Lokal markedsføring

Midttrafik udarbejder og udgiver den overordnede basisinformation, fx om nye køreplaner, natbus og julekørsel, rejsegaranti og priser. 

Desuden lancerer Midttrafik overordnede kampagner af produkter og services, som kommer alle kommuner og Region Midtjylland til gode, fx Vis hensyn, Midttrafik live, Midttrafik app og ungdomskort.

markedsføringskalenderen kan du følge med i, hvilken information og kampagner der er i busserne i løbet af året.

Når din kommune ønsker lokal markedsføring

Den enkelte kommune, eller regionen, kan vælge at markedsføre enkelte produkter eller services lokalt i kommunen i samarbejde med Midttrafik. Det kan fx være:

  • en ny trafikplan
  • et nyt bybusnet eller køreplansændringer
  • lancering af en ny billettype (fx billigere pensionistkort, gratis kørsel mv.)
  • ekstra indsats for en kørselstype (bus, letbane, flextur eller plustur)  

Dette stiller Midttrafik til rådighed:
midttrafik.dk, lokale annoncer via Facebook, information til chaufførerne via ChaufførNet, pressemeddelelse og i særlige tilfælde materialer i busser (hængeskilte, plakater og foldere) og infoskærme. 

Dette skal kommunen selv finansiere:
Udgifter til eksterne grafikere og trykkeri, indrykning af lokale annoncer, lokale events, lokale skilte, lokale film mv.

Krav til markedsføringsmateriale

Midttrafik ønsker en ensartet markedsføring af kollektiv trafik på tværs af region og kommuner for at sikre genkendelighed blandt kunderne.

Herudover er det vigtigt, at Midttrafik er tydelig afsender på al kundeinformation. Derfor har vi lavet skabeloner til de mest anvendte materialer med retningslinjer for grafisk udtryk, skrifttype og placering af logo. Skabelonerne gør det nemt for kommunens egen grafiker at lave de lokale markedsføringsinitiativer.

Hvis I ikke har jeres egen grafiker, kan I skrive til Anette Bjerregaard eller Rikke Minds Østergaard for kontakt til Midttrafiks eksterne grafiker. Midttrafik er ikke udførende på markedsføringsindsatsen.

Skabelonerne er udført i Midttrafiks corporate design og er lette at tilgå. Der kan vælges mellem rød baggrund eller billedbaggrund. Der er mulighed for at bruge kommunens eget reklamebureau og lave en mere kreativ udformning, så længe placering af logo, korrekt beskrivelse af produkter, korrekt henvisning til midttrafik.dk og Midttrafiks kundeservice bliver overholdt. 

Hvis kommunen ønsker at lave en film som en del af markedsføringsindsatsen, stiller Midttrafik krav til kvaliteten. Det vil sige, at filmen skal produceres professionelt og passe til den aktuelle målgruppe.

Midttrafik hjælper med rådgivning

Når der skal iværksættes en lokal markedsføringsindsats, bidrager Midttrafik gerne med rådgivning om egnede aktiviteter, platforme i forhold til den aktuelle målgruppe. Det kan fx gøres ved et opstartsmøde. Kontakt Anette Bjerregaard eller Rikke Minds Østergaard for nærmere aftale.

Husk godkendelse hos Midttrafik!

Inden materialet færdigproduceres, skal det godkendes af Midttrafik. Send det færdige materiale til Anette Bjerregaard eller Rikke Minds Østergaard