Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar i kundeservice til at hjælpe dig.

Tlf. 70 210 230 (Se åbningstider under Kundeservice)

Skriv til os eller chat med os

Flextur

Flextur er en del af den kollektive trafik og kan bruges af alle. En Flextur har ikke en fast køreplan. Du bestemmer selv, hvornår du vil hentes, og hvor du vil køres fra og til. 

Du kan bruge Flextur alle ugens dage kl. 6.00 - 24.00 undtagen 24. og 31. december.

headline here
Pris på din Flextur

Prisen på din Flextur afhænger af, hvilken kommune du kører i. 

Prisberegner
Du kan nemt og hurtigt tjekke prisen på din Flextur i prisberegneren  

Prisen er vejledende og for én person. Hvis I er flere, der bestiller sammen (samme start- og slutadresse), betaler I fuld pris for én person og får 50 % rabat for de øvrige personer - op til fire medrejsende.

Flextur i din kommune
Klik på kortet og se priser og regler i din kommune.

Se kommuner i alfabetisk rækkefølge

Aarhus Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast/Brande 210 Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing / Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg
headline here
Bestil via app

Hent ''Flextrafik - flextur, flexbus og handicapkørsel'' i App Store eller Google Play

Du får 10 % rabat, når du bestiller din Flextur på app.

Sådan gør du: 

  • Du skal vælge Midttrafik som dit trafikselskab
  • Opret dig som bruger
  • Login med kundenummer og pinkode, som du modtager via e-mail

Se en mere detaljeret vejledning til app'en (pdf)

Når du afgiver dine oplysninger, accepterer du samtidig Midttrafiks privatlivspolitik

Hjælp til oprettelse som bruger

Har du brug for hjælp til at blive oprettet som bruger til app'en og online bestilling, kan du se vores instruktionsvideo eller ringe på hverdage mellem kl. 9.00 - 12.00 på tlf. 87 40 83 00 (tast 6).

Hjælp til bestilling via app
Har du brug for hjælp til at bestille ture på app'en, kan du se vores instruktionsvideo eller ringe på hverdage mellem kl. 9.00 - 12.00 på tlf. 87 40 83 00 (tast 6).

Frister for bestilling
Du kan bestille din Flextur på app'en hele døgnet indtil en time før, du ønsker at blive hentet. Du kan bruge Flextur alle ugens dage kl. 6.00 - 24.00, undtagen 24. og 31. december.

Du kan bestille ture maks. 14 dage frem.

Hvis du ønsker en aftale om faste ture, eller hvis din tur krydser en regionsgrænse, skal du bestille via telefon

Sms-påmindelse om din Flextur
Ønsker du at modtage en sms-påmindelse om din Flextur, kan du tilmelde dig her

Se hvordan du kan modtage en sms-påmindelse her:

Betalingskort
Du kan bruge Dankort, Visa Dankort, Visa Electron, Vpay, MasterCard, MaestroCard og JCB kort.

Hvis der ikke er dækning på dit betalingskort, vil du modtage en faktura via E-boks.

headline here
Bestil online

Du kan bestille Flextur på midttrafik.flextrafik.dk

Du får 10 % rabat, når du bestiller din Flextur online. 

Når du afgiver dine oplysninger, accepterer du samtidig Midttrafiks privatlivspolitik

Hjælp til oprettelse som bruger
Har du brug for hjælp til at blive oprettet som bruger til online bestilling og app'en, kan du se vores instruktionsvideo eller ringe på hverdage mellem kl. 9.00 - 12.00 på tlf. 87 40 83 00 (tast 6).

Hjælp til bestilling online
Har du brug for hjælp til at bestille ture online, kan du se vores instruktionsvideo eller ringe på hverdage mellem kl. 9.00 - 12.00 på tlf. 87 40 83 00 (tast 6).

 

Frister for bestilling
Du kan bestille din Flextur online hele døgnet indtil en time før, du ønsker at blive hentet. Du kan bruge Flextur alle ugens dage kl. 6.00 - 24.00, undtagen 24. og 31. december.

Du kan bestille ture maks. 14 dage frem.

Hvis du ønsker en aftale om faste ture, eller hvis din tur krydser en regionsgrænse, skal du bestille via telefon

Sms-påmindelse om din Flextur
Ønsker du at modtage en sms-påmindelse om din Flextur, kan du tilmelde dig her

Se hvordan du kan modtage en sms-påmindelse her:

Betalingskort
Du kan bruge Dankort, Visa Dankort, Visa Electron, Vpay, MasterCard, MaestroCard og JCB kort.

