Grøn Koncert Aarhus 2022
Ta' bussen til Grøn Koncert i Aarhus lørdag 23. juli.
Grøn Koncert 2022 nærmer sig, og vi glæder os til at kunne hjælpe med transporten til og fra.
Busser
Bus 2A kører med ekstrabusser fra Park Allé til Paludan Mûllers Vej/Marienlystvej. Herfra skal du gå det sidste stykke vej til koncertpladsen.
Busserne kører med korte mellemrum fra kl. 12.30 til 16.00. Busturen fra Park Allé til Grøn Koncert tager ca. 25 minutter.
Du kan stå af og på koncertbusserne ved alle 2A's stoppesteder undervejs mellem Park Allé og Paludan Müllers Vej.
Bus 2A kører med ekstrabusser fra Paludan Müllers Vej/Marienlystvej til Park Allé.
Busserne kører med korte mellemrum fra kl. 18.00 til 22.00. Busturen fra Grøn Koncert til Park Allé tager ca. 25 minutter.
Du kan stå af og på koncertbusserne ved alle 2A's stoppesteder undervejs mellem Paludan Müllers Vej og Park Allé.
Køb billet til bussen
Køb en Grøn Koncert busbillet til 44 kr., og rejs ubegrænset i Aarhus Kommune (zone 301 - 313) i 24 timer, inklusive natbus, med Midttrafiks busser og Letbanen. Billetten kan ikke bruges i andre busser eller tog.
Grøn Koncert busbilletten er kun gyldig med et starttidspunkt på koncertdagen 23. juli sammen med gyldig billet eller armbånd til Grøn Koncert Aarhus 2022.
Køb billetten i Midttrafik app eller i webshoppen
Pris
Voksen/pensionist: 44 kr.
Barn (0-15 år): 22 kr.
Vilkår
- Du skal have gyldig festivalbillet/-armbånd til Grøn Koncert Aarhus 2022, der skal vises sammen med billetten til chauffør og/eller kontrollør
- Billetten skal købes, før du stiger på bussen
- Billetten kan kun bruges 23./24. juli 2022
- Sidste rejse skal være afsluttet inden for tidsgyldigheden
- Du skal ikke betale natbustillæg
- Du kan bruge billetten til rejser ind og ud af Aarhus Kommune, hvis du har en tilkøbsbillet for den del af din rejse, der ikke er i Aarhus Kommune
- Voksne og pensionister kan gratis medtage to børn (under 12 år). Øvrige medrejsende børn (under 12 år) skal købe børnebillet
- Betalende børn kan gratis medtage et barn (under 12 år)
- For at børn kan rejse gratis med en betalende kunde, kræves det, at på- og afstigning sker samtidigt
- Billetten kan ikke købes i bussen eller på vores salgssteder
- Herudover er Midttrafiks generelle rejseregler gældende
Som noget nyt, kan du betale med MobilePay til nr. 545430. I tekstfeltet skal du skrive ’Grøn Koncert’.
En MobilePay billet koster 20 kr. hver vej. Det betyder, at du skal købe to billetter, hvis du skal både ud og hjem.
Billetten er kun gyldig enten fra Park Allé til koncertpladsen ved Marienlyst eller retur sammen med gyldig billet eller armbånd til Grøn Koncert 2022.
Du kan også betale med vores almindelige billetter, fx enkeltbilletter, klippekort, pendlerkort eller Ungdomskort, hvis de er gyldige i zone 301 og 302.
OBS! Du kan ikke bruge rejsekort uden pendlerstrækning.
Af hensyn til dørkontrol og hurtig afvikling af buskørslen, kan du desværre ikke bruge dit rejsekort i koncertbussen. Benyt i stedet en af de andre billetmuligheder.
Foto: Morten Rygaard