Fælles mål for kollektiv trafik skal binde Østjylland tættere sammen
Et stærkere kollektivt netværk på tværs af kommunegrænser kan give flere afgange, bedre forbindelser og en grønnere hverdag. Nye fælles mål for brugen af kollektiv trafik skal understøtte beslutninger om bedre service, dér hvor flest har brug for det.
Hvordan skaber vi kollektiv trafik, som østjyderne faktisk bruger? Svarene er mange, men for at kunne prioritere bedre service er det vigtigt at have et fælles mål for hvor stor en andel af vores rejser, der skal ske med bus, tog eller letbane. Det handler ikke om skrivebordsvisioner, men om at tilbyde et attraktivt alternativ til bil i hverdagens logistik: At toget passer med bussen – og at man kan nå at hente børnene klokken 16.
Derfor anbefaler Letbanerådet nu som ét af seks nye fokusområder, at der opstilles fælles mål for, hvor meget den kollektive trafik skal udgøre af den samlede transport i Østjylland.
– Letbanen er ikke bare et transportmiddel – den er vores grønne rygrad. Og den skal ikke ende som et flot visitkort for politiske ambitioner, men som en hverdagshelt, man faktisk kan regne med mandag morgen kl. 07.42. Vi skal sikre offentlig transport, som er tilgængeligt overalt, om man skal til lufthavnen i Tirstrup eller til Brabrand, siger Polly Bak Dutschke, medlem af Letbanerådet og Aarhus Byråd (M).
Netop Aarhus Kommune er allerede godt i gang med at opstille mål for de forskellige transportformers trafikandele og har opnået værdifulde erfaringer, som resten af regionen kan lære af. Det sker som en del af kommunens grønne mobilitetsplan.
Opdateret vision skal sætte retningen
Letbanerådets anbefaling er et indspark til det, der skal blive den nye visionsplan for den kollektive trafik. Ligesom den nuværende Samspil 2030 skal planen skabe et mere sammenhængende og bæredygtigt transportsystem i Østjylland. Arbejdet med planen går for alvor i gang, når det nye letbaneråd er sammensat efter det kommende kommunal- og regionalvalg.
En af de centrale anbefalinger til det nye letbaneråd er at opstille fælles, konkrete mål for den kollektive trafiks andel af rejser i Østjylland. Det kan for eksempel være en målsætning om, at en specifik procentandel af alle rejser i en travl østjysk trafikkorridor som Randers-Aarhus eller Silkeborg-Aarhus skal være kollektive.
For passagererne betyder det, at investeringerne – nye afgange, hurtigere forbindelser eller flere Park & Ride-anlæg – rammer præcis dér, hvor de gør størst forskel. Men skal det lykkes, kræver det samarbejde, siger Polly Bak Dutschke.
– Pendlerne kigger ikke på kommunegrænser. De kigger på, om bussen passer med toget, og om de når at hente ungerne kl. 16. Det er sådan noget, der afgør, om folk hopper på Letbanen – eller tilbage i bilen. Letbanen er i min optik svaret på den offentlige transport i Østjylland og derfor er jeg tilhænger af mere af den.
Aarhusianske erfaringer
Polly Bak Dutschke peger på, at aftalen om Aarhus’ store grønne mobilitetsplan allerede har vist, hvor stor værdi der er i at tænke i samlede kollektive løsninger og transporttilbud på tværs af kommunegrænser - læs artikel
Planen indebærer blandt andet investeringer i otte nye letbanetog, der er længere og hurtigere, samt etablering af en krydsningsstation ved Rude Havvej i Odder. Desuden sigter planen mod at øge kapaciteten og frekvensen på flere strækninger. Det vil gøre det mere attraktivt for pendlere og borgere i hele regionen at benytte den kollektive trafik frem for bilen.
– Aarhus har allerede taget ansvar med den grønne mobilitetsplan. Det giver mening at tage den tænkning med ud over kommunegrænsen. Ellers risikerer vi, at Letbanen bliver et lokalt patchwork i stedet for et stærkt østjysk netværk, siger Polly Bak Dutschke.
Ambitiøse mål kræver solide data
Der er endnu ikke vedtaget nogen fælles målsætninger for transportandele på tværs af kommunegrænserne i Østjylland, men det nye letbaneråd kommer til at skulle tage stilling til, hvordan man skal opstille mål for den kollektive trafik. Skal det eksempelvis primært være mål for indsatser på de strækninger, hvor der allerede i dag er stor trafik (de såkaldte korridorer eller transportårer)? Eller skal målene opstilles for områder (by- og landområder), så de mindre lokalsamfund ikke bliver glemt?
Samtidig kræver fælles målsætninger også, at samarbejdspartnerne har solide data til at følge med i, om man er på ret kurs med at få flere til at bruge den kollektive trafik. Det kan være at trække på tele- eller GPS-data for at tilpasse kapaciteten og køreplanerne løbende eller måle biltrafikken.
Men først og fremmest kræver fælles målsætninger samarbejde, understreger Polly Bak Dutschke:
– Vi skal turde sætte fælles retning, turde tale om data og transportandele – men også turde tale om hverdagens logistik. Letbanen er kun attraktiv, hvis den er en del af en større helhed, der fungerer. Det kræver koordinering, mod og lidt humor. Det sidste er især nødvendigt, når vi skal blive enige på tværs. Men det er indsatsen værd, hvis vi vil skabe en mobilitet, der virker for virkelige mennesker.
