Resultat af 1. ansøgningsrunde

Bedre stoppesteder på vej i seks kommuner

I første ansøgningsrunde opnåede i alt 9 projekter fordelt på 6 kommuner støtte gennem Stoppestedspuljen.

De støttede projekter arbejder alle på forskellig vis med tryghedsskabende tiltag samt forbedret tilgængelighed og komfort.

Der er dog fortsat over 3 mio. kr. tilbage i puljen, som overføres til 2. ansøgningsrunde. 

Det er med stor glæde, at rejsende i Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Skive i løbet af 2022 vil opleve tiltag, der gør det lettere og mere bekvemt at tage den kollektiv trafik.

Samlet er der tildelt 1,84 mio. kr. i 2021. De resterende 3,16 mio. kr. bliver overført til den kommende ansøgningsrunde i 2022, som åbner for ansøgninger i foråret 2022.

Resultat af 1. ansøgningsrunde

De ansøgte projekter tager alle med forskelligt afsæt udgangspunkt i Midttrafiks stoppestedsmanual og forholder sig aktivt til temaerne tryghed, tilgængelighed og komfort.

headline here
Norddjurs Kommune

Opgradering af plustur-stoppesteder med tiltag som læhuse, wayfinding og belysning

Projektet tildeles 50.000 kr.

Begrundelsen for støtte: 

Projektet i Norddjurs Kommune vurderes samlet set at opfylde tildelingskriterierne, da projektets hovedformål er at løfte trygheden og tilgængeligheden ved kombinationsrejser med Plustur.

Projektet har fokus på at forbedre oplevelsen for produktets brugere ved bl.a. at arbejde med at lette genkendeligheden, således at de rejsende og Flexbilerne nemmere kan finde hinanden.

Midttrafik finder det særligt positivt, at der arbejdes med samtlige 7 Plustursstoppesteder i kommunen. Herved løftes hele tilbuddet, og de rejsende, der rejser internt i kommunen, vil opleve samme grad af standard ved alle stoppene.

Det vurderes, at projektet potentielt kan danne grundlag for best practice, der på sigt kan udbredes andre steder i Midttrafiks område.

Det bemærkes, at der p.t. arbejdes med en større omorganisering af Flex-produkter, herunder Plustur i Midttrafik. Der er netop sendt et oplæg i høring hos kommunerne og endelig model ventes fastlagt i løbet af 2022 med implementering primo 2023.

Udviklingen af plustur-stoppesteder bør således afstemmes med fastlæggelse af fremtidig knudepunktsstruktur i Norddjurs, hvis kommunen til- eller fravælger stop i den forbindelse. 

 

Tryg cykelparkering ved letbanestationerne med overdækket cykelparkering, realtidsskærme og ladeinfrastruktur

Projektet tildeles 150.000 kr.

Begrundelse for støtte:

Projektet i Norddjurs Kommune vurderes samlet set at opfylde tildelingskriterierne, da projektets hovedformål er at løfte tilgængeligheden og komforten ved kombinationsrejser fra letbanestationerne i hhv. Grenaa, Hessel og Trustrup.

Den egentlige projektering ligger ikke endeligt fast, da de enkelte tiltag fastlægges efter en gennemført brugerundersøgelse blandt stedernes nuværende og potentielle kombinationsrejsende.

Midttrafik ser positivt på, at man i projektet forsøger at kvalificere indsatserne gennem forudgående undersøgelse.

Midttrafik finder projektets fokus på at etablere ny tidssvarende cykelparkering, der skræddersyes efter brugernes behov og ønsker, særdeles relevant.

Det vurderes, at projektet potentielt kan danne grundlag for best practice, der på sigt kan udbredes andre steder i Midttrafiks område samt indhente viden om behovene hos særligt el- og ladcykel brugere.

headline here
Favrskov Kommune

Forbedring af Hammel Station med overdækket cykelparkering, realtidsskærme, læhuse, bænke, blomster og wayfinding

Projektet tildeles 250.000 kr.

Begrundelse for støtte:

Projektet i Favrskov Kommune vurderes samlet set at opfylde tildelingskriterierne, da projektets hovedformål er at løfte stedets tilgængelighed, komfort og tryghed i det store knudepunkt, som er Hammel Rutebilstation.

Der arbejdes med at udskifte og modernisere nedslidte læ- og cykelfaciliteter.

Derudover ser Midttrafik også positivt på projektets fokus på at løfte stedets kundevendte kommunikation markant.

I et samarbejde mellem Favrskov Kommune og Midttrafik udarbejdes en kommunikationsindsats til Hammel Rutebilstation, der skal hjælpe kunderne godt på vej og bl.a. udstille de nye kundevendte rutekort, som Midttrafik fik udarbejdet til køreplanskiftet i 2021.

headline here
Silkeborg Kommune

Forbedring af knudepunktet i Kjellerup med overdækket cykelparkering, realtidsskærme, etablering af pakkebokse og wayfinding

Projektet tildeles 127.500 kr.

Begrundelse for støtte:

Projektet i Silkeborg Kommune vurderes samlet set at opfylde tildelingskriterierne, da projektet systematisk arbejder med at løfte trygheden på det eksisterende knudepunkt i Kjellerup.

I projektet fokuseres der bl.a. på tiltag der moderniserer cykelparkeringsfaciliteterne, mens realtidsskærme skal give kunderne bedre overblik i skiftesituationen.

