Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar i kundeservice til at hjælpe dig.

Tlf. 70 210 230 (Alle dage 7.00 - 19.00)

Skriv til os eller chat med os

Rejseregler

I Letbanen gælder - med få undtagelser - de samme rejseregler som i Midttrafiks busser. 

Se Midttrafiks samlede rejseregler

Her kan du se de særlige regler, der gælder for rejser med Letbanen

headline here

Billettering og billetkontrol

Billettering
Du skal købe billet, inden du stiger på Letbanen. Der er ingen mulighed for at købe billet i letbanetoget. 

I Letbanen gælder de samme billetter som i Midttrafiks busser.

Læs om billetter og priser i Letbanen

Billetkontrol
Billetkontrol i Letbanen udføres af Securitas. Alle kontrollører er forsynet med et særligt legitimationskort.

Det er dit ansvar at have købt den rigtige billet. Hvis du ikke kan fremvise en gyldig billet eller et gyldigt kort ved en billetkontrol, vil du få en kontrolafgift. 

Læs mere om billetkontrol

headline here

Cykler

Almindelig cykel
Du kan tage din cykel med i Letbanen, dog ikke på strækningen Skolebakken - AU Hospital i myldretiden (kl. 7.00 - 9.00 og kl. 15.00 - 17.00 på hverdage). Cyklen skal placeres i flexarealet.

Husk at købe en cykelbillet (svarer til en 2-zoners enkeltbillet til voksentakst). 

Foldecykel
Du kan medbringe din foldecykel gratis på alle strækninger og i alle tidsrum. Din foldecykel skal være foldet sammen, og den skal placeres under sæderne eller i flexarealet. Foldecykler må maksimalt fylde 115x60x30 cm.

Læs mere om medbringning af cykler

headline here

Dyr

Du kan medbringe små hunde, katte og andre dyr i Letbanen uden betaling, hvis de er anbragt i en håndtaske eller lignende, og hvis de bliver i tasken under hele rejsen.

Hunde, der ikke kan være i en håndtaske, kan medbringes til børnepris. Dette gælder ikke på strækningen Skolebakken - AU Hospital i myldretiden (kl. 7.00 - 9.00 og kl. 15.00 - 17.00 på hverdage).

Hunde skal altid holdes i kort snor og må ikke genere de øvrige rejsende eller svine i Letbanen. Dyr må ikke sidde på sæderne. 

Førerhunde/servicehunde
Førerhunde, der er forsynet med skiltet "Manden med den hvide stok", må medtages gratis i Letbanen. Dette gælder også servicehunde, som bærer ID-vest. Ejeren skal kunne vise særlig ID-kort.

headline here

Grupperejser

Du kan ikke reservere plads til grupper på Letbanen. Rejser I mange sammen, anbefaler vi derfor, at I opdeler køb af billet, så gruppen kan dele sig over flere afgange. 

Vi opfordrer samtidig til, at større grupper rejser uden for myldretid (7.00 – 8.30 og 15.00 – 17.00).

Institutioner og virksomheder kan købe billetter til Letbanen på midttrafikbestilling.dk

Du kan checke flere personer ind på dit rejsekort på Letbanens perroner. Vi anbefaler, at du gør det på rejsekort-billetautomater (de store billetautomater) frem for på en kortlæser, da det er lettest. 

Læs hvordan du checker flere personer ind på rejsekort

headline here

Kørestole

Kørestole kan medtages i Letbanen, hvis kravene til kørestolens maksimale størrelse overholdes og pladsforholdene i øvrigt tillader det. 

Kørestolsbrugere skal være selvhjulpne, fx ved at have en hjælper med.

Kørestolens størrelse: længde: max 120 cm, bredde: max 70 cm, vægt: max 250 kg (inkl. kørestolsbruger).

Kørestolen skal placeres i flexarealet, så brugeren har ryggen i kørselsretningen. Kørestolen skal være bremset. Der er ingen krav om fastspænding. 

Der er maksimalt plads til 4 kørestole i Letbanen.

headline here

Tidsgyldighed

Du kan køre på din billet eller dit kort, og skifte bus, tog eller letbane, inden for den tid og det antal zoner, der står på billetten eller kortet. Tidsgyldigheden er beregnet ud fra antallet af zoner. 

Bemærk: Særlige regler for rejsekort

Antal zoner
Gyldighed
1-2
1 time
3
1 time og 15 min.
4
1 time og 30 min.
5
1 time og 45 min.
6
1 time og 55 min.
7
2 timer og 5 min.
8
2 timer og 15 min.

Hvis du rejser længere end 8 zoner øges gyldigheden med 10 min. for hver zone.

Tidsgyldigheden fremgår af billetten eller kortet.

Du kan forlænge tidsgyldigheden på billetter og kort ved at købe en tillægsbillet

Hvis du f.eks. tilkøber 1 zone til et 3-zoners kort, kan du rejse i 4 zoner samlet set i ét takstområde i 1 time og 30 min. I forbindelse med tilkøb beregnes tidsgyldigheden fra den tidligste angivne tid på billetten eller kortet og i forhold til det samlede antal zoner. Det vil sige, hvis der står kl. 13.00 på billetten eller kortet, men der står kl. 13.15 på tillægsbilletten, og du rejser i 4 zoner, så kan du rejse indtil kl. 14.30.

Du skal påbegynde din sidste rejse, inden tidsgyldigheden udløber. Du kan frit skifte bus på samme tur og rute inden for tidsgyldigheden. Påstigningstidspunktet beregnes fra bussens planmæssige afgangstid. Det vil sige, at du kan påbegynde din rejse på samme billet eller kort, selvom bussen er forsinket, hvis den planmæssige afgangstid er inden for tidsgyldigheden.

Særligt for Aarhus Kommune

Enkeltbillet
Rejser du i Aarhus Kommune (zone 301-313) på en enkeltbillet gælder følgende:

  • Køber du din billet i en gul bybus eller i en af de stationære billetautomater i Aarhus, er tidsgyldigheden 2 timer. Det vil sige, at du skal stige af bussen senest på det tidspunkt, der er stemplet på billetten.
  • Køber du din billet i en blå regional bus, i en rejsekort-billetautomat på Letbanens perroner eller i en billetautomat på en togstation, gælder de regionale regler for tidsgyldighed. Det betyder blandt andet, at tidsgyldigheden er afhængig af antal købte zoner. Du skal påbegynde din sidste rejse, inden det tidspunkt din billet udløber (udløbstidspunktet står på billetten).

Klippekort i Midttrafik app
Rejser du i Aarhus Kommune (zone 301-313), gælder et klip i Midttrafik app 2 timer og 15 min. (2 timer som normale billetter + 15 min., fordi mobilbilletten skal købes inden påstigning). Du skal have afsluttet din rejse, før tidsgyldigheden udløber. Udløber din billet kl. 10.00, skal du være steget af senest kl. 10.00.

Rejsekort
Følger den generelle tidsgyldighed for rejsekort

Har du spørgsmål til rejseregler i Letbanen, kan du kontakte Midttrafik Kundecenter