Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar i kundeservice til at hjælpe dig.

Tlf. 70 210 230
Hverdage 7.00 - 18.00
Weekend/helligdage 10.00 - 17.00

Skriv til os eller chat med os

Flexbus

Flexbus kører kun, hvis du har bestilt den. Den kører fra og til stoppesteder, der er angivet i køreplanen.

headline here

Sådan bestiller du

Bestil på tlf. 87 40 83 00 (tast 3) kl. 7.00 - 20.00 alle dage undtagen 24. og 31. december.

Du kan bestille din Flexbus indtil en time før afgangstiden i køreplanen.

Ved bestilling skal du have følgende oplysninger klar:

  • Rutenummeret på din Flexbus.
  • Navn og telefonnummer.
  • Stoppested, du skal med fra og til.
  • Tidspunkt for kørsel - skal du være fremme på et bestemt tidspunkt, er det vigtigt, at du fortæller os det.
  • Betaling - fortæl os, hvis du bruger Midttrafik app, pendlerkort, Ungdomskort eller skolekort.
  • Øvrige oplysninger såsom antal personer, eventuelle hjælpemidler, ekstra bagage, barnevogn. Du skal selv medbringe en godkendt autostol, hvis du skal have et barn med på turen.

Grupperejser på 16 personer eller derover skal bestilles senest 4 hele hverdage i forvejen.

Faste ture
Ønsker du at bestille faste ture (fx en fast ugedag og klokkeslæt), kan du bestille online her

Du kan også bestille på telefon 87 40 83 00 (tast 3) hverdage kl. 8.00 - 16.00.

Du kan bestille faste ture til året ud.

headline here

Priser og betaling

Prisen på din Flexbus er den samme som almindelig bustakst. Når du bestiller, får du oplyst, hvor meget du skal betale.

En betalende voksen/pensionist kan gratis medtage to børn under 12 år. Børn herudover betaler børnepris.

Hvert betalende barn kan gratis medtage et barn under 12 år. Der kan kræves dokumentation.

Børn fra 0 til og med 15 år rejser til børnepris. Er du 16 år eller derover, rejser du til voksenpris.

Du kan betale med:

  • Billetter købt i Midttrafik app (enkeltbillet, klippekort og pendlerkort).
  • Kontant til chaufføren - med lige penge - ved turens start.
  • Buskort med billedlegitimation og stamkortnummer (pendlerkort, Ungdomskort, skolekort mv.).
  • Pendlerkort på rejsekort – du skal oplyse de 10 sidste cifre på rejsekortnummeret på forsiden samt antal zoner på din købte pendlerstrækning.
  • Pendler Kombi på rejsekort – du skal oplyse de 10 sidste cifre på rejsekortnummeret på forsiden samt antal zoner på din købte pendlerstrækning. Bemærk du kan ikke rejse uden for din pendlerstrækning, da der ikke er mulighed for tjek ind eller ud.

Betaler du med Midttrafik app eller et af overstående kort, skal du fortælle det, når du bestiller din Flexbus.

Du kan ikke bruge øvrige rejsekorttyper til betaling.

headline here

Find din køreplan

I køreplanen kan du se, om det er en Flexbus, der kører på din rute.

Find din køreplan her

headline here

Afbestille/rykke for Flexbus

Du kan blive hentet 0 - 15 minutter efter det aftalte tidspunkt, som står oplyst i køreplanen.

Rykke for Flexbus - tlf. 87 40 83 00 (tast 0)
Hvis din Flexbus ikke kommer inden for overstående tidsrum, kan du rykke for vognen.

Du kan kontakte os alle dage kl. 6.00 - 1.00.

Afbestille Flexbus - tlf. 87 40 83 00 (tast 4)
Du skal senest afbestille din Flexbus en time før afgangstidspunktet.

Du kan kontakte os alle dage kl. 6.00 - 1.00.

Husk at oplyse det telefonnummer, som du har brugt til bestilling.

Ved forsinkelser på over 20 minutter, er Flexbus omfattet af Midttrafiks rejsegaranti

Hvis du udebliver fra din bestilte tur, og vi har kørt forgæves, bliver de øvrige ture på den pågældende dag afbestilt.

headline here

Rejseregler

Bagage
Det er gratis at medbringe 1 stk. bagage, men vejer bagagen over 11 kg, skal du selv kunne løfte bagagen ind og ud af vognen. Husk at oplyse dette ved bestillingen. Ønsker du at medbringe mere end 1 stk. bagage, skal du oplyse det ved bestillingen. Du betaler samme pris for ekstra bagage som for en medrejsende gæst.

Barnevogn og autostole
Du skal selv medbringe en autostol eller selepude til dit barn (under 135 cm), så barnet kan spændes forsvarligt fast under kørslen. Hvis du medbringer barnevogn eller klapvogn, skal dette oplyses ved bestilling. Barnevogn og klapvogn skal kunne klappes sammen.

Dyr
Små dyr i tasker/transportkasser må medbringes, hvis de ikke optager en plads i bilen. Service- og førerhunde medtages.

Flere personer i samme vogn
Flexbus er en samkørselsordning. Det betyder, at der kan være flere med i vognen, og at turen kan være længere end den direkte vej fra A til B. Du betaler altid kun for den direkte vej.

Hjælpemidler
Vi medtager gerne hjælpemidler, fx rollatorer, manuelle og elektriske kørestole. Dog kan du ikke bestille en høj vogn, medmindre du sidder i kørestol under transporten. Vi tager højest 2 kørestole eller 2 hjælpemidler med pr. tur. Det første hjælpemiddel er gratis, for det efterfølgende opkræves betaling svarende til din egenbetaling. Vi kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke medtage benzindrevne crossere. Alle hjælpemidler skal kunne fastspændes i vognen.

Kørsel med liftbiler
Det er chaufførens opgave at betjene liften på vognen. Medbringer du elektrisk kørestol eller el crosser, skal du selv manøvrere denne ind og ud af vognen, samt til og fra vognen. Er du ikke i stand til dette, skal du medtage en ledsager, som kan hjælpe. I de tilfælde hvor hjælpemidlet nemt kan betjenes bag på stolen med et skubbehåndtag, kan chaufføren hjælpe ind og ud af vognen, samt til og fra vognen. Chaufføren har ansvaret for, at elektroniske kørestole, el crossere, kørestole og kørestolsbrugere er spændt fast.

headline here

Om Flexbus

Flexbus er en del af den kollektive trafik ligesom almindelig buskørsel.

En Flexbus kører kun, hvis du har bestilt den. Den kører fra og til stoppesteder, der er angivet i køreplanen, og efter de angivne tider i køreplanen.

Afhentningstiden kan variere fra 0 - 15 min. i forhold til afgangstiden i køreplanen.

I din køreplan kan du se, om der kører en Flexbus på din rute. Flexbus er markeret med en telefon i køreplanen.

Du bliver kørt i taxa, personvogn eller liftvogn. Der kan være andre med på turen.

Flexbus kører ikke 24. og 31. december.

Se folder om Flexbus (pdf)