Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar i kundeservice til at hjælpe dig.

Tlf. 70 210 230
Hverdage 7.00 - 18.00
Weekend/helligdage 10.00 - 17.00

Skriv til os eller chat med os

Lystrup/Hjortshøj: Flere afgange på rute 86

Fra 11. februar udvider Midttrafik kørslen på rute 86 (indsat som erstatning for Letbanen), der fremover vil køre i hele driftsdøgnet og lørdag-søndag. Ruteforløbet bliver ændret, så rute 86 starter i Hjortshøj og fra Lystrup køres via Vejlby Centervej til AUH Skejby. Samtidig nedlægges nuværende lynture fra Hjortshøj til Aarhus i morgenmyldretiden på hverdage.

Omlægningen af rute 86 og den samtidige nedlæggelse af nuværende morgenlynture fra Hjortshøj gennemføres fra søndag den 11. februar 2018. Rute 86 vil køre frem til Letbanen kommer i drift mod Grenaa.

Se den nye køreplan

Midttrafik vurderer, at  kunder, som omlægningen har betydning for, vil opleve kortere rejsetider og flere og mere direkte forbindelser med kørsel dagligt på alle ugedage.

Ønske fra kunderne
Ændringen sker på baggrund af kundehenvendelser vedrørende betjening af både Lystrup og Hjortshøj efter køreplanskiftet i december 2017.  Midttrafik har drøftet og aftalt erstatningskørslen for den udskudte letbanedrift til de to byer med Aarhus Kommune.   

Kundehenvendelserne kommer blandt andet fra personale på AUH Skejby, som bor i Hjortshøj og Lystrup. De har både svært ved at møde til tiden og vanskeligt ved at komme hjem. Uddannelsessøgende fra både Lystrup og Hjortshøj til Skejby-og Vejlbyområdet er udfordret af forlængede rejsetider. Kunder fra Skejby-området/Aarhus Nord har vanskeligt ved at møde på arbejde i Lystrup.

Ændringer i Hjortshøj
Den 2. januar 2018 indsatte Midttrafik to ”lynture” på linje 12 om morgenen fra Hjortshøj til Aarhus. Formålet med lynturene var primært at skabe gode forbindelser via omstigning til linje 6A for uddannelsessøgende og andre pendlere i Vejlby/Skejby-området. Lynturene bortfalder, når rute 86 forlænges til Hjortshøj. For kunder til Vejlby Centervej, Nehrus Allé, Olof Palmes Allé og AUH Skejby vil rute 86 nu køre direkte og uden busskifte. Der vil både være flere forbindelser at vælge imellem og også direkte forbindelser hjem igen. Kunder som har været glade for lynturene på linje 12 helt til Aarhus, vil have følgende muligheder: Ordinære ture på linje 12 og erstatningsbus 84.

Ændringer i Lystrup
Den nuværende rute 86, som betjener ”Lystrup Øst”, ændres, så der køres direkte via Sønderskovvej i Lystrup til/fra Hjortshøj. Det betyder, at stoppestederne på den nuværende rute 86 mellem Majsmarken og Birkehaven ikke vil blive betjent af rute 86. Kunder i dette område kan i stedet benytte linje 18 (som kører hyppigere end rute 86) til Vandtårnet på Randersvej. Her kan man skifte til Letbanen mod Nehrus Allé, Olof Palmes Allé og Skejby Sygehus.

For kunder til Vejlby Centervej, Nehrus Allé, Olof Palmes Allé og AUH Skejby vil rute 86 nu køre direkte og uden busskifte.