Herning: Kom og sig velkommen til de nye elbusser

Søndag den 26. september siger Herning velkommen til 14 nye elbusser, som fremover skal varetage bybuskørslen i Herning i stedet for de gamle dieselbusser.

Elbusserne er en gevinst for klimaet, for komforten og ikke mindst for de handicappede, der nu får en lettere adgang til busserne med elektroniske ramper og automatisk fastspænding. Transportminister Benny Engelbrecht, borgmester Dorte West og Midttrafiks bestyrelsesformand Claus Wistoft tager sig af den officielle del af indvielsen, mens Den Jyske Sangskole står for underholdningen.

Kom og deltag på Herning Station kl. 13.00-16.00

Alle interesserede kan komme og deltage i den officielle indvielse på Herning Station kl. 13.00-16.00. Her vil der være taler, lidt lækkert til børn og voksne, mulighed for at komme ind i en af de nye elbusser og meget mere. 

I tidsrummet kl. 13.00-16.00 kan du tage en gratis tur med de nye elbusser. Du kan fx køre til:

  • Snejbjerg Hallen, hvor der er gratis entré til hop og leg
  • Billedskolen. Huset nr. 7 i Nørregade, hvor der er tegnekonkurrence med lodtrækning af præmier
  • Svømmehallen. På Herning Station bliver der uddelt 50 gratis billetter Herning Svømmehal efter først-til-mølle-princippet fra kl. 13.00

Program for dagen