22. marts 2022 

Systemopdatering påvirker Ungdomskort- og rejsekortkunder

Fra fredag 25. marts kl. 18.00 til søndag 27. marts kl. 10.05 bliver rejsekortsystemet opdateret. 
Det betyder følgende:

Ungdomskort

Det vil ikke være muligt at bestille, betale eller forny/ændre perioder på sit Ungdomskort.

Rejsekort

Du kan ikke tanke dit rejsekort op eller forny dit pendlerkort på rejsekort.dk - her skal du benytte en rejsekortautomat.

Opdateringen har ikke indflydelse på aktive Ungdomskort og rejsekort.