{{news.Title}}
[Vi sender denne nyhed ud igen, da den ikke blev sendt ud på sms.]
Det sker desværre en gang i mellem, at en kunde, af den ene eller anden årsag, ikke vil købe billet.
I den situation må du gerne afvise kunden (med mindre der er tale om et barn!).
Giv altid dit busselskab besked, hvis en kunde afvises eller sættes af bussen mod sin vilje.
Sikkerhed først
Sæt ikke din egen eller de øvrige kunders sikkerhed på spil ved at optrappe en konflikt, hvis kunden ikke vil følge din instruks om at forlade bussen.
Sig, at kunden risikerer en kontrolafgift
Lad i stedet kunden køre med, og sig at han/hun får en kontrolafgift, hvis der kommer kontrollører. Det er vigtigt, at kunden har fået denne information, hvis der kommer en klagesag over afgiften.
Hvad med børn?
Du må ikke afvise børn! Bed barnet tale med forældre eller skole for at få styr på billet fremover. Lad barnet kører med, og sig, at han/hun får en kontrolafgift, hvis der kommer kontrollører på bussen. Tag særligt hensyn til mindre børn, der nemt kan blive utrygge – sig fx, at en kontrolafgift bare er et stykke papir, de skal give til mor eller far.
Hvis det sker igen ...
Oplever du gentagne gange, at den samme kunde ikke vil købe billet, og ikke vil forlade bussen, så kontakt dit busselskab, eller skriv til os her på ChaufførNet under Spørg Midttrafik
Retningslinjerne er opdateret i Chaufførhåndbogen i kapitlet om Afvisning af kunder
{{comment.CreatedDate | date:'dd/MM-yyyy'}}
{{subcomment.CreatedDate | date:'dd/MM-yyyy'}}