Hvis der ikke er dækning på dit betalingskort, vil du modtage en faktura via E-boks.

headline here
Bestil via telefon

Ring på tlf. 87 40 83 00 (tast 2) alle dage kl. 7.00 - 20.00. 

Husk, når du bestiller via telefon, kan du kun betale med kontanter (i lige penge) til chaufføren.

Frister for bestilling
Du kan bestille din Flextur indtil en time før, du ønsker at blive hentet. Rejser du i tidsrummet kl. 6.00 - 8.00, skal du have bestilt din Flextur senest kl. 20.00 dagen før.

Du kan bestille ture maks. 14 dage frem.

Ved bestilling skal du oplyse:

  • Navn og telefonnummer, som chaufføren kan kontakte dig på
  • Nøjagtig start- og slutadresse, samt kommune og postnummer
  • Det tidspunkt, du ønsker at blive hentet eller være fremme på
  • Antal personer, maks. fem
  • Om du medbringer bagage. Chaufføren yder hjælp ved ét stk. bagage maks. 11 kg
  • Om du medbringer hjælpemidler, fx rollator eller kørestol
  • Om du medbringer barnevogn eller autostol

Når du afgiver dine oplysninger, accepterer du samtidig Midttrafiks privatlivspolitik

Faste ture
Ønsker du at lave en aftale om faste ture kan du ringe på tlf. 87 40 83 00 (tast 2) hverdage kl. 8.00 - 16.00.

headline here
Forsinkelse

Du skal være klar 5 minutter før og op til 20 minutter efter det afhentningstidspunkt, som du fik oplyst ved bestilling.

Hvis du ikke bliver hentet inden for dette tidsrum, skal du kontakte os. Ring alle dage kl. 6.00 - 1.00 på tlf. 87 40 83 00 (tast 0).

headline here
Afbestilling

Du skal afbestille din Flextur senest én time før det aftalte afhentningstidspunkt. Kontakt os alle dage kl. 6.00 - 1.00 på tlf. 87 40 83 00 (tast 4). Oplys det telefonnummer, som du brugte til din bestilling. 

Hvis du har bestilt din rejse på app'en eller online, kan du også afbestille rejsen der:

Afbestil på app'en:

Afbestil online:

 

headline here
Rejseregler

Adresse til adresse ved kantstenen
Du bliver hentet ved og kørt til kantstenen (eller hvor en almindelig taxi ville holde) på den adresse, du bestiller turen fra og til. Er du gangbesværet, hjælper chaufføren gerne med ind- og udstigning i vognen samt fastspænding af eventuelle hjælpemidler, men du skal selv kunne komme fra din hoveddør og hen til vognen.

Flere personer i samme bil 
Flextur er en samkørselsordning. Det betyder, at der kan være flere med i bilen, og at turen kan være længere end den direkte vej fra A til B. Du betaler altid kun for den direkte vej.

Hvis I er flere, der bestiller sammen (samme start- og slutadresse), betaler I fuld pris for én person og får 50 % rabat for de øvrige personer - op til fire medrejsende.

"Afhentning" eller "senest fremme"
Hvilken tid skal du være "fremme" eller "afhentes"? Når du bestiller din Flextur, er der to muligheder:

  • Du kan bestille turen til den tid, du senest skal være fremme. Det er vigtigt at oplyse, når du skal til vigtige begivenheder med et fast mødetidspunkt.
  • Du kan bestille turen til den tid, du vil afhentes. Her kan Midttrafik dog ikke love præcist, hvornår du er fremme på ankomstadressen. Du vil blive tilbudt et afhentningstidspunkt -15/+45 min. i forhold til det ønskede afrejsetidspunkt.

Du får ved bestilling besked om, hvornår bilen henter dig. Det er vigtigt, at du er klar til den aftalte tid. Hvis du udebliver fra din bestilte kørsel, og vi har kørt forgæves, bliver de øvrige ture på den pågældende dag slettet.

Hvis du ikke er klar til det aftalte tidspunkt, eller chaufføren ikke kan finde eller kontakte dig, hæfter du for betaling af turen. 

Betaling
Hvis du bestiller online eller via app, skal du betale med betalingskort ved bestilling. Bestiller du via telefon, skal turen betales med kontanter til chaufføren ved turens start (i lige penge).

Andre billettyper (fx pendlerkort, klippekort og rejsekort) kan ikke bruges.

