Pensionistkort i Randers Kommune

Hvis du er +65 år eller førtidspensionist, kan du købe et pensionistkort til busserne i Randers Kommune.  

Kortet kan ikke bruges i Arriva og DSB tog.

Du kan bruge kortet alle ugens dage, hele døgnet.

Pris: 365 kr. for et år. 

Køb pensionistkortet på Midttrafik webshop eller ved at ringe til Midttrafik Kundecenter på tlf. 70 210 230. Hav dit betalingskort og e-mail klar, inden du ringer.

Pensionistkortet kan også købes hos Kundeservice i Føtex Dytmærsken i Randers. Bemærk, at der er billedkrav ved køb hos Føtex.

Husk ID, når du rejser

Der er ikke billede på dit pensionistkort. *) Derfor skal du altid have dit sundhedskort, pas eller anden legitimation med, når du rejser. Ellers kan du risikere at få en kontrolafgift, hvis der er Billetkontrol.

*) Der er dog billede på kort købt fysisk hos Føtex Dytmærsken, hvorfor ID-kravet ikke gælder for disse kort.

Hvis du skal rejse udenfor din kommune

Hvis du skal rejse udenfor din kommune, skal du bare betale for de zoner, som ligger udenfor kommunens grænse. Du kan fx. købe de ekstra zoner i Midttrafik app. 

Refusion af dit pensionistkort

Du kan ikke få dit pensionistkort refunderet. 

Læs mere om reglerne for refusion her

Klik på kortet for at åbne i stor størrelse.