Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar i kundeservice til at hjælpe dig.

Tlf. 70 210 230 (Se åbningstider under Kundeservice)

Skriv til os eller chat med os

Funktionsnedsættelser og handicap

headline here
Kunder med funktionsnedsættelser

Se de landsdækkende rejseregler (pdf)

Ledsagerkort og legitimationskort fra Dansk Blindesamfund

Blinde og svagtseende med gyldigt legitimationskort fra Dansk Blindesamfund og en eventuel ledsager må rejse på hver sin børnebillet. Ordningen gælder endvidere ved børneklippekort i Midttrafik app. Rabatten opnås ikke ved køb af pendlerkort.

Samme regler gælder for bevægelseshæmmede og psykisk udviklingshæmmede med et gyldigt legitimationskort (Ledsagerkort) fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice.

Førerhunde og servicehunde må tages med gratis. Dette gælder også for hunde under oplæring, som bærer et gult dækken, der er mærket med sommerfugl og Dansk Blindesamfund.

Rabat på rejsekort
Er du handicappet, blind eller svagtseende, kan du købe et rejsekort personligt med kundetype handicap. Med dette rejsekort kan du rejse til halv pris af voksenprisen.

Læs om rejsekort med kundetypen handicap på rejsekort.dk

Særligt i Aarhus Kommune
I Aarhus Kommune sælges der et særligt billigt periodekort til blinde og stærkt svagtseende

Opdateret 1. juli 2019

headline here
Kørestole og lignende hjælpemidler

Kørestole og lignende hjælpemidler (benævnes som kørestol i nedenstående) kan medtages gratis i bybusser, X Busser og Letbanen, hvis kravene til maksimal størrelse overholdes og pladsforholdene i øvrigt tillader det. Chaufførens vurdering af pladsforholdene er gældende.

Bybusser
I bybusserne skal kørestolsbrugere være selvhjulpne, fx ved at have en hjælper med.

Kørestolens størrelse: længde: max 120 cm, bredde: max 70 cm, vægt: max 250 kg (inkl. kørestolsbruger)

Kørestolen skal placeres i bussen, så brugeren har ryggen i kørselsretningen. Kørestolen skal være bremset, og den lovpligtige sikkerhedssele skal anvendes.

Der vil typisk være plads til to barnevogne eller én kørestol pr. bus.

X Busser
Du kan få din kørestol med på langt de fleste afgange, hvor busserne vil være udstyret med lift. Vil du være sikker, så kontakt busselskabet anført i køreplanen om netop din afgang. Den mekaniske lift betjenes af chaufføren.

Kørestolens størrelse: længde: max 120 cm, bredde: max 70 cm, vægt: max 250 kg (inkl. kørestolsbruger)

Kørestolen skal fastspændes.

Der er normalt plads til én kørestol pr. bus.

Se eventuelt afsnittet om barnevogn, klapvogn og rollator

Letbanen
Kørestolsbrugere i Letbanen skal være selvhjulpne, fx ved at have en hjælper med.

Kørestolens størrelse: længde: max 140 cm, bredde: max 70 cm, vægt: max 250 kg (inkl. kørestolsbruger).

Kørestolen skal placeres i flexarealet, så brugeren har ryggen i kørselsretningen. Kørestolen skal være bremset. Der er ingen krav om fastspænding. 

Der er maksimalt plads til 4 kørestole i Letbanen.

Opdateret april 2019