Ny formand: Kollektiv trafik skal være en vækstmotor for Østjylland

Anders G. Christensen kommer til formandsposten med lang erfaring fra både kommunal, regional og national transportpolitik. Han var borgmester i Favrskov Kommune og formand for Kommunekontaktrådet i Midtjylland, da de første store visioner for Letbanen i Østjylland blev formuleret.

Ambitionerne rakte langt ud over den letbane, østjyderne kender i dag.

– Dengang havde vi jo nogle store visioner for letbaneprojektet. Det var både til Hinnerup, Hadsten, Randers, Brabrand og videre. Også i virkeligheden ned til Skanderborg, siger han.

Samtidig lægger han ikke skjul på, at udviklingen ikke er kommet så langt, som man dengang håbede.

– Hvis man anlægger de pessimistiske briller, så kan man sige, at det er gået den forkerte vej med samarbejdet. Den store kollektive transportreform af Østjylland har der jo ikke været, siger han.

Forklaringen ligger ifølge Anders G. Christensen blandt andet i den måde, kollektiv trafik finansieres og organiseres på i Danmark. Men han ser også tegn på, at noget er ved at ændre sig. Aarhus Kommunes arbejde med en fingerplan, diskussionen om fremtidens kollektive trafik og forventningerne til en ny national organisering kan være med til at skabe ny fremdrift. Og så er han opløftet over den nye regerings planer omkring billigere kollektiv transport for unge:

– Det er positivt, at regeringen sender et signal om, at kollektiv trafik skal være både mere tilgængelig og mere attraktiv. Billigere billetter og gratis transport for unge kan være med til at skabe gode transportvaner tidligt i livet og dermed fastholde dem længere i den kollektive trafik. Men det afgørende bliver, at ambitionerne kobles til en langsigtet plan for, hvordan vi får et stærkere og mere sammenhængende kollektivt trafiksystem – i Østjylland og i hele regionen for alle brugere af den kollektive trafik.

Anders G. Christensen vil række ud til den nye transportminister, Signe Munk (F):

– Jeg ser det som helt naturligt, at Letbanesamarbejdet og Region Midtjylland rækker ud til den nye minister. Østjylland er et vækstområde og øget pendling skaber stigende trængsel og store mobilitetsbehov. Det forudsætter, at vi ser på lokale, regionale og internationale transportkorridorer. Og derfor bør vi tidligt i dialog om, hvordan staten, regionen, kommunerne og trafikselskaberne kan samarbejde om udviklingen af den kollektive trafik, herunder sikre at finansieringen af ambitionerne også er til stede på langt sigt.

For den nye formand er det afgørende, at fremtidens løsninger ikke stilles op som konkurrenter. Letbane, BRT, prioriterede buslinjer, supercykelstier og Parkér & Rejs-anlæg skal ses som dele af det samme system.

– De skal understøtte hinanden. Den samlede løsning skal være så ukompliceret som muligt for borgerne, siger Anders G. Christensen. Det afgørende er, at den kollektive trafik bliver et reelt alternativ til bilen. Derfor skal løsningerne både være højfrekvente, lette at bruge og tænkt sammen på tværs af transportformer.

Samtidig advarer han mod at planlægge for snævert ud fra de teknologier, vi kender i dag.

– Vi skal prøve at kigge ind i krystalkuglen og sige: Hvordan kan det komme til at se ud om 10 eller 15 år? Da vi sad tilbage i 2006 og snakkede om letbaner og skinnebåren transport, var der jo ikke nogen, der for alvor forstod eller kendte BRT, siger han.

En af de store opgaver bliver ifølge Anders G. Christensen at få Aarhus og de omkringliggende kommuner til at samarbejde endnu tættere. Han har stor respekt for Aarhus Kommunes arbejde med en fingerplan. Men den giver kun mening, hvis den rækker ud over kommunegrænsen.

– Det handler jo om, at vi skal arbejde sammen, fordi der ikke er nogen, der kan løse det her alene. Vi er nødt til at løse det i et fællesskab, siger han. Aarhus har brug for, at oplandet ikke blot sender flere biler ind mod byen. Oplandskommunerne har samtidig brug for gode forbindelser til arbejdspladser, uddannelser og kulturtilbud i Aarhus, siger Anders G. Christensen.

Derfor mener han også, at flere trafikale knudepunkter bør placeres længere uden for Aarhus. Parkér & Rejs-anlæg er et oplagt eksempel. Hvis flere bilister kan stille bilen ved et godt knudepunkt og rejse videre med kollektiv trafik, kan det både gavne oplandskommunerne og reducere presset på vejnettet i Aarhus.

Samtidig peger Anders G. Christensen på, at kommuner, region og trafikselskaber ikke kan løfte fremtidens kollektive trafik alene. Han henviser til ekspertudvalget om kollektiv mobilitet, som i 2025 kom med anbefalinger til blandt andet et stærkere strategisk hovednet, mere sammenhængende rejser, tydeligere ansvarsplacering og bedre rammer for langsigtede investeringer. Netop derfor håber han, at den nye regering vil bruge anbefalingerne til at skabe klarere rammer for både organisering og finansiering.

– Der er mange, der går og venter på, at den nye regering følger op på anbefalingerne og siger, hvordan den kollektive trafik skal organiseres i fremtiden, og hvordan vi kan bruge den kollektive trafik konstruktivt i forhold til vækst, udvikling og trængsel, siger Anders G. Christensen.

For ham handler det især om at finde modeller, hvor løsninger, der gavner flere kommuner, også kan finansieres i fællesskab. I dag lander regningen ofte lokalt.

For Anders G. Christensen handler kollektiv trafik ikke kun om klima, trængsel og transport fra A til B. Den skal også bruges aktivt til at udvikle Østjylland.

– Kollektiv trafik skal i virkeligheden ikke bare bruges som en trafikløsning, men også som en vækstmotor til dels at udvikle, men også fastholde udviklingen, siger han. Det gælder både i konkurrencen med hovedstadsområdet og i arbejdet med at binde hele Region Midtjylland bedre sammen.

– Det styrker Østjylland, og det er vigtigt i konkurrencen med hovedstadsregionen. Men det er også vigtigt videre ud i regionen, fordi tingene skal hænge sammen, siger han. Det kræver også, at kommunerne tænker kollektiv trafik tidligere ind i planlægningen af nye byområder. Boliger, arbejdspladser, veje og kollektive forbindelser skal ikke planlægges hver for sig.

– Kommunerne arbejder med kommuneplaner, og de skal række minimum 12 år frem i tiden. Vi skal blive bedre til at tegne de billeder: Hvordan kan vi inkorporere den kollektive trafik i den byudvikling og de vejudlæg, vi arbejder med, siger Anders G. Christensen.

Han peger blandt andet på Skåne, Malmø og flere tyske eksempler, hvor byudvikling og kollektiv trafik i højere grad planlægges samlet – inden problemerne opstår.

I sidste ende skal ambitionerne kunne mærkes i hverdagen. For borgerne handler det ifølge Anders G. Christensen ikke om, hvorvidt en strækning betjenes af letbane, BRT eller bus. Det handler om, hvorvidt rejsen hænger sammen.

– Den kollektive trafik skal blive et alternativ til bilen, men også være med til at lette ens hverdag, siger Anders G. Christensen.