Flextur er offentlig servicetrafik
Flextur er offentlig servicetrafik, og det betyder, at der ikke kan ydes ekstra service til personer, som fx er demente, blinde, dårligt gående mm. Har du eller en pårørende brug for ekstra service, skal I tage kontakt til hjemkommunen og høre, om du eller din pårørende kan blive visiteret til en af kommunens kørselstilbud, som tilbyder den ekstra service.

Bagage
Hvis du medbringer bagage, skal du oplyse det ved bestilling, så du kan være sikker på, at der er plads i bilen. Medbragt bagage skal ske i et omfang, hvor det ikke er til gene for de øvrige kunder, og hvor pladsforholdene i øvrigt tillader det. Du kan få chauffør hjælp til ét stk. håndbagage op til 11 kg. Vejer håndbagagen mere end 11 kg, så medtages denne uden ekstra egenbetaling, men chaufføren giver ikke hjælp til håndtering af bagagen. Hvis der i øvrigt medtages mere end ét stk. håndbagage opkræves der betaling svarende til en medrejsende. Det er ikke muligt at medbringe cykel.

Hjælpemidler
Vi medtager gerne hjælpemidler, fx rollatorer, manuelle og elektriske kørestole. Dog kan du ikke bestille en høj vogn, med mindre du er siddende i kørestol under transporten. Vi tager højest to kørestole eller to hjælpemidler med pr. tur. Det første hjælpemiddel er gratis, for det efterfølgende betales gæstepris på 50 %. Vi kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke medtage benzindrevne crossere. Alle hjælpemidler skal kunne fastspændes i vognen.

Kørsel med liftbiler
Det er chaufførens opgave at betjene liften på bilen. Medbringer du elektrisk kørestol eller el crosser, skal du selv manøvrere ind og ud af vognen, samt til og fra. Er du ikke i stand til dette, skal du medbringe en ledsager, som kan hjælpe. I de tilfælde hvor hjælpemidlet nemt kan betjenes bag på stolen med et skubbehåndtag, kan chaufføren hjælpe ind og ud af vognen, samt til og fra. Chaufføren har ansvaret for, at elektroniske kørestole, el crossere, kørestole og kørestolsbrugere er spændt fast.

Barnevogn og autostole
Du skal selv medbringe en autostol eller selepude til dit barn (under 135 cm), så barnet kan spændes forsvarligt fast under kørslen. Hvis du medbringer barnevogn eller klapvogn, skal dette oplyses ved bestilling. Barnevogn og klapvogn skal kunne klappes sammen.

Dyr
Små dyr i tasker/transportkasser må medbringes, hvis de ikke optager en plads i bilen. Service- og førerhunde er velkomne. 

Færgeoverfart

  • Øer med kollektiv trafik (Fur og Venø): Du bliver siddende i bilen, og kommunen betaler for overfarten.
  • Øer uden kollektiv trafik (Tunø, Endelave, Anholt og Hjarnø): Du køres til færgen og skal selv sørge for videre transport.

Grupperejser
Der kan bestilles kørsel til maks. fem personer. I betaler fuld pris for én person og får 50 % rabat for de øvrige personer - op til fire medrejsende. Det er ikke muligt, at bestille en grupperejse til mere end fem personer. Er I seks personer eller flere, som skal køre fra/til samme adresse, skal turene bestilles enkeltvis med op til fem personer i hver bil. Midttrafik kan ikke give garanti for, at bilernes afhentnings-/afleveringstidspunkter er ens. 

headline here
Om Flextur

Flextur er en del af den kollektive trafik og kan bruges af alle. Det eneste krav er, at du starter og slutter din rejse i Region Midtjylland, Region Nordjylland eller Billund,  Varde eller Vejle Kommune i Region Syddanmark. 

Du kan bruge Flextur alle ugens dage kl. 6.00 - 24.00 undtagen 24. og 31. december.

En Flextur har ikke en fast køreplan. Du bestemmer selv, hvornår du vil hentes, og hvor du vil køres fra og til, fx til svømmehallen, indkøbscentret, lægen eller besøg hos venner. 

Du bliver kørt i taxa, liftbus eller personvogn. Hvis du sidder i en ikke sammenklappelig kørestol, så vil der altid komme en liftvogn og hente dig.  

Du bliver tilbudt et afhentningstidspunkt -15/+45 min. i forhold til dit ønskede afhentningstidspunkt.

Ved afhentning kan der være en ventetid på op til 20 minutter i forhold til det aftalte tidspunkt. 

Du bliver hentet ved og kørt til kantstenen. Læs mere under rejseregler nedenfor. 

Se folder om Flextur (pdf)