Er du sikker?

Grupperejse

Gyldighed

Gyldig i:
Alle Midttrafiks busser, Lemvigbanen og Letbanen

Område:
Hele Midttrafik

Zoner:
Se billet

Tid:
Se afgangstidspunkt på billet

Kontrol

  • Tjek rute
  • Tjek fra og til
  • Tjek dato og klokkeslæt
  • Tjek antal rejsende

Snyd/misbrug

Ingen kendte tilfælde af snyd.

Læs mere

  • Gruppebilletter udstedes til grupper på mindst 8 betalende personer, der rejser samlet.
  • Hver betalende voksen kan gratis medtage 2 børn under 12 år.
  • Hver betalende barn kan gratis medtage 1 barn under 12 år.
  • I tilfælde af aldersmæssigt blandede grupper, dvs. med børn under og over 12 år, regnes alle børnene, som værende under 12 år.
  • Grupperejser over 14 personer skal altid anmeldes via midttrafikbestilling.dk 

Midttrafikbestilling.dk: 

  • Midttrafikbestilling.dk er et onlinesystem for institutioner til køb af zone- og gruppebilletter og til bestilling af grupperejser.
  • Midttrafikbestilling.dk kan bruges til busrejser i Midttrafiks område samt til Lemvigbanen.

Følgende billetter kan laves på midttrafikbestilling.dk:

Zonebillet - enkelt

  • Billetten er gyldig til det antal rejsende og zoner, og fra det tidspunkt, der er angivet på billetten. Den skal skrives ud og medbringes på rejsen.
  • BEMÆRK: Der ydes ikke plads- eller rejsegaranti for grupper på otte personer eller flere der rejser på en zonebillet.
  • Prisen og tidsgyldigheden er den samme som enkeltbillet.

Zonebillet – retur

  • Billetten er gyldig til det antal rejsende og zoner, og fra det tidspunkt, der er angivet på billetten. Den skal skrives ud og medbringes på rejsen.
  • BEMÆRK: Der ydes ikke plads- eller rejsegaranti for grupper på otte personer eller flere der rejser på en zonebillet.
  • Prisen er den dobbelte af en enkeltbillet. Tidsgyldigheden er 12 timer.

Gruppebillet

  • Billetten er gyldig til det antal rejsende og den rejseplan (ruter og tidspunkter), der er angivet på billetten. Den skal skrives ud og medbringes på rejsen.
  • Prisen for en gruppebillet svarer til klippekortpris lige som den ”gamle” gruppebillet.
  • Der er plads- og rejsegaranti med en bestilt grupperejse.
  • Gruppebilletten skal bestilles senest 4 hverdage før.
  • Når man køber en gruppebillet, reserverer man samtidig pladser i bussen.

Midttrafiks driftsafdeling sender pladsbestillingen videre til busselskabet.

Grupperejse (reservationsbillet)

  • Man har også mulighed for at reservere plads uden billetkøb.
  • Man vil her få en ”reservationsbillet”, der ligner gruppebilletten.
  • Fakturatotalen vil være sat til 0 kr., og det fremgår, at der betales med andet.

Betalt på forhånd eller betaling i bussen:

Står der ”billet” eller ”billet og gruppereservation”, er billetten betalt.

Står der ”Gruppereservation – rejsehjemmel vises separat”, skal kunden billettere.

Zonebilletter er betalt på forhånd og er påtrykt starttidspunkt og det antal timer, de er gyldige.

Det skal der være på billetten: (Se billetter på bagsiden)

Kunden skal selv printe billetten. Derfor kan de have forskelligt udseende. Følgende skal dog altid være på billetten:

  • Ordrenummer
  • Institutionens data (navn, adresse mv.)
  • Fra og til destinationer,
  • Ved gruppebilletter og gruppereservationer er der en rejseplan på afgangsniveau.
  • Ved zonebilletter er der tidsgyldighed
  • Antal zoner
  • Antal rejsende fordelt på voksen, barn 0 – 11 år og barn 12 – 15 år

Gyldighed og eventuel forsinkelse:

Gruppebillet er til konkrete afgange. Hvis kunden bliver forsinket undervejs, fx pga. busskifte, skal de have fortsat have lov til at rejse på billetten, så længe det er samme dag og samme strækning.