Midttrafik Kundecenter lukker for personlig betjening

På baggrund af regeringens seneste udmelding lukker Midttrafik Kundecenter for personlig betjening og salg fra fredag 13. marts til og med 2. påskedag.

Du kan fortsat ringe til 70 210 230 og få vejledning omkring billetter, køreplaner m.m. indenfor normal åbningstid. Ventesal og café holder åbent.

Midttrafik Kundecenter holder åbent for personlig betjening som normalt torsdag 12. marts.

Pensionistkort og blindekort

Har du et pensionistkort på pap eller et blindekort, som udløber i perioden 13. marts og frem til og med 13. april, kan du fortsat rejse på dit nuværende kort, ind til Midttrafik Kundecenter åbner igen. Chauffører og kontrollører er informeret om dette.

Du tilbydes også fri rejse i 30 dage, efter Midttrafik Kundecenter åbner igen. Læs mere om fri rejse på pensionistkort her

Glemte sager

Midttrafik Kundecenter lukker ned for personlig betjening 13. marts og til og med 2. påskedag pga coronavirus/covid-19. Det betyder, at vi ikke kan udlevere glemte sager i den periode. Vi passer selvfølgelig godt på dine ting, mens vi opbevarer dem.