Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar i kundeservice til at hjælpe dig.

Tlf. 70 210 230 (Alle dage 7.00 - 19.00)

Skriv til os eller chat med os

​Selvbetjening udløser 10 procent rabat ved Flextur

Rejser du med Midttrafiks Flextur, vil du fra 1. juni 2018 opnå 10 % rabat, hvis du bruger Midttrafiks online selvbetjening eller Midttrafiks bestillings-app ved bestilling af din Flextur, fremfor at bestille per telefon.

10 % rabat på Flextur ved bestilling online eller via Midttrafiks bestillings-app. Dagens tilbud kommer fra Midttrafik, der med de 10 % rabat vil øge incitamentet hos kunderne til at bruge selvbetjening, når de bestiller Flextur. Midttrafik vurderer, at selvbetjeningen vil lette bestillingsprocessen for kunderne, fx kan telefonkøen springes over og kørsel bestilles 24 timer i døgnet. Information omkring afhentning kan modtages via sms dagen inden og 10 minutter før afhentning

I perioden januar-marts 2018 har 17 % af kunderne bestilt Flextur gennem selvbetjening hos Midttrafik. En undersøgelse blandt kunderne viser generelt tilfredshed med både telefonisk og digital bestilling.

De ekstra omkostninger til rabatter forventer Midttrafik at spare ved færre telefoniske henvendelser til Flextrafik Servicecenter. Ved at flere kunder benytter selvbetjeningen, opnår Midttrafik større effektivitet, fordi online bestillingerne ikke i samme omfang kræver administration.