Kundehenvendelser på hjemmesiden: Oplysninger om vores specifikke behandlinger af dine persondata

Læs mere om dine rettigheder i den generelle privatlivspolitik: https://www.midttrafik.dk/kundeservice/privatlivspolitik/ Uddybning
Hvornår og hvordan indhenter vi dine oplysninger? Vi bruger kun de oplysninger, som du selv giver os ved indtastning via vores hjemmesideformularer. I nogle tilfælde indhenter vi dit CPR-nr. for at kunne identificere dig og/eller for at kunne udbetale penge til din NemKonto. Denne behandling omfatter bl.a. flg. kundeformularer: Rejsegaranti, Flextrafik Rejsegaranti, Kontrolafgift, Flexbus - bestilling af faste ture, Indsigtsanmodninger, Kommentér din køreplan, Høring, Midttrafik app/Pendlerkort, Midttrafik Live, Rejser med bus og letbane, Rejser med Flextrafik og Ungdomskort/ Pensionistkort/ Skolekort. For så vidt angår høringssvar, kan Midttrafik også modtage disse via e-mail.
Hvilke typer af oplysninger vi behandler om dig og vores hjemmel Almindelige personoplysninger: Navn, adresse, fødselsdato, e-mail, telefonnummer, din kundetype, foto, oplysninger om din rejsehjemmel (fx mobilprodukt, Rejsekort etc.), din rejse/lokation, pensionsoplysninger, herunder oplysninger om at du får førtidspension. Hjemmel: Databeskyttelsesforordningens artikel 6.1.e og artikel 6.1.c. Følsomme oplysninger: Relevante oplysninger i forbindelse med din rejse eller rejsehjemmel såsom ledsagerkort, oplysninger om hjælpemiddel etc. Hjemmel: Databeskyttelsesforordningens artikel 9.2.f og artikel 9.2.g jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6.1.e og artikel 6.1.c. CPR-nummer: For at vi kan udbetale via NemKonto og sikre entydig identifikation af dig. Hjemmel: Databeskyttelseslovens §11, stk. 1.
Hvad bruger vi oplysningerne til? At besvare dine henvendelser og betjene sig som kunde i Midttrafik. At foretage udbetalinger til dig, når du har krav på refusion, udbetaling at rejsegaranti mv. At overholde vores forpligtelser til at journalisere og opbevare visse former for materiale efter bl.a. bogføringsreglerne, offentlighedsloven og arkivlovgivningen. Analyse og statistik.
Er der andre modtagere af dine oplysninger? Modtagere af dine oplysninger kan være andre offentlige myndigheder, fx ankenævn, SKAT, kommuner og politimyndigheden, samt leverandører af IT-løsninger, pengeinstitutter eller NemKonto, hvis du skal modtage udbetalinger fra Midttrafik.
Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger? Vi opbevarer dine personoplysninger så længe det er nødvendigt til de formål, der er nævnt. Korrespondance og dokumenter opbevares i vores journalsystem(er) indtil disse ikke længere har retlig betydning for Midttrafik, og som minimum indtil disse er afleveret til Rigsarkivet efter reglerne i arkivloven. oplysninger og dokumenter i relation til udbetalinger mv. opbevares i det aktuelle år + 3 år, da vi er forpligtet til at opbevare bogføringsmateriale og af hensyn til at vi kan dokumentere udbetalingen.

Læs mere om Midttrafiks formål med denne behandling, dine rettigheder som registreret og muligheden for at kontakte Midttrafiks DPO i vores generelle privatlivspolitik.