Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar i kundeservice til at hjælpe dig.

Tlf. 70 210 230 (Alle dage 7.00 - 19.00)

Skriv til os eller chat med os

Detaljeret bestillingsvejledning

Ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse

 

 Du skal i god tid (min. 14 dage før du skal bruge dit Ungdomskort) logge ind med dit NemID på:

  1. ungdomskort.dk -> Sådan gør du -> TRIN 1 GODKENDELSE
  2. Her skal dit uddannelsessted lægge din godkendelse ind. Hvis godkendelsen ikke er der, er det dit uddannelsessted, du skal kontakte. Du har også mulighed for at tilføje uddannelsessted nederst på siden. Bestillingen kan IKKE fortsættes, før uddannelsesstedet har godkendt din uddannelse.
  3. Når alt er ”godkendt”, klikker du på ”gå til mit Ungdomskort” nederst til højre
  4. Log ind med NemID igen
  5. Klik på fanebladet ”Dine godkendelser”
  6. Bestil Ungdomskort til Ungdomsuddannelse eller Videregående uddannelse
  7. Når du kommer til ”Dine rejser”, skal du være opmærksom på, at du vælger den rigtige rute. Hvis du rejser på tværs af takstområderne med tog, skal du sørge for at bestille en rute med tog. Bestillingen vil herefter gå til DSB, da Midttrafik ikke kan lave togkort. Her kan du se, hvor du kan bruge kortet: https://www.midttrafik.dk/media/9072/ungdomskort_prisomraade_side_2.jpg
  8. Når du kommer til ”Dine perioder”, vil startdatoen være den tidligste dato, du kan benytte kortet fra (14 dages leveringstid). Hvis du vil ændre startdatoen til en senere dato, klikker du på blyanten i højre side. Ret perioden og ”bekræft”.
  9. BEMÆRK at perioden for Videregående uddannelse skal være på minimum 30 dage. For Ungdomskort til Ungdomsuddannelse er kortet et kvartalskort og følger kvartalerne. Der kan KUN ændres i startdatoen efter sommerferien og slutdatoen før sommerferien.
  10. For Ungdomskort til Videregående uddannelse vil systemet automatisk danne månedskort. BEMÆRK venligst, at der automatisk dannes kort indtil din godkendelse udløber. Hvis der er perioder, hvor du ikke skal bruge Ungdomskort, er det VIGTIGT, at du sletter perioderne senest 5 uger før, de træder i kraft. HUSK ”Gem ændringer”.
  11. Hvis du skal ændre i perioderne, vil det være nemmest, at ”Slette alle perioder” og herefter tilføje nye perioder.
  12. Du skal uploade et foto i pasfoto kvalitet, hvor man kan se hele hovedet klart og tydeligt, og hvor hovedet næsten fylder rammen ud. Se de fulde krav her: https://www.politi.dk/da/borgerservice/pas/pasbilleder/

    VIGTIG INFO! Opfylder det uploadede foto ikke kravene, afvises det, og du skal uploade et nyt foto. Dit Ungdomskort bliver ikke produceret, før der er et godkendt foto. Midttrafik dækker ikke dine evt. ekstraomkostninger til billetter ved forsinket kort på grund af afvist foto.

  13.  Når du kommer til ”Betaling”, kan du KUN vælge faktura, hvis det er Midttrafik, der skal lave dit kort. Hvis det er DSB, der skal lave dit kort, har du mulighed for at vælge betalingskort.

Ungdomskortet består af et etui, et stamkort med billede og et Ungdomskort påtrykt gyldighedsperiode og takstområde. Stamkort og Ungdomskort skal have samme stamkortnr.

Betaling
Når du har bestilt dit Ungdomskort, sender vi i løbet af 1-2 dage en mail fra no-reply@kortkig.dk  Hvis ikke du modtager mailen, beder vi dig tjekke din spam-mail, inden du kontakter os. Du kan tilføje no-reply@kortkig.dk til dine kontaktpersoner allerede nu. Så er du sikker på at modtage mailen hver gang.

I mailen er der mulighed for at betale dit Ungdomskort via et betalingslink, NetBank eller via https://kortkig.dk/GiroPayment.aspx/midt. Du vælger den mulighed, der er bedst for dig.

Bemærk, at der kan være op til 2 ugers leveringstid. Midttrafik sender som udgangspunkt Ungdomskortet med PostNord dagen efter betalingen er foretaget. Ved betaling via NetBank, kan der gå op til 3 hverdage før vi har fået betalingsbesked og kan sende kortet. PostNord oplyser, at de tager op til 5 hverdage om at levere.

Ungdomskortet er gyldigt fra kortets påtrykte startdato.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til bestilling eller betaling af Ungdomskort, kan du kontakte Midttrafik Kundecenter på ungdomskort@midttrafik.dk eller på tlf. 70 210 230.

Læs mere om Ungdomskort