Pensionistkort i Struer Kommune

Hvis du er +65 år eller førtidspensionist, kan du købe et pensionistkort til busserne i Struer Kommune. 

Kortet kan ikke bruges i Arriva og DSB tog.

Du kan bruge kortet alle ugens dage, hele døgnet.

Pris: 365 kr. for et år. 

Du kan købe pensionistkortet på Midttrafik webshop eller ved at ringe til Midttrafik Kundecenter på tlf. 70 210 230. Hav dit betalingskort e-mail klar, inden du ringer.

Pensionistkortet kan også købes Borgerservice.

Husk ID, når du rejser

Der er ikke billede på dit pensionistkort. Derfor skal du altid have dit sundhedskort, pas eller anden legitimation med, når du rejser. Ellers kan du risikere at få en kontrolafgift, hvis der er billetkontrol.

Særligt krav, hvis du er førtidspensionist

Du skal medbringe dokumentation, når du rejser (gyldig pensionsmeddelelse eller legitimationskort udstedt af DSB eller din kommune). Ellers kan du risikere at få en kontrolafgift, hvis der er billetkontrol.

Hvis du skal rejse udenfor din kommune

Hvis du skal rejse udenfor din kommune, skal du bare betale for de zoner, som ligger udenfor kommunens grænse. Du kan fx. købe de ekstra zoner i Midttrafik app.

Klik på kortet for at åbne i stor størrelse.