Flextrafik


Bagage
Det er gratis at medbringe bagage, men vejer bagagen over 11 kg, skal du selv kunne løfte bagagen ind/ud af bilen. Husk at oplyse dette ved bestillingen. Ønsker du at medbringe mere end 1 stk. bagage, skal du oplyse det ved bestillingen. Der betales samme pris for ekstra bagage, som der betales for en medrejsende gæst.

Barnevogn og autostole
Du skal selv medbringe en autostol eller selepude til dit barn (under 135 cm), så barnet kan spændes forsvarligt fast under kørslen. Hvis du medbringer barnevogn eller klapvogn, skal dette oplyses ved bestilling. Barnevogn og klapvogn skal kunne klappes sammen.
På Samsø har bilerne en autostol/selepude pr. vogn. Er der behov for yderligere, så skal du selv medbringe denne, som skal oplyses ved bestillingen. 

Dyr
Du må medbringe små dyr i tasker/transportkasser, hvis de ikke optager en plads i bilen. Service- og førerhund medtages.

Hjælpemidler
Vi medtager gerne hjælpemidler, fx rollatorer, manuelle og elektriske kørestole. Dog kan du ikke bestille en høj vogn, med mindre du er siddende i kørestol under transporten. Vi tager højest 2 kørestole eller 2 hjælpemidler med pr. tur. Det første hjælpemiddel er gratis, for det efterfølgende betales gæstepris.
Vi kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke medtage benzindrevene crossere.

Grupperejser
Grupperejser på 16 personer eller derover, skal bestilles senest 4 hele hverdage i forvejen.

 

 

Cookiepolitik
Facebook tab
Google+