Nye køreplaner fra søndag 28. juni

Fra 28. juni kører Midttrafiks busser efter nye køreplaner. Mange ruter starter ud med en sommerkøreplan og går over på normal køreplan i starten af august.

Vi anbefaler, at du orienterer dig om de nye køreplaner på midttrafik.dk eller Rejseplanen

På grund af covid-19 medtager busserne et begrænset antal passagerer: cirka 40 i en almindelig bus, cirka 55 i en mellemstor bus og cirka 65 i en ledbus. Chaufføren har ret og pligt til at lukke dørene og køre forbi stoppesteder, hvis bussen er fyldt.

På Midttrafik live kan du se, om der er plads i bussen, inden den kommer til stoppestedet.

Se de nye køreplaner