Rute 200 kører gennem Busgaden

  • Rute 200 kører gennem Busgaden fra 26. juni, så man undgår den meget ustabile trafiksituation, via Rutebilstationen og Kystvejen.

  • Der bliver fri ind- og udstigning ad alle døre, hvilket også er med til, at bussen kan komme hurtigt videre fra stoppestederne. Det betyder, at kunderne ikke længere skal vise deres billet eller kort til chaufføren, når de stiger på bussen. I stedet bliver der gennemført billetkontroller af G4S-kontrollører, ligesom i bybusserne i Aarhus og på rute 100.
  • I Busgadeforløbet standser bussen kun på Klostertorvet af hensyn til køretiden, og fordi der skal være plads til bybusserne. Før og efter Busgaden stopper rute 200 kun ved henholdsvis Park Allé og Nørreport.

  • I modsætning til bybusserne i Aarhus vil der ikke være billetautomater i busserne på rute 200. Enkeltbilletter kan fortsat købes med kontanter hos chaufføren. Den eneste undtagelse er på Klostertorvet.  På Klostertorvet kan kunderne benytte de to billetautomater ved stoppestederne, hvor man kan købe billet med betalingskort.

 Vær opmærksom på, at der ikke kommer laventre-busser på rute 200 – som der er på rute 100.