Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar i kundeservice til at hjælpe dig.

Tlf. 70 210 230 (Se åbningstider under Kundeservice)

Skriv til os eller chat med os

Busser og letbane får nye køreplaner fra 30. juni

Fra 30. juni 2019 kører Midttrafiks busser og Letbanen efter nye køreplaner. Der er store ændringer på en række regionale ruter på grund af Region Midtjyllands besparelser, nye bybusnet i Herning og Viborg og ingen eller få ændringer på de øvrige busser. Kunderne kan allerede nu finde de nye køreplaner på midttrafik.dk eller Rejseplanen.

Begivenheden er tilbagevendende hvert år. Sidste søndag i juni er det skiftedag for Midttrafiks køreplaner. Mange ruter starter ud med en sommerkøreplan og går over på normal køreplan i starten af august. Midttrafik anbefaler, at kunderne orienterer sig om de nye køreplaner på midttrafik.dk eller Rejseplanen.

Kunderne vil opleve store ændringer på en række regionale ruter: 12, 50, 59, 69, 75, 77, 103, 104, 105, 107, 109, 110, 111, 112, 114, 116, 200, 211, 213, 220, 221, 302, 311, 351, 502, 914X, 926X, 960X på grund af Region Midtjyllands besparelser. Her anbefaler Midttrafik, at kunderne bruger Rejseplanen til at se, hvilke muligheder de har efter 30. juni på den strækning, de rejser. På midttrafik.dk er der lavet en infoside, hvor ændringerne på den enkelte rute er beskrevet.

Normalt inddrager Midttrafik kunderne i arbejdet med de nye køreplaner gennem en offentlig høring på midttrafik.dk. Det har desværre ikke været muligt i år på grund af tidspunktet for de udmeldte besparelser. Kunderne har dog fortsat mulighed for at kommentere køreplanerne løbende på midttrafik.dk under den enkelte køreplan.

Midttrafik laver nye køreplaner på baggrund af ønsker fra kommuner og Region Midtjylland, som bestiller den kollektive trafik hos Midttrafik, og med input fra kunder, chauffører og busselskaber om erfaringer med de nuværende køreplaner. Læs mere om Midttrafiks planlægningsproces

Se de nye køreplaner på midttrafik.dk

Letbanen får nye køretider
Ekstra minutter i køreplanen skal gøre driften mere stabil på især L1, der siden opstarten i april har kørt med mange forsinkelser. L1 vil fortsat stoppe ved Aarhus H, fremfor at køre igennem til Odder. I stedet bliver der kvartersdrift til Mårslet på L2 på hverdage i tidsrummet omkring 6.30-18.00. Du kan få et overblik over de ekstra minutter her eller ved at tjekke Letbanens køreplanen

L1

Minutjusteringer Aarhus - Grenaa:

Samlet set 3 minutters ekstra rejsetid fra Aarhus til Grenaa.

  • +3 minutter Aarhus - Lystrup
  • +1 minut Hornslet – Ryomgård
  • 1 minuts mindre ophold i Ryomgård (fra 4 til 3 minutter)

Minutjusteringer Grenaa – Aarhus:

Samlet set 4 minutters ekstra rejsetid fra Grenaa til Aarhus

  • 2 minutters større ophold i Ryomgård (fra 1 minut til 3 minutter)
  • 1 minuts større ophold i Lystrup (fra 2 minutter til 3 minutter)
  • +1 minut Lystrup – Aarhus.

Myldretidsafgange på skoledage – først aktuelt efter sommerferien:

  • 2 ekstraafgange om morgenen mellem Hornslet og Aarhus så der er kvartersdrift mellem 7 og 8 (fra Hornslet).
  • 2 ekstraafgange om eftermiddagen mellem Hornslet og Aarhus så der er kvartersdrift mellem 15 og 16 (fra Aarhus).

Aarhus:

Alle tog mod Grenaa afgår fra spor 1, og alle tog fra Grenaa ankommer i spor 0.

Skiftet mellem L1, L2 og Lystrup

Der har siden opstarten på L1 været problemer med skiftet i Lystrup. Især fra L1 til L2, hvor vi har været vidende om at driften har været så ustabil at vi har opfordret kunderne til ikke at påregne denne forbindelse. Dermed har de været nødsaget til at vente 30 minutter på næste afgang eller gøre brug af rejsegarantien.

I den nye køreplan har vi forsøgt at forbedre skiftemuligheden. Vi har erfaret at der er flest problemer med skiftet fra L1 til L2 og derfor vil der i den nye køreplan være 6 minutters skiftetid fra L1 til L2. Derudover ændrer vi på sporbenyttelsen så L1 fra Grenaa benytter spor 1 og L2 mod Universitetshospitalet benytter spor 2. Her vil skiftet altså være på hver sin side af samme perron.

Når man rejser fra Universitetshospitalet vil L2 benytte spor 2 og L1 mod Grenaa vil benytte spor 3. I denne retning vil skiftetiden fortsat være 3 minutter.

L2

Kvartersdrift mellem Mårslet og Universitetshospitalet på hverdage i tidsrummet omkring 6.30-18.00

Minutjusteringer Odder – Aarhus:

Samlet set 1 minuts ekstra rejsetid fra Odder til Aarhus.

  • +1 minut Assedrup – Malling
  • -1 minut Tranbjerg – Viby Jylland
  • +1 minut Viby Jylland – Aarhus H.

Minutjusteringer Aarhus – Odder:

Samlet set 2 minutters ekstra rejsetid fra Aarhus til Odder

  • +1 minut Tranbjerg – Mårslet
  • -1 minut Mårslet – Malling
  • +2 minutter Malling - Odder

Se Letbanens nye køreplaner