Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar i kundeservice til at hjælpe dig.

Tlf. 70 210 230 (Alle dage 7.00 - 19.00)

Skriv til os eller chat med os

'Sort humor' er Midttrafiks bedste chauffør 2016

Fire chauffører har været med i finalen om at blive Midttrafiks bedste chauffør 2016. Nu har kunderne stemt, og Emmanuel Kwesi Amonoo ('Sort humor') vinder den flotte titel.

Smilene var store og humøret højt, da Emmanuel Kwesi Amonoo ('Sort humor') i dag blev kåret og fejret som Midttrafiks bedste chauffør 2016. Kåringen foregik hos Midttrafik, hvor de fire finalister deltog med deres familie og ledelsen fra deres busselskab.


Vinder af Midttrafiks bedste chauffør 2016 Emmanuel Kwesi Amonoo ('Sort humor') 


Fra venstre: Shahram Rezagi, stationsleder, Emmanuel Kwesi Amonoo ('Sort humor') og Torben Høyer, direktør Busselskabet Aarhus Sporveje.

Udover den flotte titel vinder ’Sort humor’ 10.000 kr. til sig selv og 25.000 kr. til sit busselskab, der skal bruges til et arrangement for kollegerne.

’Sort humor’ kører for Busselskabet Aarhus Sporveje primært på linje 3A, 4A, 15 og 19. Kunderne beskriver ’Sort humor’ som en positiv og livsglad chauffør, som de elsker at køre med. ’Jeg nominerer Emmanuel, fordi han er smilende og snaksalig. Han er altid hjælpsom, og hvis der opstår problemer, er han løsningsorienteret. Derfor er han min yndlingschauffør’, lyder det fra en kunde. 

En anden kunde fortæller, ’Han er så rar. Fortæller over mikrofonen hvad klokken er, han ønsker alle en god arbejdslyst ved hvert andet stoppested. Har aldrig oplevet en så positiv og dejlig chauffør - han fortjener at vinde’.

 - Jeg vil gerne takke alle de kunder, der har stemt på mig. Jeg elsker mit job, og jeg synes, det er fantastisk at køre med kunderne. Jeg vil blive ved med at sprede glæde i bussen, så jeg kan give kunderne en god oplevelse, fortæller ’Sort humor’ efter kåringen. 

Midttrafik skylder en stor tak til kunderne, for de mere end 4.000 nomineringer og stemmer vi har modtaget til chaufførerne. 

Her kan du læse mere om de fire finalister