay. Det er også muligt at møde fysisk op hos Midttrafik Kundeservice på Aarhus Rutebilstation, hvor du kan købe kortet og få det udleveret med det samme.

Du kan også få hjælp på Borgerservice til at bestille dit kort på webshoppen. Når du kontakter Borgerservice, skal du medbringe telefon, betalingskort og MitID. Hvis du ikke har MitID, skal du i stedet medbringe legitimation: Pas, kørekort eller dåbsattest og sundhedskort.

Spørgsmål og svar om pensionistkort

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med bestilling eller betaling af dit pensionistkort, kan du finde hjælp her

Vigtigt, når du fornyer dit kort

Når du fornyer dit pensionistkort, skal du huske at udskifte både dit stamkort og værdikort hver gang.

Årsagen er, at der er en kontrolkode nederst på begge kort, som skal være identiske ved en kontrol. Hvis koderne ikke er identiske, risikerer du at få en kontrolafgift, når der er billetkontrol.

headline here
Husk ID, når du rejser

Der er ikke billede på dit pensionistkort* Derfor skal du altid have dit sundhedskort, pas eller kørekort med, når du rejser.

Ellers kan du risikere at få en kontrolafgift, når der er billetkontrol.

* Der er dog billede på kort købt fysisk hos Føtex, hvorfor ID-kravet ikke gælder for disse kort.

headline here
Særligt krav, hvis du er førtids- eller seniorpensionist

Du skal medbringe dokumentation, når du rejser.

Dokumentationen må maks. være ét år gammel og kan være:

  • Seneste udbetalingsbrev (udsendes årligt)
  • Seneste udbetalingsmeddelelse (udsendes årligt)
  • Udfyldt blanket fra kommunen, hvor dit navn, CPR-nummer og kommunens stempel fremgår

Ellers kan du risikere at få en kontrolafgift, når der er billetkontrol.

headline here
Hvis du skal rejse udenfor din kommune

Hvis du skal rejse udenfor din kommune, skal du bare betale for de zoner, som ligger udenfor kommunens grænse. Du kan fx købe de ekstra zoner i Midttrafik app eller hos chaufføren. 

headline here
Refusion af dit pensionistkort

Du kan ikke få dit pensionistkort refunderet.

Her kan du bruge pensionistkortet

Med et pensionistkort kan du rejse frit i hele Randers Kommune. 

Klik på kortet for at åbne i stor størrelse.