Har du brug for hjælp ?

Vi sidder klar i kundeservice til at hjælpe dig.

Tlf. 70 210 230 (Alle dage 7.00 - 19.00)

Skriv til os eller chat med os

Lukning af Aarhus Nærbane: Busser tager over

Midttrafik står klar med seks nye, direkte busser og særlig teletaxakørsel, når Aarhus Nærbane lukker ned efter 26. august 2016. Samtidig er en række eksisterende busruter blevet styrket. Busguider skal hjælpe kunderne med at finde den løsning, der passer dem bedst indtil Letbanen åbner i 2017.

Seks nye, direkte busser
Midttrafik indsætter seks nye, direkte busser. De nye busruter har færre stop end de eksisterende busruter og vil i de fleste tilfælde køre længere strækninger med stort set samme rejsetid som toget.

Dette gælder især lynbusserne Rute 80: Aarhus-Beder-Malling, Rute 83: Aarhus-Ryomgård-Kolind-Grenaa og Rute 85: Aarhus-Skødstrup-Løgten.

Der er ikke tale om togbusser i traditionel forstand, men nye busruter, der supplerer de eksisterende i myldretiden og kører på strækninger, som i dag ikke er dækket af busdrift.

Nye busser mellem Odder og Aarhus: rute 80, 81 og 82

Nye busser mellem Grenaa og Aarhus: rute 83, 84 og 85

Rute 80, 81 og 82 og 85 køres af gule bybusser (Obs! Indstigning hos chaufføren)
Rute 83 og 84 køres af blå regionalbusser. 

Læs om billetter og rejsebestemmelser i de nye, direkte busser

Opgradering af eksisterende busser
En række eksisterende busser langs togstrækningen bliver styrket med flere afgange og større busser i perioden. For mange kunder vil det være et godt alternativ til Aarhus Nærbane.

Vi anbefaler, at du bruger rejseplanen.dk til at finde den løsning, der passer dem bedst.

Teletaxa
Udover nye og eksisterende busser kan der bestilles en teletaxa, som kører fra adresse til adresse inden for 1 km langs togstrækningerne Odder-Aarhus og Grenaa-Aarhus. Tilbuddet gælder alle, men er især egnet til de kunder, der har svært ved at komme ind i en bus. Teletaxaen bestilles hos Midttrafik på tlf. 87 40 83 00 senest en time inden afgang. Prisen per kunde er den samme som en busbillet. 

Busguider skal hjælpe kunder på vej
Togkunder på Aarhus Nærbane vil møde busguider i ugerne op til lukningen. Busguiderne kan hjælpe kunderne med at finde den bedste løsning og vise, hvor de nye busser kommer til at holde. Fra den 29. august 2016 og et par dage frem vil busguiderne stå på større knudepunkter og hjælpe kunderne på vej til de nye busser.

Aarhus Nærbane lukker ned
Aarhus Nærbane lukker ned, fordi togstrækningen skal elektrificeres og ombygges til letbanestrækning. Letbanen sættes i drift i maj 2017 på den indre strækning, Aarhus H – Lisbjerg. Fra august 2017 starter driften på strækningen Odder-Aarhus og fra oktober 2017 på strækningen Grenaa-Aarhus.

Perioden frem til 29. august 2016

Aarhus Nærbane kører på strækningen Odder - Grenaa til og med 26. august 2016.

Kunderne skal fortsat være opmærksomme på, at der ikke køres lørdag, søndag og på de sene aftenafgange på hverdage. Se køreplaner på midttrafik.dk og rejseplanen.dk