Midttrafik anser det særligt positivt, at projektet arbejder med at skabe bedre overblik over knudepunktets funktioner gennem forskellige wayfindingstiltag.

Særligt sidstnævnte tiltag finder Midttrafik interessant, da erfaringer med wayfindingstiltag potentielt kan danne grundlag for best practice, der på sigt kan udbredes andre steder i Midttrafiks område.

 

Etablering af knudepunkt i Them med overdækket cykelparkering, realtidsskærme og wayfinding

Projektet tildeles 182.500 kr.

Begrundelse for støtte:

Projektet i Silkeborg Kommune vurderes samlet set at opfylde tildelingskriterierne, da projektet systematisk arbejder med at etablere et knudepunkt i Them.

I projektet fokuseres der bl.a. på at skabe et sammenhængende knudepunkt, der trækker på byens eksisterende funktioner.

Der arbejdes systematisk med at skabe et sammenhængende knudepunkt på et sted, der strækker sig over et større område og ikke instinktivt opfattes som et sammenhængende sted.

Midttrafik ser særligt positivt på, at projektet arbejder med at skabe bedre overblik og sammenhæng over knudepunktets funktioner gennem forskellige wayfindingstiltag.

Særligt sidstnævnte tiltag finder Midttrafik interessant, da erfaringer med at etablere et velfungerende knudepunkt potentielt kan danne grundlag for best practice, der på sigt kan udbredes andre steder i Midttrafiks område. 

headline here
Skanderborg Kommune

Tiltag ved stoppesteder langs rute 113 med nedtællingsmoduler samt opgradering af knudepunktet ved Galten Torv med overdækket cykelparkering, bænke, blomster og wayfinding

Projektet tildeles 434.000 kr.

Begrundelse for støtte:

Projektet i Skanderborg Kommune vurderes samlet set at opfylde tildelingskriterierne.

Projektet i Skanderborg arbejder med systematisk at udpege aktuelle stoppesteder med højt kundegrundlag, beliggende langs rute 113, hvor man ved brug af enkelte greb kan højne kvaliteten og servicen på det enkelte stoppested.

Der arbejdes i høj grad med at løfte komforten og trygheden ved de enkelte stop.

Projektet bærer præg af, at man har benyttet Midttrafiks stoppestedshåndbog til at udvælge og kvalificere de enkelte indsatser ved stoppestederne, hvilket Midttrafik imødeser positivt.

Projektets fokus på at etablere realtidsinformation er ligeledes et tiltag, Midttrafik finder særligt positivt, da kundeundersøgelser viser, at netop sådanne tiltag højner kundetilfredsheden mærkbart.

headline here
Skive Kommune

Nye læhuse i hærværksnedsættende materiale, genopretning af standere, topskilte og kassetter

Projektet tildeles 150.000 kr.

Begrundelse for støtte:

Projektet i Skive Kommune vurderes samlet set at opfylde tildelingskriterierne, da projektet arbejder med systematisk at løfte særligt trygheden for de rejsende i Skive Kommune.

I modsætning til de eksisterende udtjente læfaciliteter sikrer de nye læhuse udsyn og indsyn i husene. Dette giver de rejsende bedre mulighed for at blive stående i husene uden at være bange for, at bussen kører uden dem.

Yderligere modvirker indsynet uønsket adfærd såsom hærværk eller latrinæradfærd.

Midttrafik ser ligeledes positivt på, at man i projektet bl.a. arbejder med at fremhæve stopnavnet på læhusets sider, så det er tydeligt for de rejsende, hvor de er stået af/på.

Derudover kan det fremhæves, at projektet fokuserer på at benytte materialer, der virker forebyggende på særlig graffitirelateret hærværk, så husene forbliver pæne over længere tid.

Projektet kan potentielt danne grundlag for best practice, der på sigt kan udbredes andre steder i Midttrafiks område.

headline here
Syddjurs Kommune

Generelt løft af tre knudepunkter med realtidsskærme og wayfinding

Projektet tildeles 315.000 kr.

Begrundelse for støtte:

Projektet i Syddjurs Kommune vurderes samlet set at opfylde tildelingskriterierne, da projektets hovedformål er at løfte tilgængeligheden og trygheden i kommunens store knudepunkter hhv. Busterminalen i Rønde, Ryomgård station og superstoppet i Ebeltoft.

Der arbejdes med at etablere realtidsvisning samt forskellige wayfindingstiltag.

Midttrafik ser særligt positivt på projektets fokus på at løfte stedets kundevendte kommunikation.

I et samarbejde mellem Syddjurs Kommune og Midttrafik udarbejdes en kommunikationsindsats til knudepunkterne, der skal hjælpe kunderne godt på vej.

 

Forbedring af stoppesteder ved Ugelbølle og Grønfeld med læhuse, belægning og cykelparkering

Projektet tildeles 180.000 kr.

Begrundelse for støtte:

Projektet i Syddjurs Kommune vurderes samlet set at opfylde tildelingskriterierne, da projektet arbejder med systematisk at løfte trygheden for de meget unge rejsende i mobilitetskorridorerne ved Ugelbølle og Grønfeld.

Projektet arbejder med at etablere bedre plads, læfaciliteter og mulighed for kombinationsrejser i form af cykelparkeringsfaciliteter.

Midttrafik ser ligeledes positivt på, at man i projektet bl.a. arbejder med at etablere belysning ved solceller.

Projektet kan potentielt danne grundlag for best practice, der på sigt kan udbredes andre steder i Midttrafiks område.